Gå til hovedindhold

Katastrofen i Kina: covid-19 slår 255 mennesker ihjel på et døgn

15408 nye smittede mellem 11. og 12. februar

I denne uge sluttede kinesernes udvidede ferie og mange skulle tilbage på arbejde.

Et af spørgsmålene var, hvordan det ville gå.

Det ser rigtigt skidt ud i Kina og døgnet mellem 11. og 12. februar, fra i forgårs til i går, var det hidtil værste under epidemien.

I skrivende stund siger https://www.worldometers.info/coronavirus/ 255 døde og 15408 nye smittede for dette interval.

Det er en voldsom acceleration i forhold til tidligere tal, og det skal naturligvis tages med det forhold at det kan afspejle et efterslæb i registreringer.

Og den seneste udvikling skal tages med det forbehold at myndighederne i Kina igen har ændret på diagnosticeringskriterierne.

Er man interesseret i at lære mere om den ændring, kan man læse følgende artikel, omend det stadig står uklart hvad der præcist foregår fra myndighedernes side på det her område i Kina: https://www.cnbc.com/2020/02/13/coronavirus-latest-updates-china-hubei.html

På den anden side har myndighederne i Kina næppe fået alle nye tilfælde og døde med. Og samlet set må både antal døde og antal smittede desværre forventes at ligge noget over de officielle tal. Både de nye og de gamle.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.