Gå til hovedindhold

En forberedt og oplyst befolkning giver sundheds- og plejepersonale de bedste arbejdsbetingelser

Af Lennart
Den kommende tid bliver udfordrende

Den kommende tid vil efter alt at dømme lægge et betydeligt pres på det danske sundheds- og plejesystem.

I Danmark har vi en aldrende befolkning, og meget tyder på at den nye coronavirus i ældre populationer medfører et stort antal komplicerede sygdomsforløb.

I den situation er det helt essentielt at sundheds- og plejepersonale har de bedst mulige arbejdsbetingelser.

Det er i Danmark det offentlige som er arbejdsgiver for langt hovedparten af alt sundheds- og plejepersonale. Og det er her ansvaret ligger for at personalet har ordentlige vilkår at arbejde under.

Borgerne i samfundet spiller også en rolle her.

Velforberedte borgerne vil i højere grad på selvstændig vis kunne imødegå den kommende tids udfordringer uden unødigt at involvere myndighederne og dermed lægge yderligere pres på sundheds- og plejepersonale.

En forberedt og oplyst befolkning vil kunne aflaste myndigheder og sundheds- og plejepersonale, som da vil kunne koncentrere sig om de mest behandlingskrævende tilfælde.

Meget tyder på at en stor del af den danske befolkning har forberedt sig på en svær periode. Og gjort sig tanker om hvordan forskellige scenarier kan håndteres på hjemmefronten hvis systemet bliver meget belastet.

Al opbakning til landets pleje- og sundhedspersonale i den kommende tid.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.