Djøfernes beskidte trekant

Af Lennart, 20. december, 2021

Færre selvstændige og flere bureaukrater: Forklaringen på dette naturstridige fænomen får du her.

I Bermuda-trekanten forsvinder fly og skibe — men djøf-trekanten opsluger hele civilisationer.

I takt med at antallet af selvstændige falder, så er antallet af bureaukrater vokset.

Den udvikling er ikke sund for Danmark.

Men hvordan kan det egentligt være at antallet af djøf'ere tilsyneladende kan vokse nærmest uhæmmet, når for eksempel antallet af selvstændige langsomt, men sikkert, svinder ind?

Er det fordi djøf'ere skaber mere værdi for samfundet end de selvstændige?

Det korte, og også ret korrekte, svar er:

Nej.

Djøfere skaber ikke mere værdi end selvstændige.

Grunden til at der bliver flere bureaukrater af djøf-typen, er en ganske anden.

Kort fortalt:

Djøf'erne kan lovgive sig til mere arbejde.

Det kræver nok en nærmere forklaring.

Men først et spørgsmål:

De politiske magthavere både på Christiansborg og i Bruxelles. Hvem er det egentligt?

Jo, det er jo forskellige partier. Kvinder og mænd.

Men langt de fleste er djøfere. Den ellers meget tiljublede diversitet skal man i den sammenhæng lede længe efter.

Det lovgiverne - altså djøf'erne - så gør, det er at lave nogle love som borgere og virksomheder skal overholde.

Djøf'ernes love er mangfoldige og komplicerede.

Politikerne selv kan ikke, trods deres djøf-uddannelser, overskue de mange love som de selv skaber.

Politikerne er det første hjørne i djøf'ernes beskidte trekant. Nu kommer vi til det andet:

For der skal et enormt bureaukrati til at udmønte lovene og sikre at de bliver overholdt. Og hvem ansættes i det bureaukrati?

Det gør - tadaaa! - djøf'erne.

Det er djøf'erne som sidder på det embedsapparat som skal udarte lovene og sørge for at de bliver implementeret, og naturligvis er det nogen som skal holde øje med at de bliver overholdt.

Og nu kommer vi til det tredje hjørne i djøf'ernes beskidte trekant.

Virksomhederne de skal nu også bruge nogle djøf'ere, som skal sikre at lovene bliver overholdt, så virksomhederne ikke ender med bøder eller fængsel til ledelsen.

Så virksomhederne må hyre nogle djøf'ere der skal sikre at de love som nogle andre djøf'ere har vedtaget og atter andre djøf'ere administrerer, bliver overholdt.

Nu er det sikkert en eller to som vil indvende at bureaukratiet og dets omfang blot er en afspejling af at kompleksiteten i samfundet er tiltagende.

Det er heller ikke helt løgn. Men der er også langt fra hele sandheden.

Og så bliver det jo hurtigt en cirkelslutning.

For bureaukratiseringen bliver mere omfattende end nødvendigt.

Og det er ikke borgerne som bliver spurgt, eller virksomhederne.

Det er systemet selv som styrer udviklingen, et system som styres af djøf'ere.

Det er ikke borgerne som har efterspurgt et enormt komplekst skattesystem. Det er det helt sikkert ikke. Og man ville kunne reducere kompleksiteten uden at det gik ret meget ud over "retfærdigheden".

Men det er faktisk nemmere at forestille sig et mindre komplekst system, end det er at forestille sig at djøf'ernes trekant skulle kunne brydes.

For når man kan lovgive så til arbejde og dermed til andre penge, så har man en fordel som ikke er andre faggrupper forundt. Og den fordel vi man søge at sløre eller benægte.

Men lige så langsomt bliver systemet for tungt og trægt og dyrt, og der bliver for få som skaber og for mange som administrerer. Så går en civilisation i stå.

Bureaukratiet bliver ganske enkelt en for stor byrde, hvis ikke der er mekanisme som begrænser dets vækst.

Og foreløbig er der blevet færre selvstændige og flere bureaukrater gennem mange årtier. Det bliver der næppe ændret på før det er for sent.

Tak fordi du læste Folkets Avis

Uden betalende læsere,
kan avisen ikke eksistere.

— Lennart Kiil

Meld dig til nu