Er det sådan en kønsforsker tænker?

screenshot til dokumentation
Jeg siger ikke at forskeren ikke har en pointe. Jeg siger heller ikke at forskeren tager fejl. Jeg siger blot at forskeren måske overser noget helt centralt.
Luft ud i de indspiste og fordomsfulde forskermiljøer
Skrevet af Lennart Kiil

Der er lidt stridigheder for tiden omkring kvaliteten af forskning. Blandt andet i kønsforskningen.

Men en ting er kvaliteten af den forskning som skabes på området. Noget andet er alt det som udelades.

Når man kun tænker inden for sin egen snævre niche, så risikerer man at ramme forbi med sine forklaringer på fænomener som man bliver bedt om at forholde sig til som ekspert.

Jeg har fundet et lidt sjovt eksempel på hvad der måske er en lidt forhastet konklusion fra netop en kønsforsker:

Mest markant er fordelingen af kvinder og mænd på deltid: 31 procent af kvinderne er på deltid, mens tallet for mænd kun er 18 procent. Det er også et af de tal, der får lektor Jo Krøjer til at spærre øjnene op. Hun forsker i arbejdsliv og køn på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.

“Det er helt vildt, at så stor en andel af kvinderne er på deltid. Det er et problem, som jeg som fagforening ville adressere, for det tyder på, at der er noget helt galt med arbejdsmiljøet for kvinder,” siger Jo Krøjer.

Forskningen viser, at der især er to forklaringer, der går igen, når en stor gruppe arbejdstagere vælger at gå på deltid, fortæller hun.

“Det er ofte en meget almindelig konsekvens af, at der ikke er fuldtidsarbejde nok, for eksempel hvis sektoren har været igennem nedskæringer,” fortæller Jo Krøjer og fortsætter:

“Eller/og det kan skyldes, at arbejdet simpelthen er for belastende.”

Citaterne stammer fra en artikel i fagbladet Gymnasieskolen.

Men at der skulle være “noget helt galt med arbejdsmiljøet”, forklarer jo ikke rigtigt hvorfor det netop er kvinder som vælger at gå på deltid, andet end at forskeren konkluderer at der specifikt må være noget galt med arbejdsmiljøet for kvinder.

Denne konklusion bygger hun så blot på sin egen antagelse og ikke på noget empirisk grundlag.

Hun forholder sig til et fænomen og finder forklaringen i ydre faktorer.

Men skal hele forklaringen findes på det sociale plan?

Kunne det tænkes at der blandt kvinder simpelthen er en større andel som har lyst til deltid?

At der iboende i kvinder er en præference for arbejdstid som er lidt forskudt fra mænds?

Denne overvejelse dukker åbenbart slet ikke op hos kønsforskeren. Måske er der i kønsforskningen et tabu imod forklaringer af den art.

Eller måske bare en uvidenhed.

Hvis man nu løftede blikket lidt fra gymnasielærere og så bredere på spørgsmålet om deltid fordelt på kvinder og mænd, ville man så ikke finde samme mønster i andre faggrupper?

Eller hvis man så på tværs af lande? Eller kulturer?

Det er alt for fordomsfuldt bare at konkludere at en “skæv” fordeling skyldes noget som er galt med det ydre miljø og intet kan have at gøre med præferencer hos det enkelte menneske at gøre.

Jeg tror at man skal passe på ikke at blive offer for sine egne blinde vinkler.

Og som forsker er det ekstra vigtigt at forholde sig åbent til tingene så man ikke kommer til at udelukke mulige forklaringer på forhånd og dermed når til en forkert eller forsimplet konklusion.

Det er ikke første gang at jeg møder denne lidt fordomsfulde tilgang til kønsspørgsmål netop blandt de folk som vel egentligt skulle være bedst oplyst på området.

Jeg synes ofte at man på forhånd udelukker muligheden for at noget som helst bare så meget som delvist kan forklares med iboende kønsforskelle.

Det skaber så et overdrevet fokus på ydre faktorer.

Og vi får ikke hele forklaringen på de berørte fænomener.

Det er en skam.

Og det er helt uacceptabelt hvis der inden for de enkelte forskermiljøer findes mekanismer som udelukker dybere forklaringer på observerede fænomener end de forklaringer som de enkelte forskergrupperinger finder socialt og politisk acceptable på et givet tidspunkt.

Ligestillings-udfordringer blandt gymnasielærere | Gymnasieskolen

Del Er det sådan en kønsforsker tænker?