Gå til hovedindhold

Danmarks fremtid

Af Peter Seier

Jeg deltog tidligere i år i en Pediga demonstration i Malmø, hvor jeg holdt tale. Vi blev mødt med tilråb om, at vi er racister og sågar nazister. Intet kan være mere forkert.

Man kan få en ide om vores modtagelse på denne video:

Moddemonstranterne har tydeligvis misforstået vores budskab. Jeg tilbød et tidsskrift på den ydre venstrefløj at skrive en artikel, hvor jeg redegør for mine synspunkter. Det havde ingen interesse. Jeg blev afvist med begrundelsen, at de anser Pegida for at være racistisk, og at de ikke trykker racistiske artikler.

Pegida er ikke en racistisk bevægelse, tværtimod er den ganske moderat, som det kan se af deres positionspapir: http://donnerunddoria.welt.de/2015/01/02/die-positionen-von-pegida-und-ihre-daemonisierung/

Blandt deres programpunkter kan eksempelvis nævnes:

  • Pegida er for er optagelse af krigsflygtninge og politisk eller religiøst forfulgte. (Jeg er uenig i dette. Jeg begrunder det nedenfor.)
  • Pegida er for en nul-tolerance politik over for kriminelle asylansøgere og indvandrere.
  • Pegida er imod radikalisme, uanset om den er religiøst eller politisk motiveret.
  • Pegida er imod at tillade parallelsamfund / parallelle domstole såsom sharia-domstole.

Pegida blev startet i Dresden. Jeg tog til Dresden i foråret for at tage fænomenet i øjesyn. Ironisk nok blev demonstrationen aflyst pga. terrortrusler fra islamister, den dag jeg var der. Jeg benyttede i stedet lejligheden til at tale med de mennesker, jeg mødte, og høre deres vurdering af Pegida.

Pegida er blevet kritiseret for, at der deltager ekstremister ved deres demonstrationer. Folk fortalte, at deltagerne i altovervejende grad er almindelige mennesker, der er utilfredse med udviklingen i Tyskland. Der har deltaget ekstremister, men de udgør en lille minoritet.

(Markering på Schloßplatz, Dresden af at Pegidademonstrationen d. 19. jan 2015 var aflyst pga. terrortrusler)

”For Frihed” er en tilsvarende bevægelse i Danmark, som arrangerer en aftenvandring for ytringsfrihed og mod fundamentaslisme hver mandag kl 18 med start på Axeltorv i København. De er ligeledes blevet kritiseret for, at der har deltaget ekstreme personer ved deres demonstrationer. Det er formentlig korrekt, men igen kun ganske få som i øvrigt er uønskede. Men hvordan kan man holde bevægelsen ansvarlig for dette?

Demonstrationerne foregår jo på en offentlig plads, hvor enhver kan møde op.

I bevægelsens folder frabedes enhver form for racisme, nazisme og anden form for ekstremisme, og deres politik er, at hvis nogen møder op med et ekstremistisk banner eller ytrer sig racistisk, vil de blive bortvist fra demonstrationen, om nødvendigt ved politiets hjælp.

Jeg har deltaget en gang i gåturen, og de mennesker jeg talte med, var fredelige og demokratiske og blot bekymrede for deres land. Demonstrationen afholdes med et massivt politiopbud. Den dag jeg deltog vil jeg vurdere at der var omkring 100 betjente. Det er nødvendigt for at forhindre en gruppe venstreorienterede moddemonstranter i at obstruere demonstrationen. 100 betjente for at kunne gennemføre en fredelig demonstration i dagens Danmark. Det er forstemmende. 

Det er ikke racisme, der driver mig. Det er en dyb bekymring for landets fremtid.

Vi står i Danmark i en ekstraordinær situation. Tilstrømningen i de sidste 50 år og især de sidste 30 år er uden fortilfælde i historien. Det siges, at Danmark altid har modtaget indvandring, og det er korrekt. Den kan dog ikke sammenlignes med den nuværende. Dels var den tidligere indvandring langt mindre i omfang, dels kom den næsten udelukkende fra lande som stod os nært kulturelt. I 1960 var der under 4000 personer fra ikke-vestlige lande bosiddende i Danmark.

De sidste 30 års udlændingepolitik kan kun betegnes som et eksperiment. Multikulturalismen er en utopi, og utopier skal man vare sig for. Utopister mener, at de kan overskue alle konsekvenserne af deres utopiske ideer, men det er ikke menneskelig muligt. Derfor fejler utopier altid. Kommunismen er et godt eksempel. Tanken bag kommunismen kan synes positiv, men i praksis udviklede den sig til en katastrofe alle de steder, den blev forsøgt realiseret.

