Coronakatastrofen: Antal døde rammer "all time high"
England og Wales er enormt hårdt ramt af corona-katastrofen
Der findes stadigvæk folk som hævder at covid-19 og den nye coronavirus ikke er værre end en almindelig sæsoninfluenza.
Disse mennesker skal dog i stadigt stigende grad kæmpe mod en overvældende bevisbyrde.
For jo mere man lærer, jo mere viser det sig at – jo, den nye coronavirus og covid-19 er i høj grad værre end almindelig sæsoninfluenza.
De steder hvor man ikke har haft held til at holde smittespredningen under kontrol, har den nye coronavirus nemlig resulteret i en overdødelighed af historiske proportioner.
Financial Times har set nærmere på England og Wales. Se grafen øverst i den her artikel og se grafen her:
Financial Times screenshot

Grafen viser med al tydelighed hvad der sker når coronavirus får fat i en betydelig del af den ældre befolkning i et land. Så opstår der en voldsom overdødelighed.
I Danmark er kun meget få blevet smittet og derfor er vi blevet forskånet for den voldsomme overdødelighed som ses i andre lande, som ikke har formået at holde smittespredningen i skak.