Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

299

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Rockefeller blev spist

Debatindlæg

Gratis

Del indlæg

Den endelige sandhed om en af det 20. århundredes store gåder skulle nu være på vej. Michael Rockefeller blev efter sin forsvinden i november 1961 dræbt og spist af stammefolk på Ny Guinea, skriver New York Post. Allerede i 1968 præsenterede avisen det som en kendsgerning, at ætlingen af den amerikanske milliardærfamilie var endt som kannibalføde.

Michael Rockefeller, født 1938, var søn af Nelson Rockefeller (1908-79), New Yorks mangeårige guvernør og 1974-77 USA's vicepræsident. Unge Michael var dermed oldebarn af oliekongen og mangemilliardæren John D. Rockefeller (1839-1937), grundlæggeren af Standard Oil, i Danmark kendt som Esso.

Michael, der havde en bachelor i historie og økonomi fra Harvard universitetet, deltog i flere ekspeditioner til Ny Guinea, hvor stammefolk dengang stadig levede som i stenalderen. Han forsvandt efter et skibsforlis i november 1961, og i 1964 blev han officielt erklæret død.

De tre hovedteorier om hans skæbne har været: 1) Han blev spist af hajer, 2) han reddede sig i land og blev spist af kannibaler, eller 3) han reddede sig i land og levede i årevis derefter som medlem af en indfødt stamme i Ny Guineas jungle. Teorierne er blevet præsenteret i talrige artikler, bøger og tv-udsendelser.

New York Post skriver nu, at offentligheden vil få den endelige opklaring i dokumentarfilmen “The Search for Michael Rockefeller”, der får premiere på Netflix 1. februar. Filmen, instrueret af Fraser C. Heston (søn af Charlton Heston) indeholder hidtil ukendte filmklip fra slutningen af 1960'erne, som skulle godtgøre, at den unge arving blev dræbt og spist.

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:11

Del eller citer ved at kopiere linket her

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Del eller citer med linket her

MediaCreeper