Primære faneblade

Lukket

Serier: 

Mink i massegrave truer vores drikkevand

Danske Vandværker frygter at myndighedernes nedgravning af aflivede mink kan gå ud over grundvandet

Myndighederne har glemt drikkevandet, mener Danske Vandværker

“Minkkirkegårde kan forurene grundvandet” - sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse som Danske Vandværker netop har udsendt.

I første omgang er det nedgravningen af mink i området mellem Kølvrå by og Gedhus i Midtjylland som bekymrer Danske Vandværker.

Og det lyder videre:

“Man har tilsyneladende valgt nedgravningspladsen uden at tage hensyn til, at den ligger meget tæt på det område, hvor Kølvrå Vandværk henter sit vand.”

“Meget dårligt nyt for grundvandet”

Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, er helt uforstående over for, at man har valgt at grave minkene ned så tæt på et vandindvindingsområde. Hun siger:

”Jeg har læst i pressen, at alt burde være i orden, eftersom man har brugt kalk i forbindelse med nedgravningen, men kalk har kun en forsinkende effekt, og på sigt vil regnen neutralisere kalken og den forhøjede ph-værdi.

og fortsætter

“Det betyder, at den naturlige forrådnelsesproces af minkene vil fortsætte. Og det er altså meget dårlig nyt for grundvandet. Placeringen af minkgravene er meget uheldig og ganske uforståelig”.

Fejl på fejl fra myndighedernes side

Danske Vandværker undrer sig over at myndighederne tilsyneladende slet ikke har tænkt over de problemer som tusindvis af døde mink gravet ned i “mink-kirkegårde” kan forårsage.

I Danske Vandværker frygter man, at der tilsyneladende ikke er nogen myndighed, som har forholdt sig til eventuelle kemiske processer i forbindelse med, at minkene går i forrådnelse.

Normalt er man opmærksom på den problemstilling

Det er også værd at notere sig, at drænvand fra almindelige kirkegårde betragtes som spildevand, som der er nogle klare regler for, hvordan skal håndteres. Og her taler vi jo om deciderede mink-kirkegårde.

Stoffer kan ende i drikkevandet

Også andre forhold omkring de mange massegrave vækker undren hos Danske Vandværker.

Myndighederne har tilsyneladende heller ikke forholdt sig til eventuelle antibiotika, som er brugt på minkfarmene. Også selv om en opgørelse fra Center for Diagnostik DTU fastslår, at forbruget i branchen sidste år blev reduceret med 40 procent.

”Det ændrer ikke ved, at det er bekymrende, for vi ved ikke, hvilke stoffer, der kan ende i det vand, som områdets beboere skal drikke. Jeg er generelt ikke tryg ved den sagsbehandling, som har fundet sted i den her sag. Jeg frygter, der kan være for mange ubesvarede spørgsmål, som myndighederne ikke har forholdt sig til”

Lyder det afsluttende fra direktøren i Danske Vandværker af.

Panik og mangel på planlægning

Regeringen har fået meget kritik for hele sin håndtering af minksituationen, som er ved at udvikle sig til den støraste poltiske skandale under corona-epidemien herhjemme.

Blandt andet kom det frem at myndighederne havde benyttet sig af udenlandsk arbejdskraft som havde taget corona med sig til Danmark. Rumænere kom kørende fem og fem i personbiler og blev indkvarteret under trænge kår.

Også på Christiansborg ser sagen ud til at være blevet en varm kartoffel.

Der har været en lang række andre problemer. Og nu altså dette med drikkevandet.

Du har læst et indlæg på Folkets.

Uden opbakning fra læserne ville vi ikke kunne bringe det.

Bliv betalende bruger og støt den frie journalistik i Danmark.

Se fordele

Seneste ændring: 
11/11/2020 - 09:07

Kære læser,

Med FOLKETS har jeg skabt en medieplatform der er uafhængig af statsstøtte.

Den uafhængighed er enestående i Danmark hvor medierne har snablen dybt nede i skatteborgernes lommer. De får milliarder af staten. Hold kæft-bolsjer, kalder jeg det.

Bør der ikke være medier som går systemet kritisk efter i sømmene. Hvor fokus er dybere end de enkelte politikeres fadæser eller rød mod blå blok.

Hvis du kan se hvorfor det er vigtigt med uafhængige medier, må næste spørgsmål være – hvordan?

En dag er denne side helt tom, hvis ikke du bakker op.

Meld dig til her.

Og god læselyst,
Lennart Kiil