Et eller andet skal statsadministrationen jo leve af - skat. Og det er da egentlig ganske rimeligt - med mindre man er anarkist og helst vil klare alting selv.
Denne skat kan umuligt være "fair", fordi der er ingen sammenhæng imellem, hvor meget man bruger f.eks. domstolene, og hvor meget man betaler i skat. I nutidens Danmark er der heller ingen sammenhæng imellem, hvor meget man bruger sygehusene, folkeskolerne osv og hvor meget man betaler i skat.
Man kan ikke beregne, hvor stor nytte hver enkelt borger har af et velfungerende politi f.eks. Hvad koster hæren pr person? Det må nødvendigvis være samlede udgifter, og de udgifter skal betales på en eller anden måde: Skat.
Så glem alt om, at en skat er "fair" - skat handler om, at der skal findes nogle penge til driften af det offentlige, og det gør man så på forskellige snedige måder. En pris på en vare i supermarkedet er betydeligt mere håndgribelig. Vil man have to af den samme slags, så koster det ofte det dobbelte - og det er fair. Men sådan fungerer det ikke med skat.
Til gengæld er skat nødvendig - hvis man altså vil have en eller anden form for fælles samfund, og det vil de fleste, når de lige tænker over det. Så for det meste accepterer man, at skat ikke er "fair".
Af en eller anden grund er skat i vore dage mest forbundet med "indkomst". Eftersom skat ikke er "fair", så er der jo egentlig ingen grund til, at skat skal være forbundet med indkomsten, men det er den altså. Det handler nok allermest om, at det er dér, det er lettest at få folk til at slippe slanterne.
For snart 1000 år siden indførte man "tiende" i Danmark. Der skulle bønderne betale en tiendedel af deres afgrøde til kirken. Igen handlede det nok om, at det var ved høsttide, at det var lettest at få dem til at afregne.
Men egentlig kunne man sagtens forestille sig, at der ville være skat på f.eks. "livskvalitet" - så man f.eks. betalte mere for hvert år, man har været gift, fordi det bliver man gladere af. Eller antallet af skorstene på huset. Hvorfor ikke forestille sig en skat på sundhed? Jo mindre syg, man er, jo mere betaler man.
Måske fordi vi er blevet så vant til det, så virker alt andet end skat på indkomst i dag ikke særligt logisk. Men det burde det måske gøre, fordi en skat kan ikke være logisk - eller "fair".
Ofte kommer diskussionen for alvor, når talen falder på, hvor meget der skal betales og af hvem.
Det plejer at være godt, socialistisk tankegods, at "de bredeste skuldre skal bære mest" - altså at dem, som tjener mest, også skal betale mest. Det mener de borgerlige ikke så meget.
Og i Danmark skal jeg da love for, at de bredeste skuldre bærer mest!
Skatten er dobbelt-progressiv. De fleste siger vel, at den er progressiv. Efter min mening ville den være progressiv, hvis man betalte den samme procentsats af sin indkomst, så beløbet steg i takt med indkomsten. Men i Danmark stiger den ekstra i forhold til indkomsten. Dobbelt-progressiv.
Som det ses af tabellen betaler en person, som tjener 5 gange så meget som en anden, godt 7 gange så meget i skat. Og det er sådan ca her, de fleste politiske slagsmål foregår, fordi det er så dejligt nemt, tror jeg:
De borgerlige holder med de rige, som tjener mange penge, og socialisterne holder med staklerne, som ikke tjener så meget. Alle er glade - inkl aviserne, fordi det er så nemt at skrive om.
Topskatten er blevet diskuteret til døde af klogere hoveder end mit, så det vil jeg ikke rode mig for meget ind i. Kun vil jeg sige, at det virker komplet idiotisk at opkræve topskat, hvis det har betydning for hvor meget, folk gider arbejde - i forhold til hvor meget, det indbringer, og det lader til at være tilfældet.
Det bliver formodentlig emnet for et helt afsnit, at skatten stort set ikke er faldet i Danmark i nyere tid.
Men i det mindste kan man af grafen se, at det er tilfældet. Selv under en borgerlig statsminister, som sagde "skattestop" flere gange, end jeg har kastreret grise, steg beskatningen mærkbart. Hvis nogen vælger at indstille dét nummer til "århundredets bondefangeri", så vil jeg ikke modsætte mig. Han må jo have troet, vi var idioter.
Problemet er, at de fleste af nutidens politikere er nødt til at bruge penge for at eksistere. I hvert fald gør de det. Dem alle sammen.
En ting forbliver en gåde for mig. Og en kilde til stadig irritation.
Alle politikere stiller med glæde op og udtaler sig om topskatten. De har svar på rede hånd, og svaret handler om, at enten skal den væk, eller også skal den ikke. Det er blevet diskuteret til hudløshed. Der er blevet lavet undersøgelser om topskattens betydning for folks vilje til at arbejde.
Flere partier har endda en fed løsning på, hvordan man kan afskaffe topskatten, imod at man til gengæld kræver nogle andre penge ind et andet sted, og nogen drister sig endda til at vide, at afskaffelsen af topskatten vil få folk til at arbejde så meget mere, at det slet ikke vil blive nødvendigt at kræve mere op.
Særligt de Konservative plejer at snakke om "skattetrykket" altså totalen - sammen med, naturligvis, Liberal Alliance. Det stiller de også gerne op og siger noget om. Det gør dem til venstre for midten helst ikke, fordi de ved godt, at det ikke er for lækkert, at Danmark har en omtrent førsteplads i verden, når det kommer til skattetryk, men pengene er jo gode nok.
Selskabsskatten bliver jævnligt brugt, når aviserne ikke har andet at skrive om. Så kan de altid finde en eller anden McVirksomhed, der ikke betaler selskabsskat, og så vil forargelsen ingen ende tage, og redaktøren er glad.
Men jeg har aldrig nogensinde i mit efterhånden halv-lange liv hørt én eneste (tung) politiker sige så meget som ét eneste ord om, at momsen er for høj (eller for lav)! Aldrig!
Og det på trods af, at den indbringer staten mere end sundheds-bidrag, AM-bidrag, topskat og bundskat tilsammen!
Yderligere vender momsen "den tunge ende nedad", som socialistiske politikere ynder at sige, når deres kernevælgere måske skal betale lidt mere end ingenting. Fordi der er en grænse for, hvor meget rugbrød man kan spise, så derfor vil - gætter jeg på, det er nemlig ikke blevet undersøgt - folk, der tjener mindre, betale forholdsmæssigt mere i moms end folk, der tjener mere.
Jo, af og til hører man en økologisk gedeavler bræge om, at man bør fjerne momsen på økologiske varer, men der er ingen, der har gidet (turdet?) tage en diskussion om, hvorvidt det er smart, at der bliver krævet så mange penge ind, uden at nogen som helst beskæftiger sig med det på det politiske plan.
Måske handler det om, at de handlende ikke rigtig lægger mærke til, at de tager en overpris på 25%? Fordi det gør alle jo, så man mærker det jo ikke i hverdagen.
Måske handler det om, at folk, der køber ind, heller ikke rigtig tænker over det, fordi man kan ikke lige gå ind til naboen og slippe for de 25% - med mindre man bor i Padborg altså.
Kommuneskatten er absolut topscorer af dem alle sammen. Og den er der heller ikke rigtig nogen, der snakker om.
Jo, der er hvert eneste år lidt ballade imellem regeringen og kommunerne om, hvor mange penge, sidstnævnte må bruge.
Og når der er en borgerlig regering, så er der lidt mere ballade, fordi kommunerne er altid i gennemsnit venstreorienterede (de 4 største byer har haft en socialdemokratisk borgmester i mange årtier - med en lille, 3-årig, konservativ parentes i Odense for ikke så længe siden), og så er det jo lidt mere givtigt at lave ballade. Der er altid betydeligt mere "massakre på velfærdsstaten" i kommunerne, når der er en borgerlig regering.
På mig virker det lidt på samme måde, som hvis trænerne for to fodboldhold blev enige om kun at spille midt på banen, fordi så kunne de slippe for at løbe så meget. -Og det værste er, at medierne har det helt fint med dét, fordi de skal kun bruge ét kamera til at dække hele kampen med.
Hånden på hjertet. Har du nogensinde overvejet, hvor meget skat der bliver krævet op, hvordan og hvad det går til? Eller gør du som de fleste - gætter jeg - og nøjes med at kigge på de daglige nyhedsbulletin'er fra statskanalerne?
Den totale tavshed om momsen (og kommuneskatten) fra politisk side lugter af, at man bredt egentlig har det ganske fint med at slås om de håndører, som topskatten er i forhold til de mere end 10 gange så mange penge, som f.eks. momsen udgør, fordi der skal jo lissom penge til, hvis man vil være handlekraftig politiker - uanset partifarve.
De må jo tro, vi er idioter...
Jeg har en stående diskussion med senior (det kan gå ganske hedt til, kan jeg hilse og sige, men indtil videre har jeg kun været gjort arveløs i kortere perioder)...
Han har brugt en stor del af sin tid som pensionist til at forenkle det danske skattesystem (believe it or don't). Og han er til stadighed skuffet over, at der tilsyneladende ikke er nogen, som er interesserede i, at han har gjort det muligt for almindelige mennesker igen at regne skatten ud selv. Fordi det er der ikke.
