Primære faneblade

Kommuner satte studerende til at tvangsfjerne børn

Regeringen vil have flere tvangsfjernelser – men undersøgelse afslørede alvorlige problemer

Pixabay

Foto: Pixabay

Tvangsfjernelser er meget alvorlige indgreb - myndighederne satte ikke desto mindre studerende til at træffe afgørelser i sagerne

Regeringen vil gerne have flere og tidligere tvangsfjernelser.

Men kan vi være sikre på at tvangsfjernelser sker på berettiget grundlag?

Kan vi være sikre på at de personer, som sidder med sagerne, altid er dygtige?

For godt ti år siden offentliggjorde Sam­menslutningen af Danske Socialrådgiver­studerende en bekymrende undersøgelse.

Undersøgelsen viste at kommunerne satte studerende til at sidde med afgørelser omkring fratagelse af kontanthjælp, tildeling af førtidspension – og endda tvangsfjernelser af børn.

Og der var ikke bare tale om enkelte tilfælde.

Undersøgelsen viste at op mod 100 studerende havde studiejob som socialrådgivere med beslutningskompentence inden for de nævnte områder.

Mere præcist:

477 socialrådgiverstuderende deltog i undersøgelsen. 40 af dem svarede at de sidder i stillinger med 'fuld kompetence'. Det betyder at de selv kunne træffe afgørelser i den her type af sager.

Det var på baggrund af disse tal at foreningen dengang anslog at op imod 100 studerende samlet set sad med beslutningskompentence i sager om eksempelvis tvangsfjernelse af børn.

Det vil sige at rigtigt mange studerende dengang i praktikforløb og lignende sad med sager om tvangsfjernelse af børn - og kunne træffe eller i påvirke beslutninger i disse sager.

Og den socialdemokratiske regering vil nu gerne have endnu flere og tidligere tvangsfjernelser.

Så må det være rimeligt at spørge om der stadig sidder studerende, praktikanter og andre uerfarne socialrådgiver som kan træffe beslutninger eller påvirke beslutninger i sager om tvangsfjernelser.

For blot et årti siden var disse sager i hvert fald ikke noget kommunerne tog mere alvorligt end at de satte studerende til at håndtere dem.

Dengang sagde formand for Sam­menslutningen af Danske Socialrådgiver­studerende Mads Samsing til metroXpres:

Vi ved, at der blandt andet er studerende, som sidder med fuld kompetence på tunge børnesager. Det er virkelig uansvarligt, at studerende skal ind og behandle tvangsfjernelsessager.

Det kan man nærmest kun give ham ret i.

Tvangsfjernelse er meget alvorligt. Det er et dybt indgreb og alvorligt indgreb. Det er noget helt fundamentalt. Og regeringen vil have mere af den slags.

Men graver man bare en anelse, så viser der sig en bekymrende lemfældighed i den måde myndighederne har håndteret sagerne på.

Dengang afviste myndighederne at det var et problem.

Den enkelte arbejdsplads og kommune må vurdere, om den studerende har de menneskelige og faglige kvalifikationer til at varetage jobbet.

Det sagde daværende formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark Ole Pass til metroXpress.

Med andre ord var man dengang ikke opsatte på at give forældre eller børn en garanti for en bare nogenlunde kompetent behandling i så væsentlige sager. Den slags kunne man fint sætte studerende til.

Jeg vil vove den påstand at forældre kerer sig mere om børnene end myndighederne gør. Selvom der desværre findes forfærdelige forældre. Og heldigvis dygtige socialrådgivere.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
23/01/2020 - 10:33

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil