LEDER: Hvem har glæde af en fri presse?
Forudsætningen for et fungerende folkestyre er en fri presse
I teorien er det simpelt nok: Jo mere du ved om tingenes tilstand, jo bedre kan du træffe de rigtige valg.
Det betyder, at vores forhold i fremtiden afhænger af vores viden om nutiden.
Pressens rolle er derfor givet:
Medierne skal afdække så mange sandheder om samfundet og staten som muligt.
Man kan sige, at medierne skal stille diagnosen. Så er det op til vælgerne at udskrive den rette medicin. Hvis ikke diagnosen er korrekt er forsøget på behandling omsonst.
Desværre lever pressen i Danmark ikke op til sit ansvar.
Et tilbagevendende eksempel har vi i dagbladet Politiken:
Politiken gør ofte lige præcist det modsatte af, hvad den burde gøre. I stedet for at afdække og klargøre tingenes tilstand, så tilslører og forplumrer Politiken billedet.
Det ser vi, når avisen gang på gang forsøger at skabe forvirring omkring beskatningsgraden i Danmark.
Internationale undersøgelser, der sammenligner på tværs af lande, placerer konsekvent Danmark i toppen af listen over lande med højest beskatning.
Men Politiken forsøger i stedet at tegne et andet billede. Et billede af at danskerne slet ikke er blandt de hårdest beskattede folkefærd.
I stedet for at fremlægge kendsgerningerne forsøger Politiken altså at tegne et falsk billede af virkeligheden.
For hvis Politiken får held til at bilde danskerne ind, at skatten her til lands ikke er høj, så bliver de umuligt at udskrive den rette medicin og få gjort noget ved problemet.
DET VAR BLOT ET EKSEMPEL, men der er mange flere, og det er ikke kun Politiken, som har et problem med alternative udgaver af virkeligheden. De har de andre etablerede medier også.
Og tabloiderne er alt, alt for personfikserede og derfor i sidste ende ligegyldige i forhold til at få løst de strukturelle problemer, som Danmark er ved at kvæles i.
Pressen er syg
Som borgere og vælgere er vi afhængige af en fri og oplysende presse, så vi kan navigere i det politiske landskab og få iværksat tilpasninger af samfundet løbende.
Den nuværende danske presse, som jeg netop har givet et eksempel på ovenfor, formørker desværre ofte mere end den oplyser. Og hvorfor nu det? Hvorfor er det sådan?
Hvorfor skaber Politiken - måske endda mod bedre vidende - et falsk billede af skatteniveauet i Danmark?
Det gør avisen, fordi den har glemt, hvad pressens egentlige rolle er. I stedet for at udbrede fakta til læserne, så forsøger man at passe en bestemt gruppes politiske interesser.
Mon ikke Politiken har mange offentligt ansatte blandt læserne?
Ansatte som får løn af de skatteindtægter, staten indkasserer i den private sektor.
Samtidig får Politiken og de andre danske aviser og medier tilsammen milliarder og atter milliarder i statsstøtte hvert evig eneste år.
Det betyder, at disse medier selv direkte får gavn af den ekstremt høje beskatning her til lands.
Så naturligvis ønsker de at forhindre skattereformer og mindre omfordeling fra det arbejdende folk til den snakkende klasse. De sidder jo selv på den grønne gren.
TÆNK NU HVIS folk opdagede, at vi betaler meget mere i skat end alle andre.
Så kunne det være, folk ville begynde at sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i statsstøtte til en mediebranche, hvor journalister tjener over 40.000 om måneden.
Men medierne er ligeglade med hr. og fru Danmark. De etablerede medier er mere optagede af at fastholde dominans her og nu. Altså at bevare status quo.
Pressen får sin mediestøtte – og det offentlige system holdes fri af kritik.
Et land i bakgear
Tilbage står almindelige danskere som tabere, fordi det rosenrøde billede, som pressen tegner for at bevare status quo (og dermed mediestøtten), umuliggør de nødvendige samfundsmæssige og politiske tilpasninger.
Danmark kører altså mere og mere af sporet, men mange opdager det ikke, fordi medierne har travlt med at overbevise os om, at det går skide godt: "Vi er et rigt land", "Vi er verdens lykkeligste" etc etc.
På lang sigt har ingen interesse i at pakke sandhederne væk. Når de private jobs og industrien forsvinder ud af landet, forsvinder også de indtægter og det skattegrundlag som medierne lever af - direkte og via mediestøtten.
Men så langt tænker aviserne ikke. Så langt tænker medierne ikke. De tænker på mediestøtte, licens og bundlinje - her og nu.
Og derfor kuldkaster de sandheden og Danmarks fremtid.
Sandheden er, at vi ingen fri presse har i Danmark.
Samtlige toneangivende medier er i den grad på støtten.
Derfor skriver de i månedsvis om få tusinde offentligt ansatte, der skal flytte eller finde nyt arbejde. Mens de meget større varige jobtab i det private sjældent finder vej til forsiderne.
Læserne bliver slet ikke gjort opmærksomme på de vanskeligheder, industri og produktion har herhjemme, men den mindste nedskæring i det offentlige - og samtlige medier hyler i kor.
Fundamentet for vores velstand og velfærd forsvinder i disse år. Men af ren og skær kortsigtet egeninteresse forsøger de etablerede medier at forhindre sandheden i at komme frem.
Jeg gentager: Vi har ingen fri presse i Danmark!
Vi har forskellige statsstøttede medier som passer særinteresser. Skødehunde.
Vi har brug for et medie, som passer landets langsigtede interesser. Vi mangler en arrig bull dog, som udfordrer magthavernes jerngreb om informationerne her i landet.
Vi har brug for Folkets Avis.
Folkets Avis skal have mange, mange flere abonnenter, hvis avisen skal leve og trives i de kommende år - og tage kampen op mod de statsstøttede mediers anløbne dagsorden.
For hvem har egentligt interesse i en fri presse?
Ja, det har du og jeg – det har folket!
Så støt dog Folkets Avis - et spirende håb.
LEDER: Hvem har glæde af en fri presse?
Kom med
I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.
Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.