Jeg har forsøgt at fortælle ham, at det jo ikke er meningen, at almindelige mennesker skal finde ud af, hvad de i virkeligheden betaler i skat. Fordi så risikerer vi, at der bliver folkeoprør, og at skipper Clement genopstår eller sådan noget.
Sagen er (igen et gæt), at 80% af danskerne overhovedet ikke ved, hvad de betaler i skat. Og af de sidste 20% er det en brøkdel, som reelt ved, hvad de betaler, og hvorfor - og stort set ingen er i stand til at regne det ud selv.
Når de store TV-nyheder er nødt til at præsentere nyheder om "reformer" og alt muligt andet gejl efter skabelonen "En typisk LO-familie vil få X kroner mere/mindre om året" så ved man, at folk i almindelighed for længst har opgivet at følge med selv - og det har journalisterne formodentlig også.
Det er jo nemt! Hvis man har et almindeligt arbejde, så behøver man faktisk ikke røre en finger selv. SKAT vil automatisk opkræve pengene hos arbejdsgiveren, og så får man et stykke papir en gang om året, hvor der står hvor meget, man skylder eller skal have tilbage. Ingen behøver tage stilling til, hvordan det er skruet sammen. Bare man betaler, uden at det kommer så vidt som til håndgribeligheder, så er alle glade, og de penge, som man får lov til at beholde af sin lønningscheck, dem kan man bruge på næsten hvad som helst - bare man betaler moms af det.
Det eneste, der mangler, er, at NemKonto bliver gjort en lille smule nemmere - så staten bare kan trække pengene, hvis der mangler nogen.
Men det lader lidt til, at der begynder at være problemer med metoden... Fordi folk bliver rent faktisk påvirket af beskatningen. Mit gæt er, at de fleste i Folketinget efterhånden har indset, at det nok ikke går at kræve mere ind i indkomstskat, fordi så vil folk ikke gide arbejde mere. Derfor må de finde på noget andet. Og det er ikke opfindsomhed, der mangler...
Energiskat har længe været en rigtig go' én - og særligt, da man kunne true med "Global Warming". Fordi så er man jo et miljøsvin, når man kører i sin bil eller skruer op for varmen, og så er det rimeligt nok, at man skal betale ekstra.
Dette blev ganske komisk fremstillet, da de rodede sig ud i at beskatte træ til brænde. Fordi da stod det klart, at energibeskatning ikke handler om CO<sub>2</sub> og "miljø". Det handler om at kratte penge ind.
Endnu mere komisk blev det for mig, da jeg af en kunde blev bedt om at undersøge muligheden for at lave et lokalt, "autonomt" biogas-anlæg.
Jeg havde hørt og set, at der i Danmark var flere forsøg i gang - i stor skala, men en god ven satte mig på sporet af, at biogas er særdeles meget brugt i Afrika og Asien.
I Danmark har man meget store og teknisk meget komplicerede anlæg. Ambitionen er at lave en biogas, som er lige så ren og raffineret som naturgas (som f.eks. fra Nordsøen). Indtil videre har det ikke været særligt succesfuldt - i hvert fald bliver potentialet på ingen måde udnyttet. -En middelstor, dansk svinefarm ville kunne forsyne hundreder af husstande (eller flere) med biogas - hvis ellers det ville fungere.
I Afrika derimod bruges det rigtig meget. Der er i tusindvis af små familie-anlæg rundt omkring, som fungerer ganske upåklageligt - en fin, dansk undersøgelse har endda konkluderet, at særligt biogas-anlæg, som er forbundet med familiens toilet, ofte fungerer bedre end andre, bliver bedre vedligeholdt og har en længere holdbarhed. Undersøgeren havde ikke været i stand til at finde grunden til det, men her - som aldrig nogensinde før - giver det vel mening at sige "Well, no shit, Sherlock!"?
Det var et sidespring. Jeg lavede et fint lille test-anlæg, som fungerede, men desværre sprang kunden fra, fordi han fandt ud af, at det ville blive svært at få tilladelse til at gøre det. Fordi hans tanke var, at hans organiske affald fra storkøkkenet skulle bruges i anlægget, og det var kommunen i forvejen ret fortørnet over, at han komposterede, så han slap for at betale affalds-afgift.
Problemet er nemlig, at biogas i Danmark kun er interessant for politikerne, hvis de kan lægge en afgift på den. Fanden da stå i at sætte forskning og udvikling igang for skattekroner, som vil underminere den danske stats energi- og affalds-indtjening!
