Kønsrevolutionen - feministerne fik alt til at handle om "gender"

Feministerne fortalte os at køn ikke betød noget, og vi skulle se hinanden som mennesker i stedet.

Men hvorfor er der så i dag mere fokus på gender, kønsroller, end nogensinde?

Den øgede brug af ordet gender i den sidste del af det 20. århundrede kan tilskrives flere faktorer:

Fremkomsten af feministiske bevægelser

De feministiske bevægelser i det sene 20. århundrede søgte at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved traditionelle "kønsroller". Udtrykket "gender" muliggjorde en sondring mellem biologisk køn og de påstået socialt konstruerede roller, identiteter og forventninger forbundet med maskulinitet og femininitet.

Man ser tydeligt hvordan brugen af ordet gender virkelig tager fart op gennem 1970erne og 1980erne hvor den anden bølge af feminisme for alvor blev etableret og udfoldet. De tidligere feminister gik ind for lighed for loven, hvor 2. bølge af feminismen søgte en kulturel forandring og kig i krig mod "kønsroller" - altså satte de gender på programmet. Også i den grad.

Samfundsvidenskabernes indflydelse

Samfundsvidenskaberne, især områder som sociologi, antropologi og psykologi, spillede en afgørende rolle i både anvendelsen og populariseringen af begrebet gender som et særskilt og uafhængigt begreb fra biologisk køn. Forskere hævdede, at køn var et socialt konstrueret fænomen og kan variere på tværs af kulturer og historiske sammenhænge.

En del af de undersøgelser som den nye opfattelse af gender baserede sig på, viste sig senere at være rent humbug. Men resultaterne blev alligevel i den brede offentlighed efterhånden taget for gode varer. Og dem som hævdede at der også var naturlige forskelle mellem kønnene, blev mistænkeliggjort i den offentlige debat.

Samtidig med at samfundsvidenskaber og humaniora vandt frem i kølvandet på politiseringen af uddannelsesinstitutionerne som tog fart med ungdomsoprøret, mistede naturvidenskaberne altså indflydelse og legitimitet.

Bestræbelser på at reducere ulighed og diskrimination

Betoningen af gender var også politisk. At nogle mænd klarede sig godt kunne nu forklares ved at de var privilegerede og ikke fordi de havde talent eller arbejdede hårdt. At flere kvinder valgte den nære kontakt med omsorg for familien, måtte også skyldes gender og ikke gener. Lige siden har politikere forsøgt at gøre kvinder og mænd til "lige arbejdere" - der må kun være kosmetiske forskelle tilbage.

Mange feminister var således overbevist om at når nu formel lighed og lighed for loven ikke havde medført lige fordelinger og ens interesser mellem kønnene, så måtte der være noget andet på spil - nogle forventninger og krav som var anderledes for kvinder og mænd. I den forstand blev gender en måde at forklare asymmetrien mellem kønnene på, mens biologiske eller dybdepsykologiske forklaringer eller medforklaringer blev afvist og helt fejet af banen.

Forskelle mellem kønnene blev reduceret til spørgsmål om diskrimination som politikere så fik til opgave at modvirke ved omfordeling, kvoteordninger, særbehandling eller andre politiske magtmidler til deres rådighed. Det viste sig dog at mænds og kvinders interesser og valg statistisk set udfoldede sig mest forskelligt i lande med størst personlig frihed. Men det fik ikke forkæmperne for gender til at tænke sig om en ekstra gang, i stedet hævdede de blot at gender stak endnu dybere end først antaget og der skulle arbejdes endnu hårdere imod disse usynlige kræfter som folk var styret af selvom de følte sig fri. Det medførte blandt andet at feministerne ville have arbejdet med og mod gender ind allerede i børnehaven.

LGBTQ+-rettighedsbevægelse

LGBTQ+-rettighedsbevægelsen tog fart i den sidste del af det 20. århundrede. Bevægelsen fremhævede mangfoldigheden af kønsidentiteter ud over det binære og understregede behovet for anerkendelse, accept og lighed for individer, der ikke er i overensstemmelse med traditionelt "binært" gender.

Jeg gætter på at den stigning man ser omkring 2010 skyldes denne nyere bevægelse hvorimod den tidligere stigning skyldes tredje bølge af feminisme fra 1970'erne og frem. Så selvom der nogle gange er uenigheder mellem disse to grupperinger, så hælder de begge til samme opfattelse af at vores sociale virkelighed er styret af gender.

Gender fortrængte andre forklaringer

I dag har hele det politiske spektrum langt mere fokus på gender end på for eksempel klasse eller andre grupppefaktorer. For eksempel har politikerne typisk ikke noget problem mellem betydelige lønforskelle mellem klasser, mens bare den mindste lønforskel mellem køn skal bekæmpes med drakoniske midler.

Det virker som om gender er blevet svært overbetonet i forhold til en lang række andre faktorer og gruppetilhørsforhold. Og den almindelige menneskelighed og individualitet er kommet helt ud af fokus.

Overbetoningen af gender har medført at andre løsninger ikke er kommet frem, og på den måde har udviklingen stået i stampe mange steder i Vesten. Alt for meget tilskrives i dag kønsroller som skyldes helt andre faktorer.