Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

316

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

OPROP!

Antal

Brugerindlæg af Thomas Elkjær Bentsen

I disse dage fortælles der masser af historier om hvad (og ikke mindst hvem), der er skyld i balladen med Grækenland.

Det lader til, at det lige nu er grækerne, som er nogle dovne slamberter. Samtidig er de sædvanlige igang med at tæve EU og Euroen, fordi det gør man jo, hvis man er inderligt imod et eller andet. Og så betyder det måske ikke så meget, hvad effekten kan være af det.

Danmark står en smule udenfor det hele, fordi det ikke er med i Euro'en. Ikke desto mindre har det en ret stor betydning for landet, hvad der sker lige syd for grænsen.

Tyskerne bliver beskyldt for at have scoret kassen på Euroen. Da den blev en realitet skulle de angiveligt have indrettet det således, at de havde fat i den lange ende af al vækst og fremgang i Europa.

Jeg tror, mange allerede har glemt, at Euroen blev født mindre end 10 år efter, at de to Tysklande var blevet genforenet. Mit gæt er, at de fik lidt rabat, fordi det var et kolossalt arbejde at rydde op efter sidste gang, der var ballade for alvor.

Det, som de fleste også glemmer, er, at det ikke er "tyskerne" eller "grækerne", som har lavet det her rod –

Det er nogle bankfolk, nogle politikere og nogle offentlige embedsmænd, som har gjort det. De har enten været kriminelt stupide eller ekstremt kortsynede. De har gjort det for egen vindings skyld - ja, også politikerne. En nem måde at vinde næste valg på er, at man sørger for, at alle får mere. Og det kan man, hvis man låner pengene.

Der er ingen tvivl om, at EU har fejlet fælt. Euroen har også. Mange ting er først gået op for de fleste alt for sent - f.eks. at det er morderligt svært at have en fælles valuta, hvis man ikke har en fælles finanspolitik.

Men betyder dét, at man bare skal lukke ned og fjerne EU helt? Eller giver det rigtig meget mening i den verden, vi lever i, at der er en politisk union i Europa? Ville folk i Europa foretrække, at det er Rusland eller USA, som er storebror? Som bestemmer, hvad der sker her? Fordi det vil være alternativet.

Eller vil folkene i Europa hellere bare leve i fred med hinanden - på europæiske betingelser?

Medierne har også fejlet. De har ikke været i stand til at forstå og formidle (i tide), hvad der er foregået.

Lige nu trækker det op til ballade som så mange gange før i Europa. Jeg troede egentlig, vi var ovre den slags for længst, men i dag indså jeg, at der måske ikke skal ret meget til, før vi er - bogstaveligt talt - bombet tilbage til middelalderen.

Det ville ærgre mig enormt, hvis det én gang til skulle lykkes inkompetente, grådige eller kriminelle bankfolk og politikere at lave så meget rav i den i Europa, så den eneste mulighed er at sende europæisk ungdom i krig én gang til. Imod hinanden.

Europa er noget særligt. Noget helt unikt i den her verden. Et kludetæppe af kulturer og alligevel med en hel masse, som holder os sammen. Det burde ikke i vore dage være muligt at komme dertil, hvor en væbnet konflikt endnu engang rykker det hele fra hinanden.

lad være med at beskylde "tyskerne" eller "italienerne" for noget som helst. De har ikke gjort det. Tro mig, de arbejder lige så hårdt på at nå de samme ting som alle andre gør.

Og lad os få ryddet op i det her rod.

Del

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

08/07/2015 - 09:31

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:55

Del eller citer med linket her

MediaCreeper