Gå til hovedindhold

Hvem husker den Spanske Syge

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

EPIDEMIER: Vi står i dag både stærkere og svagere end for 100 år siden

Det er svært at få overblik over "Wuhan" corona-virussen.

Sandsynligvis rammer den Danmark inden for kort tid. Ingen har den fjerneste anelse om hvordan det her ender.

De fleste corona-virusser har en relativt bred sygdomsprofil, hvorfor det kan være svært på symptomer at skelne dem fra mere almindelige influenza-virusser.

Men selv influenza-virus kan være enormt farlig.

Og måske kan vi blive lidt klogere på situationen i dag ved at kigge nærmere på en voldsom epidemi som for 100 år siden påvirkede hele verden til ukendelighed og fuldstændigt lammede Europa som i forvejen var svækket af 1. verdenskrig.

Det anslås at mellem 50 og 100 millioner mennesker blev slået ihjel af den Spanske Syge.

Den Spanske Syge ramte nærmest som en slags forbandelse i det år der også skulle vise sig at blive det sidste i 1. verdenskrig. Det er langt fra utænkeligt at den Spanske Syge var medvirkende til at de stridende parter i sidste ende indstillede deres kampe.

Lige så interessant er det at den Spanske Syge kunne have været inddæmmet i højere grad end den endte med at blive. Parterne i krigen gjorde nemlig alle hvad de kunne for at neddæmpe nyheder om den Spanske Syge og underdrive omfanget af epidemien.

Faktisk var denne direkte og indirekte censur så effektiv at den gav ophav til netop navnet den Spanske Syge.

For Spanien var neutral i krigen, og de ikke-neutrale lande i krigen ønskede at give indtryk af at sygdommen mest var et problem et andet sted end for eksempel i Tyskland, Storbritannien og Frankrig -og andre steder hvor krigen hærgede.

Så disse lande kunne holde krigsmoralen oppe på hjemmebanen.

At myndigheder på den måde passer egne magtinteresser mere end borgernes sundhed og sågar overlevelse, det skal vi nok ikke regne med har ændret sig for alvor siden - hvis tingene en dag bliver virkeligt katastrofale igen.

En anden ting som vi bør holde os for øje er at den Spanske Syge kom i to bølger:

  1. Første bølge ramte hovedsageligt ældre mennesker hårdt. Og mindede mere om en almindelig influenza-epidemi, som vi kender i dag også og vel altid har kendt.

  2. Anden bølge var helt anderledes. Den ramte selv unge mennesker med dødelig kraft. Mange der havde overlevet første bølge blev slået ihjel af den anden.

Det allersidste jeg skrev om anden bølge herover er måske lidt misvisende, så lad mig præcisere:

Dem som var blevet direkte inficeret af den Spanske Syges første bølge, var faktisk de heldige. Dem som ikke var, de stod nu for skud.

Det var også på denne baggrund at man selv dengang hurtigt kunne konkludere at det var samme influenza-virus som lå bag begge bølger. Begge udbrud.

Men virussen var altså muteret til en meget mere dødelig form som kom tilbage for at ramme dem som var undsluppet første runde. Netop som mange havde håbet at nu var det værste overstået.

Derfor skal vi i dag også tage enhver form for udbrud meget alvorligt. Og som historien også viser, så skal vi ikke blindt stole på myndighedernes oplysninger eller mediernes omtale.

På nogle områder er vi i dag bedre rustet. Men verden er også mere globaliseret og folk rejser jorden rundt.

En dag før vi drømmer om det, kan vi stå med en katastrofal epidemi igen.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.