Multikulturalismen har også fejlet. Det er endda blevet erkendt af flere europæiske statsledere, men tilstrømningen er ikke blevet standset. En ændring af befolkningssammensætningen er særlig alvorlig, da den er irreversibel. Er den først gennemført, er det ikke muligt at føre den tilbage. Derfor bør man tænke sig grundigt om og overveje de langsigtede konsekvenser inden man igangsætter sådan en udvikling.

Økonomisk er en fortsættelse af den nuværende ikke-vestlige indvandring uholdbar. Der findes utallige statistikker og undersøgelser, der illustrerer dette. Jeg nævner i flæng:

Underbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere kan opgøres til 38 pct. Det svarer til, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse blandt 16-64-årige er 38 pct. lavere end den ville have været, hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som personer med dansk oprindelse.

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er fire ud af fem på offentlig forsørgelse blandt de 30-59-årige indvandrere fra Libanon og Somalia.

Ikke-vestlige indvandreres børn klarer sig elendigt i skolen, og derfor må de forventes at klare sig dårligt arbejdsmarkedet som deres forældre. Ikke-vestlige efterkommere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver er 5,0 og 5,4 for henholdsvis drenge og piger. De tilsvarende tal for drenge og piger med dansk oprindelse er 6,4 og 7,0. I gruppen af ikke-vestlige indgår også nationaliteter som klarer sig godt eksempelvis vietnamesere og kinesere. Derfor er problemet endnu mere udtalt for de nationaliteter, som klarer sig dårligt (primært fra muslimske lande). Det er de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som har de laveste karaktergennemsnit. Blandt drengene ligger de på 4,3 for de tyrkiske og 4,2 for de libanesiske efterkommere, for pigerne på 4,6 for de tyrkiske og 4,7 for de libanesiske efterkommere.

Efterkommernes børn, dvs. 3. generation, klarer sig ligeledes dårligt. Deres karaktergennemsnit er 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne.

Et andet problem med den ikke-vestlige indvandring er den voldsomme overkriminalitet blandt især efterkommere af indvandrere fra muslimske lande. Et indeks, der standardiserer efter alder og socioøkonomisk status viser, at kriminaliteten i 2013 var 27 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 120 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Det går altså den gale vej. Efterkommerne er mere kriminelle end indvandrerne. Igen indgår der i den ikke-vestlige gruppe lande, hvor kriminaliteten er lavere end det danske gennemsnit, og derfor er problemet endnu højere for problemlandene.

Mandlige libanesiske indvandrere og efterkommere har med 254 % det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande. Som nævnt er det ikke fordi indvandrere/efterkommere er yngre end etniske danskere, da tallene er korrigeret aldersfordeling og socioøkonomisk status. De ukorrigerede tal er langt højere. Den mest kriminelle gruppe, mandlige libanesiske efterkommere, modtager 11 gange så ofte en ubetinget fængselsstraf som gennemsnittet af mænd med etnisk dansk baggrund. Blandt syrerne, som vi modtager så mange af i øjeblikket, dømmes mænd for kriminalitet knap 4 gange så hyppigt som etnisk danske mænd (seneste tal fra 2013.) Alle de nævnte tal stammer fra Danmarks Statistik.

Disse tendenser er et udtryk for en mere overordnet konsekvens af masseindvandringen, den opsplitning af samfundet som vi må forvente. Danmark havde indtil for få årtier siden en meget homogen befolkning. Det er gave for et land. Det befordrer harmoni, fred, tillid mm mellem borgerne. Når vi tillader masseindvandring af grupper, som står langt fra os kulturelt, vil vi få et mere opsplittet og konfliktfyld samfund. Vi ser allerede konturerne af det med ghettoområder med stor overvægt af indvandrere, hvoraf mange har dårlig kontakt til det omgivende samfund.

Jeg læste i juli en artikel om, at det var højsæson for angreb på politiet i Frankrig. Mindst 17 franske politistationer var i løbet af et par uger blevet angrebet. Dette er et direkte angreb på vores samfund. Lignende sker året rundt i de muslimsk dominerede ghettoer overalt i Europa:

Se på Sverige. Skyderier, brandstiftelse, overfald på politiet, overfald på brandvæsnet, udbredt vold og voldtægter har længe været hverdag. I den senere tid er også set bombesprængning og kastede håndgranater i Malmø.

