Åbent brev til statsminister Mette Frederiksen

Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Mette Frederiksen. Foto: ft.dk foto til pressebrug / fotograf: Steen Brogaard
Ledelse er ikke kun at tage kontrol — det er også at kunne slippe den igen
Hver dag samfundet er sat i stå, smuldrer det fundament som jeg har bygget op
Skrevet af Lennart Kiil

Kære Mette,

Jeg er selvstændig.

Hver dag samfundet er sat i stå, smuldrer det fundament som jeg har bygget op. Og så er jeg endda heldigere stillet end så mange andre.

Ikke desto mindre er min indtægt henover 2020 halveret. Og min lille geschæft styrtbløder stadig her ind i foråret 2021. Lige nu ser det sort ud.

Det kan du ikke gøre for.

Men det er noget du kan gøre noget ved.

Nu tror du måske at jeg vil tigge om penge. Alle brancher forsøger jo at rage til sig.

Men det er ikke mit ærinde. Jeg er ikke interesseret i økonomisk støtte fra staten.

Jeg har ingen penge fået - og regner heller ikke med at få det.

Nej, det jeg vil bede dig om er noget helt andet.

Noget som måske er endnu sværere for dig at give. Men noget som ikke desto mindre er stærkt påkrævet.

Du skal løsne tøjlerne. Slippe grebet.

Du skal ganske enkelt blive lige så god og hurtig til at lukke op, som du er til at lukke ned.

Når du lukker ned, er det ofte ret hurtigt og effektivt.

Men når det kommer til at lukke op, så virker du mere nølende.

Jeg forstår godt forsigtighedsprincippet. Men smittetal er bare ikke den eneste risikofaktor som er på spil her.

Som jeg tidligere skrev, handler det om balance.

Og din håndtering er efter min opfattelse blevet for krampagtig.

Det er ligesom du har strammet så meget, at du ikke rigtigt kan give slip.

Noget andet, som jeg vil nævne, er manglen på fleksibilitet som har kendetegnet håndteringen. Det er blevet en smule bedre, men alt i alt har der været for meget one size fits all over reaktionen på corona.

Der har været nedlukning nærmest baseret på branchekoder — i stedet for udbredelse af smitte i geografisk forstand. Som sagt er det blevet en smule bedre, men der er rigelig plads til yderligere forbedring.

Jeg ved godt at det er mere kompliceret med lokal tilpasning end bare at lukke alle ned overalt. Men vi andre har måttet tilpasse os, udvikle os, omstille os — og finde nye veje.

Der må være en omstillingsparathed og tilpasningsevne fra myndighedernes side også.

Noget som burde være en helt naturlig modvægt til den enorme fleksibilitet som selvstændige, civilsamfund og erhvervsliv her i landet har udvist.

Her synes jeg at I har krævet for meget af andre i forhold til hvad I selv har formået at levere.

Der bør, synes jeg, være mere fleksibilitet og mindre nøl når det gælder genåbning.

Ligesom vi andre tilpasser os udviklingen løbende.

Det kræver at man opgiver enhver tanke om fuldstændig epidemikontrol. For den findes ikke.

Den her epidemi er ikke fuldstændig. Den er dynamisk. Og det er svært at have med at gøre.

Ligesom det kan være svært at opgive en kontrol når verden bliver uforudsigelig. Men kontrol og orden er ikke det samme.

Samfundet - den civile del - er organisk opbygget. De forskellige led hænger sammen. Og næringslivet må ikke berøves ilt for lang tid ad gangen og for mange steder på en gang.

Det kan være svært at få indtryk af udefra, hvor slemt det står til, og en del af de skader som nedlukningen medfører på dette område, manifesterer sig også først senere.

Men langvarig nedlukning er kvælende.

Jo længere og mere omfattende nedlukningen er, jo større negative konsekvenser får den — og de negative følgevirkninger breder sig fra område til område.

Det som ligner kontrol bliver nemt til ødelæggelse af den spontane orden.

Den økonomiske støtte i form af hjælpepakker er på nogen måder sikkert udmærket. Men den er jo reelt en form for kunstig åndedræt som bider sig selv i halen.

Det er ikke fordi der er nogen lette snuptagsløsninger på det hele.

Det er ikke nogen let situation for nogen.

Der er en vilkårlighed og uforudsigelighed i sådan en pandemi.

At holde balancen bedst muligt hele vejen igennem kræver at man både kan gribe ind og i lige så høj grad evner at give slip igen.

Der har undervejs været meget fokus på hvad der forventes af os borgere og forretningsdrivende.

Forventningen til en god leder er så til gengæld evnen til at løsne tøjlerne med samme naturlighed som de strammes.

Det håber jeg at du vil tænke lidt over.

Med venlig hilsen, En selvstændig

Del Åbent brev til statsminister Mette Frederiksen