Primære faneblade
Åben

Gratis

Husk det nu: I tjener folket - ikke FN

Verdensmål og globale udfordringer? Kom nu ned på jorden
Foto: ft.dk til pressebrug / Anders Hviid
Foto: Anders Hviid

Nogle gange glemmer de helt hvem de arbejder for

Der er noget komisk over hvordan politikerne i Folketinget for tiden render forvirrede rundt som små duksedrenge der er kommet for sent i gang med lektierne.

Sagen er den at det er gået op for dem at de kan tjene nogle diffuse verdensmål udstukket af FN. Men disse må forventer FN er indfriet om 9-10 år - i 2030.

I glemmer Danmark

Det er godt nok ikke nogle mål som har specielt meget med Danmark at gøre. Det er nogle meget større og mere spændende mål - for hele verden! Hele kloden!

Den slags elsker politikere. At tjene den danske befolkning er alt for kedeligt. Det er meget mere interessant at tjene FN med det flotte hovedsæde i New York City.

Se det lidt som et elevråd på en lille kommuneskole som kan vælge mellem et elevrådsmøde på skolen hvor der diskuteres om frokostpausen skal flytte en halv time frem eller en tur til Christiansborg.

“Globale udfordringer”

Selvfølgelig vil den danske regering og resten af Folketinget hellere beskæftige sig med FN’s højtflyvende globale verdensmål end med lillebitte kedelige Danmark.

Det er i øvrigt helt i trit med tiden.

Tænk bare på hvor meget politikerne taler om klima. Og hvor meget de slynger om sig med udtryk som “globale udfordringer”. Der er ikke så lidt megalomani på spil.

Det mest eklatante udtryk for denne megalomani på Christiansborg så vi med ambitionen om at Danmark skal føre an i det internationale bestræbelser på at sænke temperaturen.

Politikerne vil bruge 800.000.000.000 kroner på at sænke temperaturen 0,0001 grad

Ja, tro på det.

Kom ned på jorden

Sagen er den at I skal til at komme lidt ned på jorden til os andre.

FN’s verdensmål er ikke noget man kan lede at land som Danmark efter. Det er naivt at tro. Hvis ikke vi passer vores egne interesser, bliver vi kørt over af de andre - som kun I ord og ikke handling interesserer sig for disse “verdensmål”.

I tjener det danske folk, og en flok bureaukrater i FN - og fatter I ikke det, så hører I ikke hjemme i Folketinget!

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

10/09/2020 - 10:34
Organisationer: 
FN
Emner: 
verdensmålglobalismeagenda 2030
Vi er 0 abonnenter – vi skal højere op!
Abonnenter Svarer til
1 1 stor fadøl
200 Kontanthjælp, 0 børn
1000 DR-journalist
5000 Maria Rørbye Rønn