I Danmark måtte politiet for nylig afgive varselsskud i Nordvest for at forsvare sig mod en hob af voldelige 2-generationsindvandrere.

Der er tale om store grupper af mennesker, som ikke anerkender vores samfunds normer og som udfordrer dets symboler, om det så er politiet, brandvæsenet, ambulancer eller kommunalarbejdere. De udfører røverier og indbrud, bilafbrændinger, vold mm. specifikt rettet mod etniske danskere. Det er et nyt fænomen, som er en direkte følge af den uansvarlige masseindvandring. Det nytter ikke at prøve at tale uden om. Spørg dig selv: Hvornår har du sidst hørt om en gruppe unge, der ikke har indvandrerbaggrund, som har overfaldet en ambulance eller brandbil under udrykning?

Det er i høj grad politisk motiveret, selv om de "unge" nok ikke selv vil formulere det sådan. Radikale imamer opfordrer deres følgere til ikke at integrere sig. Disse imamer er uden tvivl helt bevidste om, hvad de gør. De ønsker separation fra det danske normalsamfund. Vi er på vej mod et samfund i opløsning, hvis vi fortsætter med at lukke mennesker ind i landet, som grundlæggende ikke ønsker at leve sammen med os. Jeg taler naturligvis ikke om alle indvandrere, alle flygtninge eller alle muslimer. Der er mange, der klarer sig godt, men der er for mange, der ikke gør.

En undersøgelse har vist at de fleste muslimerne i Europa mener at Koranens regler er vigtigere end den sekulære lovgivning. Det gør en reel integration vanskelig, da sharialovgivning er uforeneligt med dansk lovgivning, danske traditioner, og grundlæggende danske demokratiske princippet.

Ifølge en undersøgelse fra den anerkendte engelske organisation ICM udtrykker 27 procent af alle franskmænd mellem 18-24 år i et eller andet omfang sympati med Islamisk Stat. 16 procent af den samlede franske befolkning gør det samme. I Storbritannien er det ”kun” 7 procent af befolkningen. Der er vel at mærke tale om hele befolkningen, ikke kun den muslimske del.

De tal er så store, at jeg har svært ved at tro, at det kan være rigtigt, men selvom tallet kun var det halve eller en tredjedel, ville det stadig være et rystende stort antal, der kan finde noget sympatisk ved Islamisk Stat. Selv hvis mange kun siger det som provokation, tyder det stadig på en afstandtagen fra det bestående samfund fra en meget stor gruppe. Det er skræmmende.

Vi er nødt til at lukke for tilstrømningen fra en række lande, hvis vi ønsker at bevare et Danmark som også i fremtiden har lighed med det Danmark, vi har i dag. Det gælder også flygtninge.

Den eneste måde at holde de uønskede elementer ude på, er at lukke helt for tilstrømningen fra de lande, som erfaringsmæssigt giver problemer, selvom det måtte betyde, at vi også udelukker folk, som ville have kunne indgå problemfrit i det danske samfund. Der er intet moralsk forkert i at gøre det. Vi diskriminerer i forvejen mellem skandinaver, EU-borgere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Det er ingen udenfor Europa, der har en ret til at komme til Danmark. Hvis forældede konventioner forhindrer os i at gøre det, må de opsiges. Det er uundgåeligt, at presset mod Europa fra flygtninge og fattigdomsmigranter vil fortsætte med at stige som følge at befolkningstilvæksten i den 3. verden. Europa kan ikke absorbere dem.

Udviklingen går stærkt. De fleste efterkommere i Danmark har i dag oprindelse i et ikke-vestligt land. Blandt de ti oprindelseslande med flest efterkommere er der ingen vestlige lande repræsenteret.

De beslutninger vi træffer i dag har vidtrækkende og uafvendelige konsekvenser for fremtiden. Når vi taler om forandring af befolkningssammensætningen er det ikke nok at tænke 5 år ud i fremtiden. Hvordan vil det se ud om 30 år? Om 100 år? Vi har et ansvar for at træffe de rigtige beslutninger nu, ikke kun over for os selv, men især overfor de fremtidige generationer.

PS:
Skulle nogen være interesseret i ved selvsyn at konstatere, at der intet racistisk endsige nazistisk eller ekstremistisk i min tale i Malmø, kan den ses her: