Få adgang til alt indhold, slip for reklamer og støt Folkets Avis!

59,-
per måned

Folkesundhed er mere end mundbind og Mettes formaninger

Definitionen af folkesundhed er blevet for snæver

unsplash

Fokus er blevet enøjet under corona

Situationen under en epidemi har karakter af undtagelse.

Denne “undtagelsestilstand” skyldes noget ganske enkelt:

Et stort antal mennesker kan potentielt rammes af en infektionssygdom på kort tid.

Hvis denne infektionssygdom medfører forløb som kræver indlæggelse på hospital eller lignende i en vis del af tilfældene, så står vi med noget som ikke blot berører det enkelte menneske som rammes af sygdommen - men med noget som også berører den sundhedsrelaterede infrastruktur i samfundet.

Med andre ord: Der kan under en epidemi opstå et usædvanligt hårdt pres på samfundets sundhedssystem.

Desværre er sundhedssystemer sværere at skalere end IT-systemer, og det er blandt de væsentligste grunde til at man forsøger at dæmpe smittespredningen.

Så langt så godt.

For når så undtagelsestilstanden er forbi, så er det meget vigtigt at det enøjede fokus som opstår under en epidemi igen udfases. Tilstanden under en epidemi må ikke blive normalen, men skal forblive undtagelsen.

Og her er det meget vigtigt at tage fat i “folkesundheden”.

Dette ord har under corona-epidemien fået en meget snæver betydning. Det har næsten udelukkende været brugt som argument for myndighedernes tiltag rettet imod samfundets deltagere - altså borgere, virksomheder og så fremdeles.

Målet “folkesundhed” har altså retfærdiggjort midlerne, som har været de forskellige tiltag.

Men folkesundhed er ikke et begreb som kan reduceres til direktiver, påbud, opfordringer, instrukser og ordrer fra myndighedernes side rettet mod befolkningen.

Folkesundhed er heller ikke et mål som kan opnås med direktiver, påbud, opfordringer, instrukser og ordrer fra myndighedernes side rettet mod befolkningen.

Folkesundhed er noget meget bredere som også involverer dybt personlige aspekter.

Den indsnævring af begrebet som er opstået under corona-epidemien, har ingen steder hjemme under mere normale forhold.

Og naturligvis vil begrebet delvist af sig selv efterfølgende igen blive foldet ud og komme til at omfatte flere aspekter af både folk og sundhed.

Men risikoen er at noget af den system-orienterede tilgang, som har kendetegnet forløbet under coronaen, hæfter sig fast på bekostning af en bredere og mere “pluralistisk” forståelse af ordet folkesundhed.

Det ville være en enormt dyr og tragisk misforståelse hvis folkesundhed reduceres til et spørgsmål at om myndighederne skal holde liv i borgerne for enhver pris.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at hævde at denne opfattelse af folkesundhed reelt er antitesen til en egentlig folkesundhed.

Og den snævre forståelse af folkesundhed som har vundet indpas under coronaen, er faktisk heller ikke en tilgang som på længere sigt vil bidrage til netop at folket er sundt.

At være sund er mere end at være i live.

At være sund handler heller ikke kun om det somatiske.

Et folk som er sundt er også et folk hvor den enkelte selv tager ansvar og fokus også ligger på dette aspekt.

Del Folkesundhed er mere end mundbind og Mettes formaninger