Gå til hovedindhold

En ting stiger hurtigere end smitten

Af Lennart
Mettes magtposition er nærmest urørlig - og det har mange det rigtigt godt med

Statsminister Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske solo-regering har ikke mistet opbakning blandt vælgerne efter efterårets fadæser.

Flere nyere meningsmålinger giver S over 30 procent af vælgerne. Faktisk oppe omkring 33 procent - altså går godt hver tredje vælger til socialdemokraterne.

Ved valget fik S “kun” knap 26 procent af vælgerne.

Altså er S gået fra at have hver fjerde vælgers stemme til at have hver tredje vælgers stemme.

I det store hele ser regeringens dårlige håndtering af minksituationen ikke ud til at have gjort skade på opbakningen fra befolkningen.

Selvom det selvfølgelig ikke er til at sige om Mette Frederiksen og hendes regering havde været endnu mere populær nu hvis det ikke havde været for situationen omkring minkskandalen.

Det er omvendt også muligt at hendes resolutte omend noget uovervejede og amatøragtige håndtering faktisk har gjort hende mere populær end hun ellers ville have været.

For det folk opfatter er måske nok mere selve handlekraften end det re manglen på dømmekraft. Og at flere ting så ikke gik helt efter bogen, dte betyder nok mindre for mange.

At man kan omgås principperne for retssamfundet så lemfældigt som regeringen har gjort, og samtidig øge sin popularitet i befolkningen, er lige dele fascinerede og foruroligende.

Nuvel.

I sommers stod Mette Frederiksens Socialdemokratiet allerede til at få en tredjedel af stemmerne hvis der var valg. Og der ligger de stadig. Som sagt betydeligt over niveauet for valget i 2019.

Mettes magtkonsolidering har ikke ændret sig siden. Efterårets begivenheder har ikke ændret stort på noget.

For der er stadig omkring 33 procent af danskerne som ville stemme på S hvis der var valg nu.

Det betyder at S stadig uden sammenligning er Danmarks største parti. Med langt ned til nummer to.

Sideløbende med en historisk solid vælgeropbakning har Mette Frederiksen

  1. Mette Frederiksen cementeret sin egen interne magt i partiet
  2. sit ministeriums vægt relativt til de øvrige ministerier
  3. og socialdemokratiets direkte magtbeføjelser under coronakrisen

Hun har også øget den politiske magt over embedsapparatet og sat de statsstøttede medier på plads.

Der tegner sig altså et billede af den mest magtfuldkomne statsminister i nyere historie.

En magtfuldkommen statsminister der trods alvorlige fejltrin på kant med Grundloven nyder enorm opbakning i befolkningen.

Hvad denne omfattende opbakning skyldes, kan være svært at sige.

Men de fleste er nok instinktivt imod at skifte hest midt under et (for)løb som er intenst og forbundet med fare for mange mennesker.

Hvad der så sker med opbakningen til regeringen, når vaccinationerne er i gang for alvor, må tiden vise.

For tiden sikrer situationen omkring corona dog Mette og hendes ministre konstant eksponering. Og folk gør hvad folk ser.

Det er ikke sikkert at befolkningen mener at den samme type leder som virker under en sundhedskrise også virker under en genopbygningsfase.

Men nu skal vi lige gennem Julen først.

En Jul som ser ud til at kunne blive forbundet med hårdt arbejde for nogen, og nødtvungen arbejdsløshed for andre.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.