Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse “På betingelse af …” — sådan lærer coronapasset dig at adlyde systemet

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

“På betingelse af …” — sådan lærer coronapasset dig at adlyde systemet

Det er helt basal psykologi
Skrevet af Lennart Kiil

Underkastelse — belønning.

Findes der noget mere interessant end menneskelig adfærd?

Jeg er i hvert fald stadig fascineret — og har været det så længe jeg kan huske.

Vi mennesker er nogle komplicerede størrelser. Og alligevel er vi på mange måder underlagt de samme simple psykologiske mekanismer som ses blandt andre dyr.

Der er forsket meget i dyreadfærd. Og der er forsket meget i menneskeadfærd. I dag taler mange om nudging.

Interessen for menneskers adfærd, og ønsket om at regulere den, går meget langt tilbage.

Lad os her holde os til nutiden. Til noget som vi har vænnet os til her under coronakatastrofen.

Jeg taler om coronapasset.

Coronapasset kan anskues som en smart løsning på et konkret problem. Fair nok. Den vinkel levner jeg gerne plads.

Jeg anerkender at det er et værktøj i hvad politikerne kalder epidemikontrol. Men det er ikke min vinkel her.

For hvad er coronapasset også?

Coronapasset er også et magtinstrument.

Som magtinstrument fungerer coronapasset relativt enkelt på det psykologiske plan.

Ting som vi tidligere bare kunne gøre uden at spørge om lov, de selvsamme ting kan vi nu kun gøre på betingelse af at vi har et gyldigt coronapas.

Altså er mange nydelser såsom oplevelser, restaurantbesøg og socialt samvær i nogen grad betinget af et coronapas.

Sjovt nok er der et område af adfærdspsykologien som beskæftiger sig med lige præcist en sådan kobling af tingene.

Og det område kalder man netop for betingning.

Adfærdspsykologien er mest relevant at have for øje i den periode hvor det er en coronatest som udløser et coronapas som så gælder i 72 timer.

Så lærer vi nemlig at forbinde nydelse med underkastelse.

På det individuelle plan er det en form for instrumental indlæring. På det kollektive plan er der tale om regimentering som jeg har skrevet en del om tidligere.

Princippet for den instrumentelle indlæring er meget simpelt.

En bestemt adfærd belønnes.

Eksemplet kunne være:

Få lavet et test og kom på restaurant.

Eller:

Få lavet en test og kom i biografen.

Det bliver så til:

Få lavet en test, så har du 72 timer til at nyde livet. Hold en pause. Så få lavet en test igen, så du får 72 nye timer til at nyde livet i. Og så fremdeles.

Efter nogle gange vil selve testen og det medfølgende coronapas på hånden ganske enkelt i mange mennesker blive forbundet med en følelse af frihed.

Betinget frihed. Men betingelsen er hurtigt glemt.

Indrømmet — har du ikke selv oplevet suset efter testen: Endelig fri igen! Nu skal jeg godt nok ud at fyre den af!

Fokus er nu på selve nydelsen - altså belønningen.

Den form for instrumental indlæring og betingning bliver meget benyttet af dyretrænere.

Et dyr skal udføre et trick som måske strider mere eller mindre mod dens lyst eller natur. Men når den så har udført tricket, så får den en godbid og bliver sluppet løs igen.

Spiludviklerne har for længst gennemskuet at også mennesker er modtagelige over for dette simple trick.

Har du børn, er du sikkert blevet tigget om penge til et “battle pass”. Det fungerer på det psykologiske plan på samme måde som coronapasset.

Først skal man gennem noget lettere ubehageligt, nemlig have pengepungen op og betale nogle penge. Så får man sit battle pass — og så kan man ellers bruge løs og købe ind for sin nyanskaffede virtuelle valuta. Det sidste er belønningen.

Ved coronapasset er det ikke direkte penge som vi betaler med, men selvbestemmelse!

Men ellers er analogien god nok. I adfærdspsykologisk forstand er overlappet mellem Mettes coronapas og Fortnites Battle Pass betydeligt.

Og anskuet i det adfærdspsykologiske lys er coronapasset et kæmpemæssigt eksperiment i instrumentel indlæring. Måske det største nogensinde.

Problemet er at alt dette skaber et afhængighedsforhold:

Borgernes nydelse bliver forbundet med en underkastelse.

Borgeren bliver med coronapasset afhængig af systemets forhåndsgodkendelse, før borgeren kan “leve livet”.

Vi kan ikke længere nyde uden at spørge systemet om lov først.

Den form for paternalisme — eller maternalisme — er naturligvis en svær umyndiggørelse af borgeren.

Spørgsmålet er så hvor længe denne psykologiske kobling som skabes med coronapasset, holder efter dets udfasning er gennemført.

Kan vi klare os uden Mette

Det bliver interessant at se hvordan tingene spiller ud efter corona. Er vi blevet mere autoritetstro? Mindre?

I en periode har vores frihed været betinget langt mere af systemets billigelse end ellers. Selve det at nyde livet har været meget mere “på betingelse af” end normalt.

Normalt kommer frihed først i sætningen:

Frihed under ansvar.

Men under corona er der med coronapasset blevet byttet om på rækkefølgen:

Først skal du tjekke ind hos systemet som giver dig et “pas” til frihed og nydelse.

Det står i skærende kontrast til den normale rækkefølge hvor du er fri og må nyde - og så er det først efterfølgende politiet kommer og henter dig hvis du ikke har forvaltet din frihed eller nydelse på en måde som er forsvarlig i samfundsmæssig forstand.

Denne ombytning er forskellen mellem frihed og totalitære tilstande.

Staten og systemet har skubbet sig ind foran i vores fritidsliv.

Demokratisk anlagte og frihedsorienterede politikere har en opgave her.

Den instrumentelle indlæring som vi under corona har været udsat for, blandt andet med coronapasset, den skal muligvis aflæres igen.

I teorien vil den “udslukkes” ved at coronapasset udfases.

Men hvorfor vente på det når nu det kan blive anledningen til at øge fokus på en “art” levevis som i forvejen var truet om ikke af decideret udryddelse så i hvert fald var ret presset.

Nemlig den personlige frihed.

Det vil sige at der nu og i den kommende tid skal et positivt og kraftigt fokus på selvbestemmelse, på personligt ansvar og på frihed.

Livsglæden skal afkobles fra den underkastelse under systemets regimentering som opstod sammen med corona.

De uheldige bindinger som er opstået mellem nydelse og underkastelse under coronakrisen skal ganske enkelt brydes.

Første skridt på vejen kunne være at Mette Frederiksen træder af sammen med sin regering og viger pladsen for en anden.

Hun spillede sin rolle. Nu er det tid til noget nyt!

Del “På betingelse af …” — sådan lærer coronapasset dig at adlyde systemet