Gå til hovedindhold

Folketinget narrer danskerne igen

Jeg vil gerne holde lidt fast i det her "rejsepas" som politikerne har "opfundet".

Det er et godt eksempel på at man narrer danskerne.

Der udstedes ikke specielt mange af dem.

Men alligevel får politikerne en masse omtale i pressen, og mange tænker at hvor er det godt at vi har sådan nogle dygtige politikere som kan finde på den slags.

Det er brød og cirkus.

Danmark er det land i EU hvor borgerne har de højeste transportudgifter.

Det er den man burde tage fat i.

Men i stedet for at sørge for at strukturen er i orden, så kommer politikerne hele tiden med deres lappeløsninger.

Et rejsepas.

Hvor herre bevares!

Alle som rejser med tog i Danmark og andre steder, ved hvor dyrt og ofte ineffektivt og langsom det er herhjemme i sammenligning.

Det bliver der næppe gjort noget ved. Om et år er Danmark sikkert stadigt dyrest i EU.

Det der rejsepas, det burde aldrig have været opfundet.

Men hvor er det typisk at det blev.

Den dag hvor politikerne rent faktisk laver nogle forbedringer som batter, der vil jeg blive mere imponeret.

Rejsepasset symboliserer i mine øjne alt hvad der er galt med dansk politik.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.