Slutshaming i metoo

Fokusset i metoo er enormt negativt. Sådan er det generelt med feminismen, som næsten altid forholder sig kritisk til mænd.

Det er der heller ikke noget galt i. Der er behov for kritik. Også af mænd og mandlig adfærd - især når den kommer på afveje. Som der er eksempler nok på.

Samtidig er det væsentligt at forstå at et negativt fokus ikke kan stå alene.

Hvis vi kun hører de dårlige historier, så får vi et forvrænget billede af virkeligheden.

I forbindelse med metoo er fokusset blevet enormt ensidigt og enormt negativt. Ældre og magtfulde mænd fremstilles hele tiden i et dårligt lys.

Der har været enkelte anløb til kvinder som har pippet om at de faktisk havde haft gode oplevelser med mænd. Jeg har set eksempler på at disse kvinder er blevet skammet ud af andre kvinder, som er meget opsatte på at bevare det ensidigt negative syn på mænd - især mænd med magt.

Det interessante er at de kvinder som træder frem med negative historier om mænd, de får megen ros for at være stærke og modige. Men lige nu virker det som om at der skal mere mod til at stå frem og sige noget pænt om mænd.

Og måske fortælle om en god seksuel oplevelse frem for en dårlig.

For en kvinde nu at stille sig frem og sige:

“Hør her, jeg har haft masser af sex med magtfulde mænd og chefer, og det har været fremragende knald” - se det vil nærmest kræve mere mod end at melde sig som endnu en stemme i koret af ofre for mænds krænkelser.

Der skal være plads til begge dele!

Ja, det kræver stort mod at stå frem omkring de alvorlige krænkelser. De virkelige overgreb. Og det har jeg kun respekt for. Men der kommer også mange frem med mindre ting.

Og hele tiden det negative.

Og stort set slet ikke nogen med gode oplevelser.

Findes de gode oplevelser da slet ikke?

Metoo efterlader os med et dystert billede - men også et ufuldstændigt, forvrænget billede som ikke stemmer med realiteterne.

For virkeligheden er at kvinder og mænd flest kan finde ud af det sammen - også på arbejdspladsen.

Det er bemærkelsesværdigt at vi er nået dertil hvor nogle kvinder nærmest må skamme sig hvis ikke de kan melde sig i koret og fortælle om dårlige oplevelser med mænd - en situation hvor de nærmest frygter at komme frem med de positive eller bare neutrale beretninger.

Metoo har kun plads til det negative. Og når metoo tager over, så skubbes andre erfaringer af banen.

Den lystige kvinde som frydefuldt knepper magtfulde mænd til stor fælles glæde, hun har ingen plads i det stormvejr som huserer over Danmark i form af metoo.

Og det har den ældre magtfulde mand, som faktisk behandler unge kvinder ordentligt, heller ikke.

Den tilfredsstillede kvinde og den ordentlige mand er simpelthen uønskede i debatten. Deres eksistens truer den ensidige og dystre fremstilling af relationen mellem kvinder og mænd.

Derfor ser jeg rundt om at man gør temmelig meget for at få disse stemmer til at forstumme så intet kan forstyrre fortællingen om kvinden som offer og manden som krænker.