Brevkassen har modtaget et klageskrift fra en frustreret læser som er virkelig træt af tættekamme og luseshampoo.
Trods en stor indsats mod de små kryb mange gange årligt, bliver hendes børn alligevel "smittet" med lus i skolen igen.
Læs hendes fortvivlede opråb her:
Kære brevkasse,
I midten af november sidste år fandt jeg lus i børnenes hår. Det betød en lusekur med både tættekam og luseshampoo til hele familien - ad to omgange.
Jeg kunne i starten af december til min store tilfredsstillelse konstatere at alle i husstanden var lusefrie - og der var heller ingen æg tilbage.
Øvelsen med lusekur og lusetjek var ikke ny for mig. Faktisk var det allerede 3. gang det år at vi var gennem proceduren. Men 3. gang var åbenbart ikke lykkens gang.
For allerede i december havde de lus igen!
Lige op til Jul hvor der var tusind andre ting at gøre. Suk.
Så en del af juleferien gik med lusebekæmpelse. Men det var rart med en følelse af at de nu var rensede og klar til et nyt år.
I julegave havde min søn så fået et spil Ludo som vi hyggede os med her godt tre uger efter - en fredelig aften i midten af januar.
Og bedst som vi sad der under lyset ved spisebordet med Ludo og saftevand, så faldt der noget ud af hans hår og ned på bordet foran spillepladen.
Det var en lus!
Lus?!Igen!
Nu begynder jeg at være træt af det.
Hver gang der er luse-alarm på Aula, reagerer jeg prompte. Hver gang jeg ser lus, bekæmper jeg dem! Men til hvad nytte? Børnene får jo hele tiden lus igen.
Det virker som en kamp der bare ikke kan vindes.
Hvad gør jeg?
Hilsen
En mor som er træt af lus
Kære lusetrætte mor,
Jeg hører mange frustrerede forældre berette om den ulige kamp imod lus.
Jeg har talt med min mand om det.
Han siger han aldrig havde lus som barn. Dengang var det så sjældent at børn blev drillet hvis de fik det.
Jeg havde selv kun lus een gang i hele min barndom.
Som voksen har jeg haft det flere gange, og som dig er jeg nok blevet "smittet" af mine egne børn som har taget dem med hjem fra skole eller fritidshjem.
Det kunne være interessant at undersøge om vores indtryk er korrekt. Om luseplagen vitterligt er blevet mere omfattende det sidste halve århundrede.
Men det er i hvert fald det indtryk man står tilbage med - at problemet er tiltagende.
Jeg gætter på at det skyldes flere ting.
Men først og fremmest tror jeg at det skyldes at husmødre i dag er en sjældenhed. Der er simpelthen ikke nogen bestemt person i hvert enkelt hjem som er ansvarlig for børnenes hygiejne!
I stedet mener man nu at børnene skal være "selvkørende". Det er også godt på mange måder. Og så frigiver det jo tid til forældrenes arbejde. Men det er ikke alle kampe som børnene selv kan tage.
Kampen mod lus kræver en systematisk og disciplineret indsats. Den stod husmødrene for i "gamle dage".
Nu er begge forældre travlt optaget af arbejde uden for hjemmet. Og så er der andre ting som får en lavere prioritet.
Lus er i sagens natur sådan et problem som kræver at de fleste tager det alvorligt og tager kampen op hver gang.
Hvis en stor del af familierne giver op, så vinder lusene terræn.
Som du er inde på, er det svært netop fordi det er så demoraliserende når børnene bliver befængt igen og igen - trods ens egen ihærdige indsats.
Så får man jo lyst til at slutte sig til den gruppe som har kapituleret i kampen mod luseplagen.
Hvis kampen skal vindes, så kræver det at den bliver kæmpet uden nogen form for forhåbninger om sejr på den korte bane.
Men nu om stunder forventer man målbare resultater af sin indsats. Hellere i dag end i morgen. Kampen mod lus som landeplage er ikke kort. Den er lang og sej.
Men hvem skal tage kampen? Hvem skal stå for det lange seje træk?
Jeg tror foreløbig vi må indstille os på at udbredelsen af lus og lignende plager, er en pris vi betaler for ligestilling på arbejdsmarkedet.
Brevkassen