Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

309

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

KVINFO-logik

KVINFO skriver, at Storbritanniens premierminister David Cameron har et 'kvindeproblem'.

Det har han åbenbart, fordi han ikke vil iføre sig en T-shirt med et bestemt ideologisk budskab!

Cameron takkede nej, da modebladet ELLE bad ham iføre sig en T-shirt med påskriften 'This is what a feminist looks like'.

Og hvorfor skulle han ikke det? Ellers ville han jo blive brugt af feministerne i deres propaganda. "Se, premierministeren er feminist - det skal vi alle være!"

Realiteten er imidlertid, at feminismen historisk set har kæmpet mod mange af de værdier, som konservative står vagt om. Familien, fædrelandet og så videre.

Havde han taget T-shirten på, havde han underkastet sig en dagsorden, som strider mod det mandat, vælgerne har givet ham som leder af den konservative platform.

Dertil er han faktisk leder af et helt land, hvorfor en stærkt identitetspolitisk og 'divisive' T-shirt for en elitær særinteresse ville være upassende.

Alt sådan noget må vi ikke forvente, at KVINFO kan forstå.

Men i det mindste må vi minde KVINFO om, at man ikke er anti-kvinde, bare fordi man ikke uden videre underkaster sig feminismen og agerer reklamesøjle for denne.

Man har ikke nødvendigvis noget problem med kvinder, blot fordi man er skeptisk over for feminismen.

Feminismen vil gerne tage patent på ligestilling og foregive at repræsentere alle kvinder. Men det gør feminismen ikke. Og det behøver man ikke have studeret fænomenet særligt længe for at indse.

KVINFO er et skatteyderbetalt propagandaorgan, og hvis man ikke deler organets ideologi, ja, så har man et kvindeproblem.

Hvis man tænker eller agerer selvstændigt og har sine egne holdninger til tingene, så har man et kvindeproblem.

Det er verden ifølge KVINFO. Det er KVINFO-logik.

Min logik er, at skatteyderne ikke bør tvinges til at betale til KVINFO.


10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her


Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:12

Del eller citer med linket her

MediaCreeper