
Jeg vil afholde mig fra at sige noget grimt om levebrødspolitikere.
I stedet ved jeg fredsommeligt konstatere, at vi ikke just mangler den type.
Sådan er er Pernille Vermund ikke.
Hun sagde fra starten at politik ikke skulle blive en levevej. Og nu har hun meldt sin afgang.
Jeg ville ønske mange flere ville følge hendes eksempel.
Før politik var Pernille Vermund selvstændig.
Så gik hun som en af meget få selvstændige ind i politik. Om hun efter sit exit fra politik igen vil være selvstændig, må tiden vise.
Men selvstændige oplever nogle andre sider af systemet end lønmodtagere gør.
Og derfor er det velgørende at selvstændige også indimellem blander sig i politik, så der bliver fremlagt nogle perspektiver som lønmodtagerne er blinde for.
Det er ikke nemt at gøre disse perspektiver gældende — selv ikke når man når ind på Christiansborg. Men i det mindste blev de perspektiver luftet.
Hvis Pernille Vermund var blevet hængende, så var hun blevet en levebrødspolitiker med lønmodtagermentalitet.
Så er det meget bedre at hun tager ud i det virkelige liv og lader op med erfaringer derfra.
Desværre er hun en sjælden undtagelse. For næsten alle andre politikere holder fast i deres politiske karrierer med næb og klør som gjaldt det hele livet.
Hurra for Vermunds engagement i politik og hurra for hendes farvel!