Den britiske aktivist, journalist og politiker Tommy Robinson var i Danmark for at modtage Trykkefrihedsselskabets pris – Sappho-prisen
Trykkefrihedsselskabets hjemmeside omtaler prisen som følger:
Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sappho-prisen, gives til en person, der har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord.
I forbindelse med overrækkelsen af prisen var Tommy Robinson inviteret ind på Christiansborg for at give en tale.
Efterfølgende blev han interviewet i TV-programmet Deadline på Danmarks Radio af journalisten Steen Nørskov.
Men så gik det helt galt.
Det mener i hvert fald mange.
For efter interviewet med Tommy Robinson kom Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog i studiet.
Og Steen Nørskov udfordrer hende på valget af Tommy Robinson.
Og her er det specielt en ting som har fået mange folk op i det røde felt.
Nemlig der hvor Steen Nørskov tager en sag op omkring Tommy Robinson hvor Tommy Robinson opsøger en kritisk journalist på dennes privatadresse.
Denne konfrontation ses af en video hvor Tommy Robinson taler og råber undervejs. Det er mørkt på videoen for det er sent om aftenen, og Tommy Robinson banker insisterende på hos journalisten.
Dog uden held.
Efter interviewet udgiver Tommy Robinson så en video omkring Deadline interviewet. Ligesom der bliver udgivet en artikel på Tommy Robinsons eget nyhedsmedie. Reaktionen fra Tommy Robinson koncentrerer sig om denne mørke video.
For den, mener han, beviser at Danmarks Radio er FAKE NEWS.
På baggrund af Tommy Robinsons reaktion tager flere sagen op på Facebook.
Og der opstår yderligere forviklinger.
For eksempel misforstår den danske JP-blogger Morten Uhrskov Jensen i første omgang sagen, og tror at ham der opsøges af Tommy Robinson på privatadressen skulle have været den aktivist på venstrefløjen som tidligere selv havde opsøgt Tommy Robinsons adresse og truet med at slå Tommy Robinsons børn ihjel.
Morten Uhrskov Jensen kritiserer så DR for ikke at have givet denne kontekst.
Men hvorfor skulle DR dog give en kontekst som ikke var sand?
Morten Uhrskov Jensen opdager dog at han har misforstået sagen og retter sit blogindlæg og sætter en note i bunden om misforståelsen. Godt så.
Men kritikken af DR står faktisk også noget svagere nu.
For det var ikke journalisten, som blev opsøgt, der havde truet Tommy Robinsons børn, men en anden mand hvis identitet faktisk ikke belyses ret meget af nogen af parterne i den her rodede affære.
Mange andre havde også fået den opfattelse at manden, som Tommy Robinson opsøgte på det klip Deadline viste, var identisk med manden som havde truet med at myrde Tommy Robinsons børn. Men det var han som sagt ikke.
Tommy Robinson mener selv at der er en form for forbindelse mellem de to mænd. Men journalisten var hverken ham som mødte op på Tommy Robinsons adresse og fremsatte truslen, og journalisten er heller ikke denne mands chef eller på lignende vis en person som kan beordre ham til noget som helst. Så koblingen er noget dubiøs.
Spørgsmålet om hvorvidt det er fint nok at møde op på journalisters privatadresser sent om aftenen og om natten og råbe og banke insisterende på deres dør, er derfor et reelt spørgsmål.
Men det er mange altså meget vrede over at DR går ind på. Og Danmarks Radio kunne da også godt have givet lidt mere kontekst.
Bare ikke den kontekst som en del altså troede manglede, men en noget mere nuanceret kontekst som altså ikke retfærdiggjorde handlingen i den grad som den opståede misforståelse ville have gjort.
Det bliver ret hurtigt kompliceret, hvad?
Og der er mange vikler og forviklinger som skal afdækkes hvis man vil danne sig bare et nogenlunde overblik. Det gjorde DR nok ikke helt godt nok.
Mange mener således at det er bevist at mainstream-medierne er utroværdige. Men nu er det jo faktisk sådan at man længe har gjort klogt i at forholde sig kritisk og skeptisk overfor mainstream-medierne.
Det kan man kun give Tommy Robinson ret i.
Man bør bestemt også forholde sig kritisk til alternative og nye medier - og man bør i det hele taget forholde sig kritisk til en eller anden forestilling om at man selv har sat sig nok ind i en sag til at kunne agere overdommer i denne.
Det har jeg heller ikke selv. Og mit ærinde er ikke at afdække den fuldstændigt her. Men mere at huske på at ting er komplicerede hvis man graver nok i dem.
Men derfor kan man nu godt forholde sig til spørgsmål om hvilke metoder man ønsker udbredt i et samfund og hvilke ikke.
Tak fordi I læste med.