Det indtryk man får fra pressen i disse dage, er ikke retvisende for tilstanden omkring corona i Danmark for tiden.
Og medierne har en naturlig tendens til at søge derhen hvor problemerne er. Sådan må det være. Men det kan også blive for meget.
Det betyder nemlig at det overordnede billede nogle gange ikke bliver formidlet og en given udvikling ikke sat ordentligt i perspektiv.
Danmark som duksedreng
Hvis man bare følger medierne overfladisk, har man så en fornemmelse af at vi her i landet faktisk har rigtigt godt fat om epidemien for tiden - sammenlignet med mange andre lande bare lidt længere mod syd?
Vidste du at Danmark flere gange for nylig er blevet fremhævet i internationale medier som lidt af en duksedreng. Ikke helt på niveau med de superdygtige lande i Asien - men tæt på.
Det er Danmark, sammen med vores nordlige nabo Norge, på grund af den stabilt lave positivrate her i efteråret. Andre steder er den stukket helt af.
Danske medier får det derimod til at lyde som om hele verden nu frygter os på grund af minkproblemet. Medierne fokuserer noget ensidigt på denne del af omtalen som i øvrigt slet ikke er særligt stor internationalt i forhold til det enorme fokus herhjemme.
Lad os prøve at så på positivraten, også omtalt ‘procent positive’, som er den del af de testede i en given befolkning, som tester positive.
Falske rekorder i medierne
Positivraten er ikke så meget omtalt i medierne som de absolutte tal for nye smittede der igen og igen sætter rekorder. Og medierne elsker jo rekorder. Hvem gør ikke det?
Men netop fordi positivraten er andelen af testede, så står den per definition i forhold til et større hele og giver dermed et perspektiv som mangler i de nye “rekorder” som mestendels opstår fordi man tester flere og flere.
Og hvad positivraten angår, virker det lidt som den gode udvikling som Danmark har været inde i den seneste uges tid forbigår mediernes opmærksomhed.
Hvad værre er - den samlede stabilitet hen over efteråret bliver totalt overset.
Andelen af smittede bland de testede danskere er nemlig helt i bund for efteråret. I går søndag den 8. november var tallet helt nede på godt 1,3 procent - et tal som ligger på niveau med slutningen af september.
Og faktisk har tallet hele efteråret ligget under to procent. Med ganske få dage som undtagelse hvor det kun lige har sneget sig op over de to procent.
Langt under WHO-anbefaling
De knap to procent, som Danmark nu længe har ligget stabilt omkring, er langt under niveauet i foråret. Hvor man så også mere gik efter at teste folk som rent faktisk havde symptomer. Men alligevel.
Og det er langt, langt under de 5 procent som WHO anbefaler som grænsen for hvornår det skal strammes til og hvornår der er plads til at løsne lidt op igen.
I foråret var niveauet, til sammenligning, lige lidt over fem procent da man begyndte at genåbne folkeskolerne.
Man kan også sammenligne med andre lande i Europa. Også her klarer Danmark sig godt. Hvilket i øvrigt også gælder for Norge og Finland.
I grafen øverst har jeg taget Holland med som sammenligning. Et land som på mange måder kan sammenlignes med Danmark, men som ikke har haft styr på epidemien.
Så om man foretager perspektiveringen i forhold til antal testede eller i forhold til sammenlignelige landes situation, så er det sådan at der ikke pt er grund til nogen stor alarm i Danmark.
Kilder:
When Can Schools Safely Reopen? The Answer Is Part Science, Part Guesswork. | FiveThirtyEight