De mennesker som selv er en del af sumpen eller lever af den, de kan ikke se det. Som regel.
Men måske har Inger Støjberg alligevel anet noget.
Hun har som regel en bedre næse for folkestemningen end så mange andre politikere.
Før vi går videre med Inger Støjberg, så lad os lige få orden på hvad der sigtes til med “sumpen”.
Det følgende er lidt min egen opfattelse, du kan jo så supplere med din egne punkter:
Sumpen er:
- Medierne som får penge af politikerne
- Interesseorganistioner som får fordele på borgernes bekostning
- Fagbevægelsen som køber sig indlydelse i store parter
Sumpen er også:
Karrierepolitikerne som bruger halve og hele menneskealdre i politik, uden nogen egentligt kontakt med verden udenfor.
Og selvfølgelig over dem alle, djøf, som sidder på begge sider af bordet hver gang.
Sumpen er dette og en del andet. Dem som fordeler velstanden - i modsætning til dem som skaber den.
Den dikotomi er forsimplet, vil nogen så indvende. Ja, lidt - men den har mere og mere kerne i sig af sandhed.
Der er rigeligt med folk som vil afvise at udtrykket “dræn sumpen” har nogen som helst relevans i Danmark.
Men alene tilstedeværelsen af et medie som Altinget med alle dens knopskud er i sig selv mere end en indikation på at der i Danmark er en sump. En relativ stor en.
Ud over at Støjberg vel selv nærmest per definition er en del af “sumpen”, så mener jeg faktisk at der i Danmark reelt findes en herskende og hersende klasse. Der findes et djøfokrati. De bestemmer hvordan “looted” skal fordeles.
Og så er der dem som producerer maden.
Og som skaber velstanden.
Det kan godt være at mange vil benægte eksistensen af en “sump” i Danmark. Og den er sikkert heller ikke så dyb som i DC. Men den er der. Og den bliver dybere dag for dag.
Alligevel reagerer mange nærmest med væmmelse på Ingers ord om at dræne sumpen. Føler de sig ramt?
De vil gerne dreje det over på Trump. Som om at ordene i sig selv var beskidte fordi Trump har haft dem i sin mund.
Men realiteten er at vi har en herskende klasse som i stigende grad lukker sig om sig selv. Som er til falds for særinteresser. Og som styrer medierne gennem mediestøtten.
Vi har partistrukturer hvor det demokratiske aspekt igen og igen må vige for det organisatoriske.
Kald det en sump eller kald det noget andet - men det forbliver en udvikling som skal afdækkes.