Primære faneblade

Antal

Krigen mod kontanter

Hidtil har den danske krone i form af mønter og pengesedler været gangbar i landets fysiske butikker og forretninger. Men nu vil regeringen lade handlende nægte at modtage kontanter.

"Nå, det sker der vel ikke så meget ved," indvender mange. Så kan man jo bare handle et andet sted, hvis man vil bruge kontanter.

Men måske er det værd at se på udviklingen i et lidt større perspektiv. For krigen mod kontanter har længe været ført at landets magthavere. Her blot nogle få eksempler fra de seneste år:

  • I 2012 lagde magthaverne et loft over betalinger til håndværkere på 10.000 kroner i kontanter. At betale en håndværker 11.000 kroner i kontanter er altså en kriminel handling her i landet.

Og der har i de senere år flere gange været forslag fremme om endnu lavere grænser i denne sammenhæng – uden tvivl så mange politikere gerne et komplet forbud mod kontantbetalinger her.

  • I 2013 sænkede magthaverne så den absolutte topgrænse for lovlige kontantbetalinger i det hele taget - gældende inden for en hvilken som helst sammenhæng - fra 100.000 til 50.000 kroner.

Hele tiden formindsker man altså det råderum, borgeren har, hvad kontanter angår. De vil kunne bruges færre og færre steder, og de beløb, man vil kunne bruge, vil blive mindre og mindre.

Læg dertil, at inflationen reelt set gør, at værdien af beløbene ville falde selv hvis man fastholdt grænserne i stedet for som nu løbende at nedsætte dem.

Dette er ikke kun en udvikling, man ser i Danmark. Mange andre lande i den vestlige verden går samme vej.

I Europa er det særligt Italien, Spanien og Frankrig der i disse år slår hårdt ned på kontanter. Hvorfor er det netop de lande, der har det svært økonomisk, der ser det nødvendigt at indskrænke borgernes frihed? Ja, hvorfor mon?

Men det er jo ikke fordi, politikerne i det hele taget forhindrer folk i at bruge penge. De taler jo altid om, at vi skal have "gang i forbruget". De elektroniske overførsler bliver jo større i takt med at kontantoverførslerne bliver mindre.

Hvorfor er det lige, at magthaverne er så glade for elektroniske overførsler, men fører krig mod kontanter?

Det skyldes naturligvis, at en kontantbetaling er anonym, mens en elektronisk overførsel altid efterlader et spor, hvor både betaler og modtager kan identificeres. Når vi køber alting elektronisk, kan magthaverne følge med i alt, hvad vi foretager os. Og det tænder de på.

Elektroniske overførsler betyder også, at hver eneste transaktion registreres. Det gør det meget lettere at beskatte alting. Så kan man beskatte en hver form for handel og overførsel. Hver eneste led kan kontrolleres og beskattes - fra det mindste lille væddemål til større handler.

Det tænder magthaverne også på.

Kort sagt:

Kontanter er frihed

Elektroniske overførsler er overvågning og kontrol

Og magthaverne ønsker ikke, at borgerne skal have frihed. Simpelthen.

Derfor ser vi i disse år en krig mod kontanter, hvor alene det at bruge kontanter gøres mistænkeligt og decideret kriminelt, hvis man bruger mere end nogle få tusinde.

Bankerne har også fået smag for det kontantløse samfund, men af en anden grund:

Så længe folk har kontanter, kan man undslippe negative renter. Bankerne kan jo ikke tage rundt og klippe stykker af seddelbundterne.

Mens hvis alle ens værdier opbevares elektronisk som indlån på en bankkonto, så er det meget nemt at tvinge folk til at betale for indlån i perioder, hvor magthaverne gør renten negativ.

Endelig vil mange butikker og forretninger gerne slippe for "bøvlet" med kontanter, så også erhvervsorganisationer presser på for at komme af med kontanter.

Taberne i det her spil bliver borgerne og friheden.

Seneste ændring: 
28/03/2019 - 09:36
Udgivet i: 

Indhold på tværs af FOLKETS

Senest

Udgivet for
Udgivet for
Udgivet for

Nedtælling