Gå til hovedindhold

Derfor er jeg stadig vred på den avis der stemplede mit livsværk som et affaldsmedie

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Ja, jeg er stadig vred på de forskere og journalister som stemplede mit medie som affald. Og Politiken som lagde navn til skampletten.

Uden skyggen af faglig dokumentation berøvede man mig og mit medie en betydelig grad af troværdighed.

Politiken kaldte det, jeg havde skabt, for et junkmedie.

Men hvorfor egentligt være vred?

Min vrede skyldes ikke så meget såret forfængelighed. Jeg har ikke og har heller aldrig haft nogen drøm om at blive journalist, redaktør eller udgiver.

Min vrede skyldes heller ikke at denne stempling har kostet mig en del penge og undergravet økonomien i det som jeg har brugt år på at løbe igang.

Nej.

Min vrede skyldes noget andet.

Jeg skal nu forsøge at forklare hvad min vrede skyldes:

For mig er sandheden vigtig. For mig er oplysning vigtig.

Det skyldes at sandhed og oplysning er forudsætninger for at vi mennesker kan træffe rationelle, retfærdige og fornuftige valg i tilværelsen.

Jeg har derfor gjort mig umage med at forfølge sandheden og komme så tæt på den som muligt i de ting jeg har beskæftiget mig med.

I forbindelse med udbruddet af den nye coronavirus har jeg brugt hundredevis af timer på at sætte mig ind i udviklingen og følge med i hvordan mennesker og myndigheder rundt om i verden har reageret på denne trussel mod vores samfund.

På baggrund af den indsats som jeg har gjort på dette område, har jeg kunnet skrive og udgive artikler som indeholdt relevante oplysninger for læserne. Ting som kunne skabe klarhed i en uklar situation.

Ægte public service. Ikke gemt bag en betalingsmur som Politiken gør det - trods millioner og atter millioner i mediestøtte.

Men fordi nogle forskere og journalister valgte at stemple mit medie som affald, så led min troværdighed. Det har betydet at mit oplysende arbejde nu når ud til færre mennesker end det ellers ville have gjort.

Og det har så betydet at flere mennesker end ellers har skullet nøjes med den sensationsprægede eller falskt nedtonende dækning som har præget de øvrige medier her i landet.

Konsekvensen er ganske enkelt at færre mennesker er blevet godt oplyst. Helt enkelt.

Og det gør mig vred.

Den avis som stemplede mit medie som affald, den har skadet oplysningen her i Danmark og er medskyldig i at mange folk nu er dårligere informerede om coronavirus end de ellers ville have været.

Og samtidig kalder Politiken sig selv for noget i retning af "organet for den højeste oplysning".

Det var meget, meget forkert af Politiken at dømme mit arbejde ude.

Ikke på grund af den skade det forvoldte mig eller min privatøkonomi, men på grund af den skade som den slags forvolder på oplysningen af et samfund som det danske.

En anden gang, så ret kritikken mod fejl og mangler i stedet for at skyde hele medier ned. Det var en kæmpe brøler af jer, Politiken - en brøler som nu koster dyrt i Danmark.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.