Og politikerne kan jo altså kun lægge en afgift på, hvis gassen er lavet på et stort, centralt anlæg, som til gengæld er svært at få til at køre.
Så derfor bruger danske virksomheder krudt på at lave små biogasanlæg, som kører ganske fortrinligt. I Afrika.
Og komisk nok ofte med støtte fra den danske stat, fordi det er noget andet, når man skal være god på skatteydernes regning!
Det er ikke undgået min opmærksomhed, at oppositionen har moret sig kosteligt over, at regeringens budget var baseret på en ekstra skat på olien - til en pris på over 100 USD pr tønde, og at den nu langsomt er raslet nedad - senere måske helt ned til under 40.
Jeg kan umuligt være den eneste, som har set, at et prisfald på olie er en gylden mulighed for staten til at øge afgiften, uden at almindelige mennesker bemærker det.
Almindelige mennesker vil jo opleve, at prisen falder - dog ikke så meget som den reelle pris gør, men det er der vel ingen, der tænker på?
Måske er det også den reelle årsag til, at man er blevet så ivrig efter at få alle til at bruge centralvarme, og at al spildevand fra husholdninger skal "renses"? Hvad var der galt med de gode, gamle septiktanke? De fungerede jo ganske fint.
Én ting var galt med dem: Man kunne ikke lægge en afgift på dem.
BØDER og den slags er også blevet populære hos politikere, som helst ikke vil opleve tilbagegang i indtjeningen. Jeg har personligt bidraget med en del ekstra til kommunekassen i Aalborg i form af "P-afgift". Meningen var egentlig, at en P-afgift skulle være adfærdsregulerende, så folk ikke parkerede hulter til bulter.
Jeg ved ikke med andre byer, men i Aalborg var der ikke parkeringspladser nok til de mennesker, som bor der, og det tjente kommunen rigtig mange penge på.
Politiet er desværre også blevet inddraget i skatteopkrævningen. De har fået "måltal" for, hvor mange bøder, de skal udskrive, og disse måltal forfølges med samme nidkærhed som en brugsuddeler i Vestjylland, som er 5.000,- fra at nå sin årlige bonus. Og andre opgaver får lov at ligge i mellemtiden.
Fedt- og sukker-afgiften var også i den kategori. Hvis man spiser usundt, så bliver man straffet.
Alle de krumspring blev formodentlig moderne, allerede da Svend Auken var miljøminister. Så vidt jeg ved, var han den første minister, som fandt ud af at tjene penge selv - altså uden at være skatteminister. Han lagde nemlig afgifter på syltetøjsglas. "For miljøets skyld" forstås...
Det gav et frygteligt rod for de firmaer, som arbejdede med det, men ikke desto mindre... Pengene var jo gode nok, og Svend var sikkert ganske populær hos finans- og statsministeren, fordi han ikke bare brugte penge, men også selv kunne tjene nogen.
Det offentlige (stat, regioner og kommuner plus det løse) er den største, underskudsgivende virksomhed i Danmark.
Og ejerne - det vil sige borgerne - betaler underskuddet over skatten. Som nævnt i indledningen, så er det nødvendigt i en eller anden grad, hvis man vil have et samfund, så princippet kan man ikke brokke sig over.
Men har du nogensinde tænkt over, at stort set alle politikere, når de taler om skattenedsættelser - altså om at kræve mindre op i skat næste år - taler om, hvordan disse skattenedsættelser skal "finansieres"? Hvis man hører til i den socialistiske side af salen, så går man ofte endda så vidt som til at snakke om, hvilke fattige/svage/umælende og så videre der skal "betale" for skattenedsættelsen.
Altså... Lad os lige få det her lagt helt fast: Man mener åbenbart på tinge, at pengene allerede tilhører staten. At det ikke er borgernes, selvom de har tjent dem. At når budgettet for skatten er lagt for de næste år, så tilhører de penge allerede staten - og hvis der skal opkræves mindre i skat, så skal det "finansieres"?!
Det virker jo helt forrykt.
Det danske skatte- og afgiftssystem handler om én eneste ting: At kratte så mange penge ind som muligt med så lidt ballade som muligt, og det lader desværre til, at de fleste i folketinget er med på ideen.
De må jo tro, vi er idioter...
Danmarks Statistik (historiske tal):
"Skatter og afgifter efter type og tid" og "Produktion, BNP og indkomstdannelse (hovedposter) efter transaktion og prisenhed"
Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.
For budskabet skal ud til alle.
Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.
Bak op om det frie ord og den åbne debat.
Den danske medieplatform for borgere og virksomheder
FOLKETS udgives og ejes af Kiils v/Lennart Kiil - cvr 35172831
