Gå til hovedindhold

Mens borgerne er blevet mere begrænsede i deres egne liv, har politikerne fået mere indflydelse over andres

Af Lennart

Jeg vil i det følgende argumentere for at praktisk talt al corona-relateret lovgivning bør tilbagerulles.

Men først lige forhistorien som handler om hastværk og forspildte muligheder - og mangel på realitetssans hos en opposition uden for og inde på Christiansborg.

For det var en stor fejl at væsentlige dele af det borgerlige Danmark ikke forholdte sig seriøst til corona-epidemien fra dens begyndelse.

Dermed overlod de alt initiativ og styring fuldstændig til modparten:

Den siddende S-regering.

Og med en ren S-regering var risikoen for at tilgangen til corona-bekæmpelsen blev både ubalanceret og ensidig ganske stor.

Men tiden er gået og håndteringen blev som den blev.

Det her heller ikke været katastrofalt dårligt, hvis man lige ser bort fra udryddelsen af mink. Det med minkene blev vitterligt katastrofalt dårligt håndteret af regeringen og er en skamplet på Danmark langt ud i fremtiden.

Men bredere set og ganske forusigeligt har håndteringen under en ren S-regering været stærkt præget af en socialdemokratisk tendens til bureaukratisk styring og kontrol fra centralt hold.

Der er et stort socialt element på banen når en smitsom sygdom er på spil i den grad her. For det handler jo om menneskers samvær og social adfærd. Sygdommen smitter kun når mennesker er tæt på hinanden.

Og når det handler om noget socialt, så er tankegangen fra Socialdemokratiet at myndigheder og magthavere skal på banen. At reguleringen af problemet og dets sociale aspekter skal under “demokratisk kontrol”.

Jeg sætter demokratisk kontrol i anførselstegn fordi der ikke er tale om reel demokratisk kontrol. Specielt ikke når tingene hastes igennem uden reel debat eller overvejelse.

Team Mette

Retteligt er tingene kommet under parlamentarisk kontrol — hvilket de facto for tiden betyder under regeringens kontrol. Hvilket igen for tiden betyder under socialdemokratisk kontrol.

Altså under Mette Frederiksens kontrol.

Det socialdemokratisk præg med centraliseret kontrol er måske yderligere forstærket ved netop Mette Frederiksens noget enerådige stil i forhold til ledelse af landet.

Der har ikke været noget modspil i partiet, i regeringen eller i Folketinget. Ikke for alvor.

Og det modspil som har været bredere i debatten uden for Christiansborg, det er alt for ofte blevet bygget på unøjagtige, urealistiske eller mangelfulde præmisser. Rent ud sagt på ønsketænkning.

Og dette “modspil” er blandt andet derfor blevet fejet af banen uden videre.

Det har ikke været svært for Team Mette at afvise ideer om at corona bare er en forkølelse eller almindelig sæsoninfluenza eller ikke noget reelt problem for Danmark - eller hvad man nu ellers er kommet med af bud fra borgerligt hold i den udenomsparlamentariske debat og til dels også et stykke ind på Christiansborg.

For corona var en alvorlig realitet og en reel trussel.

Det var præmissen og den kritik som beroede på en helt anden opfattelse, blev med rette ansat for både useriøs og ligegyldig. Ganske enkelt fordi den ikke forholdt sig til realiteterne.

Men at regeringen havde stillet diagnosen rigtigt, er jo ikke ensbetydende med at regeringen ordinerede den rette medicin. For at tage en metafor fra sundhedsområdet.

Der var god plads til at stille spørgsmålstegn ved regeringens respons og tilgang til problemet corona.

Men i stedet for at gå i rette med regeringens tilgang til corona, så blev der spildt alt for meget krudt på at sætte spørgsmålstegn ved om corona egentligt overhovedet var en reel trussel imod samfundet eller den enkelte borger.

Corona var og er skam virkelig nok. Og netop den erkendelse ligger til grund for at vi nu har vacciner til at bekæmpe den med.

Men ved du hvad også er virkeligt?

Den kendsgerning at coronapandemien har givet politikere og bureaukraterne fripas til at regimentere borgerne i et usædvanligt højt tempo.

