Vi skal bruge 334 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Så lad dem dog dø..?

Antal

Debatindlæg af Severin M. Ørsted

Forleden så jeg en TV-udsendelse, hvor der blandt andre medvirkede en mand, som blev forsøgt "påvirket" af en flok kommunalt ansatte social-arbejdere.

Manden havde egentlig ikke voldsom meget lyst til at lade fremmede mennesker påvirke hans liv, og den slags "selvstændighed" kan kommunalt ansatte social-arbejdere ikke lide. Derfor har man indført nogle bestemmelser om, at man kan tage diverse ydelser (børnepenge og så videre) fra folk, som ikke gør, hvad der bliver sagt.

Det er skidt.

For hvor går grænsen?

Staten i Danmark opkræver en større og større del af folks indtægt som skat - enten direkte fra arbejdsgiveren, inden pengene overhovedet er blevet udbetalt, eller også igennem et hav af afgifter, gebyrer, bøder og "brugerbetaling".

Det er så meget, at det så småt er ved at være umuligt at leve et almindeligt liv uden en eller anden form for "støtte" fra det offentlige. Systemet er ret effektivt. Som almindelig lønmodtager er det nærmest umuligt at tjene penge udenom systemet.

Mit gæt er, at 19 ud af 20 danskere ikke ville være i stand til selv at betale for skolegang, tandlæge, lægehjælp, børnehave og så videre - simpelthen fordi staten tager så mange penge fra dem.

Derfor virker det rigtig godt, når staten vælger at fratage folk deres "støtte" - det vil sige de penge, de allerede har tjent, men som staten har taget til "fællesskabet" for bagefter at give tilbage til nogle særligt udvalgte.

Folk kan bogstaveligt talt dø af sult, hvis ikke de gør, hvad der bliver sagt. Hvis kommunen ser sig gal på dig, så har du et alvorligt problem.

Og derfor spørger jeg: Hvor går grænsen?

Hvorfor kan man ikke også fratage dem f.eks. sygesikring, så de ikke kan få lægehjælp? Hvorfor er der forskel på børnepenge og hjælp til f.eks. kræft-behandling?

Som de fleste vel er ubehageligt klar over, så er livet en sygdom, man ikke kan kureres for. Man dør af det til sidst. Man kunne sagtens forestille sig, at staten fratog genstridige personager lægehjælp, som ikke er akut nødvendig og livreddende.

Hvis en person allerede har mistet børnepengene fra staten, fordi han ikke gør, hvad der bliver sagt, så kan man vel også fratage ham retten til et almindeligt sundhedstjek hos lægen? Eller en operation for prostata - det er der ingen, der dør af. Eller grå stær, åreknuder, dårligt knæ og så videre. Der er masser af muligheder.

Man kunne også forestille sig en lidt mere slæbende gang i behandlingen, hvor alle blodprøver f.eks. blev lavet "discount". Hvorfor ikke?

Befolkningen kunne inddeles i to grupper, hvor den ene har ret til det fulde udtræk på harmonikaen på hospitalerne, fordi de opfører sig ordentligt, og den anden - som ikke gør, hvad der bliver sagt - har en mere begrænset ret.

Opdelingen foregår f.eks. i USA. I USA er der stor forskel på, om du har sygesikring eller ej. Det kan betyde forskellen på liv og død - men heldigvis oftest kun forskellen imellem et nemt liv og et ikke så nemt liv.

Hvorfor skulle man ikke kunne gøre det i Danmark også?

Hvad skulle forhindre dette moralske skred - når moralen allerede er skredet?

Udgivet: 

02/10/2014 - 12:20

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:58