Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Persona non grata

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Persona non grata

Af skade bliver man klog, men sjældent rig — som det gamle ordheld lyder
Skrevet af Lennart Kiil

Persona non grata

Sådan virker social eksklusion i 2021

Jeg har skrevet en del om at det var en fejl af Politiken og nogle “eksperter” at stemple mit medie, Folkets Avis, som et “junkmedie”.

Det er deres fejl som har kostet mig dyrt.

Jeg prøver ikke desto mindre at lære noget af hele miseren.

Af skade bliver man klog, men sjældent rig — som det gamle ordheld lyder.

Og nogle gange får man klokkeklare eksempler på hvilke konsekvenser sådan en fejl fra et stort medies side får for dem det går ud over.

Og i den forbindelse vil jeg gerne sende en tak til Lars H. Nielsen fra Foreningen Mand.

For han demonstrerer i fuld offentlighed hvordan prisen for Politikens miskarakteristik af Folkets Avis til stadighed betales af mig.

Sagen er at jeg blev foreslået til en liste over 25 mænd som ændrede Danmark til det bedre. Så vidt jeg har forstået.

Jeg er glad for at nogen overhovedet tænker på mig i den forbindelse. Men efter at jeg er blevet foreslået, bliver forløbet noget mere uskønt.

For straks en foreslår mig, så bliver det afvist af en anden med henvisning til Folkets Avis.

Lars H. Nielsen skriver blandt andet:

listen på 25 mænd, der har ændret Danmark vil blive svækket ved at blive forbundet med Folkets Avis, som er et useriøst medie

Og har man ikke tid til selv at undersøge sagen, så er det også nemt blandt andet på baggrund af Politikens forfejlede stempling af Folkets Avis som et “junkmedie” at konkludere, som Lars H. Nielsen gør, at Folkets Avis er et “useriøst medie”.

Det er dog en forkert konklusion som afslører et unuanceret syn på tingene.

Som jeg har skrevet tidligere, så ville et sundt samfund anerkende en indsats som øger pluralismen - som bringer nye stemmer ind i debatten. Som jeg gjorde med Folkets Avis.

Men i stedet bliver jeg straffet for at have skabt Folkets Avis.

Selvom Lars H. Nielsen anerkender at jeg har bidraget på de områder som er væsentlige for den liste som foreningen laver.

Og det er jo egentligt interessant — uanset om man mener at Folkets Avis er et junkmedie eller ej.

Hvorfor skal min tilknytning til Folkets Avis ekskludere mig i en helt anden sammenhæng?

At jeg på et andet område i Lars H. Nielsens øjne tidligere har lavet noget som han mener er dårligt, det bliver brugt imod mig i den nye og ikke specielt relaterede sammenhæng.

Og han giver også delvist en forklaring på hvorfor han bruger det imod mig:

jeg er medlem af SFs mandegruppe og i SF er der en meget voldsom justits over for medier som Folkets Avis

Han skriver mere som giver det indtryk at han selv tidligere har fået læst og påskrevet fordi han henviste til et andet medie som åbenbart også blev opfattet som “useriøst”.

Det forklarer dog stadig ikke helt hvorfor at det skal vendes imod en i en ny sammenhæng, men her kommer Lars H. Nielsen ind på hvad han kalder min “metier”.

Så han er åbenbart af den opfattelse at ens levebrød, og andres opfattelse af dette, skal smitte af på en i andre sammenhænge - i en grad så man kan ekskluderes i disse.

Problemet er jo så lidt at den opfattelse han selv og sikkert også mange andre har fået fra Politikens omtale slet ikke er retvisende. Som jeg har redegjort for ved flere lejligheder så bedømte Politiken slet ikke Folkets Avis på et rimeligt grundlag.

Og de eksperter som blev spurgt, de forholdt sig ikke bredt til mediet, men til nogle udvalgte tekster. Ikke desto mindre stemplede Politiken hele mediet ude. Og dermed - som historien her, og andre erfaringer, viser - også mig som person.

Fordi Lars H. Nielsen mener at mit hverv er “useriøst”, så skal jeg udelukkes fra en pris som uddeles af en frivillig forening som hører hjemme i civilsamfundet.

Ergo holdes man ansvarlig for ens angivelige fejl i et livsdomæne, og konsekvenserne drages med over i et andet. At man har det forkerte arbejde, bruges til at udelukke en fra en civil pris.

Denne opløsning af grænser mellem forskellige livsdomæner er karakteristiske for stærkt politiserede samfund hvor intet anses for uafhængigt af politik. Og det er jo ret totalitært at den hele bliver politisk.

Alt flyder så sammen og man har ingen steder helle. En fejl eller påstået fejl på det ene område, vendes uden nåde imod en på det andet.

Sådan foregår en social eksklusion.

Lars H. Nielsen er helt åbenlys og gennemsigtig om sine motiver for at udelukke mig. Og det skal han have tak for.

Så bliver den sociale eksklusion nemlig blotlagt.

Andre gange er samme mekanisme på spil - blot i det skjulte.

Sender jeg for eksempel en ansøgning til en fond eller om et legat, risikerer jeg at blive afvist på samme grundlag - men her får jeg slet ikke nogen forklaring på afslaget.

Eller når jeg præsenterer en ide et sted. Eller sender en jobansøgning.

I enhver ny sammenhæng vil jeg blive googlet og Politikens fejltagelse vil potentielt blive brugt mod mig.

Ja, sågar i undervisningen kan mine børn nu støde på mig som eksempel på noget dårligt.

Sagen er den at et beskidt stempel fra Politiken i den grad klistrer.

Og sådan er det jo ikke alene for mig. Vi lever allesammen i en tid hvor der kan graves skidt og kanel frem på et splitsekund. Og mange folk dømmer uden at bruge tid på at sætte sig ind i sagen.

Alt det vi gør og skriver og blander os i, uanset hvor ædel hensigten er, kan fortolkes og misfortolkes og omfortolkes - og udlægges fejlagtigt. Og vendes imod os.

Det er realiteterne vi skal erkende. At aktiv deltagelse i den demokratiske samtale er et risikomoment i mange forskellige sammenhænge og kan hives frem og fortolkes påny mange år efter.

Man risikerer eksklusion og man risikerer væsentlige følger for sit levebrød. Nogle gange ved egne fejl, andre gange ved andres. Nogle gange ved en kombination.

Mest af alt kommer det som konsekvens af tiden og dens massive registrering af alt og alle kombineret med de nemme mulighedder for hurtig søgning i fortiden - en søgning som alt for ofte er overfladisk og ensidig.

Men nok engang —

— en stor tak til Lars H. Nielsen for så klart at demonstrere den mekanisme som er på spil.

PS. Ordvekslingen foregik på facebook, og jeg tog screenshots, men her må I nøjes med tekstcitater da jeg for tiden ikke bruger grafik og billeder her på Folkets Avis, da jeg føler mig nødsaget til at slå illustrationer fra grundet potentielt flere sager fra Copyright Agent og lignende foretagender.