Regimenteringen

Og her har den siddende S-regering haft god plads til at boltre sig.

Blandt andet fordi oppositionen uden for Christiansborg, inklusive en stor del af den “borgerlige” presse, havde fokus rettet imod de forkerte forhold og spørgsmål.

Regeringen har fået fripas til at regimentere borgerne. Noget jeg har skrevet en del om på det seneste. Du kan finde eksempler i mine tidligere analyser af emnet.

Noget af det væsentligste at holde sig for øje på længere sigt og mere overordnet er at regimenteringen forskyder magtbalancen i samfundet.

Så derfor skal regimenteringen rulles tilbage.

Hvis balancen skal tilbage i en form for ligevægt eller ligge på et mere civilt stade.

For forskydningen er sket hurtigt. Og med baggrund i en forbigående situation. Lige nu er der skruet for meget op for centralmagten og for meget ned for borgernes frihed.

Coronapandemien har givet politikere og bureaukraterne en form for carte blanche til at regimentere borgerne i et uhørt højt tempo. På grunds af epidemiens indbyggede tidspres.

Men hastværk er lastværk.

Borgernes bevægelsesfrihed er blevet begrænset. Deres forsamlingsfrihed er blevet begrænset. Hele deres liv er blevet påvirket i en retning af mindre selvbestemmelse og autonomi.

Og hvad med magthaverne? Hvad med myndighederne?

  • De har fået mere magt.
  • De har fået flere magtmidler.
  • De har fået udvidet deres beføjelser.

Det er i forhold til magthaverne gået den modsatte vej end for borgerne.

Så mens borgerne er blevet mere begrænsede i deres liv, arbejde og dagligdag, har politikerne haft - og givet sig selv - stadigt friere hænder til at udvide deres beføjelser og kolonisere stadigt flere af livets domæner med bureaukrati og kontrol.

Det er ildevarslende hvis ikke dette skred anerkendes af magthaverne.

Demokratisk underskud

Også fordi alt dette er sket uden tid til demokratisk overvejelse eller debat.

Det forhold at en epidemi øger tidspresset i forhold til forholdsregler, har naturligvis været medvirkende i forhold til den udvikling som har fundet sted med regimentering af borgerne.

Tidspresset ændrer bare ikke på at regimenteringen er sket uden demokratisk overvejelse eller debat.

Det ændrer heller ikke på at regimentering i sit væsen strider imod et åbent demokratisk samfund.

Så tidspresset er værd at holde sig for øje af blandt andet fordi:

  1. Tidspresset har ført til forhastede beslutninger - men at tidspresset er en medvirkende forklaring på at disse beslutninger blev truffet fjerner ikke al ansvar fra beslutningstagerne
  2. Fordi beslutningerne er taget under tidspres uden demokratisk debat og overvejelse, så er deres legitimitet i perioden som indtræffer fra sommeren 2021 og frem mildest talt tvivlsom

Kort sagt har beslutninger taget i krise ikke nødvendigvis legitimitet efter krisen er overstået. Især ikke beslutninger som øger regimenteringen da disse strider mod vores samfundsmæssige fundament.

Faktisk vil jeg mene at det “demokratisk korrekte” at gøre ville være simpelthen at rulle det hele tilbage når pandemiens direkte aftryk forhåbentligt fortoner sig henover det kommende halve til hele år.

Al corona-relateret lovgivning må bortfalde så.

Hvis der så er ting man har vedtaget undervejs, som giver god mening mere generelt — ja, så må man vedtage disse ting på ny.

Efter en god lang demokratisk debat og grundig overvejelse.

Hvis de ideer vitterlig er så gode, og nogle af dem er muligvis, så må Folketinget også kunne enes om det igen på demokrastisk vis selvom man ikke står under et umiddelbart tidspres eller er midt i en krise.

Og så skal langt flere interesserer inddrages en debatten.

Coronapasset og regimenteringen af danskernes fritidsliv | Folkets Avis

Velkommen til dit nye liv i Mettes myretue | Folkets Avis

regimentering – FOLKETS