Gå til hovedindhold

Vi mangler politiske ledere med visioner, indsigt og erfaring

Af Mads

Vi mangler politiske ledere med visioner, som har indsigt og erfaring.

Uden praktisk erfaring bliver visioner og ideologier blot til fremmed og uforstående bureaukrati og regler. Det er først, når vi formidler fra et modent engagement, at vi bliver forstået. Vores budskaber kan blive integreret og blive en kultur, som folk kan og vil identificere sig med. Hvis de politiske ledere kun har den slagene skolegang og en akademisk tilgang til livet, er det umuligt at vise et lederskab som skal føre os mod fremtiden. Derfor drukner vi i bureaukrati og kontrol, for hvordan kan en leder have tillid, til at få et folk med sig, på en færd han ikke selv har gået? Det svarer til, at en munk som har levet cølibat hele livet, skal undervise seksuallivets lyksaligheder.

Vi er nødt til at starte med tillid. Alt starter med tillid og for at opnå det, er vi nødt til at vide hvem vi er, og hvad vi står for. Tilliden kan kun bære os, hvis vi er troværdige, og at den vi er og det vi står for, både kan holde i fredstid og i svære tider. Hvis vi mødte politikerne som inkvisitionen undersøgte hekse i middelalderen; om de levede op til kirkens dogmer og forskrifter, dog i en politisk ramme for at tjene folket i deres bedste interesser, så ville der ikke være mange politikere tilbage på tinget.

Mistillid avler modstand, afstand og splittelse. Når vi lever med modstand og splittelse, bliver vi enten syge eller gale.

Vi taler om demokrati, og om at politikerne er folkevalgte. Men hvad er der at vælge imellem? Mange af erhvervslivets ledere ville kunne være stærke som politiske ledere, men de ønsker ikke at deltage. Dels tjener de mellem 4 og 10 gange så meget i erhvervslivet, men de kan også skabe langt bedre resultater hurtigere i det private og flytter mennesker mod fremtiden med engagement og willpower. For en erhvervsleder vil det politiske liv svare til et ledermøde, som aldrig slutter. Alle forbliver i mødelokalet, uden at tjekke verden uden for lokalet; hverken kunder, produkt eller personalet.

En dygtig erhvervsleder ville i det politiske lederskab være dedikeret, på at skabe tillid omkring sig, samtidig med at være fokuseret på produktet. Men også på at produktion er optimal, hvilket vil sige både personalet og måden der samarbejdes på.

Og produktet er faktisk du og jeg, og vores trivsel. Vi er også personalet, der i sidste ende leverer varen, og vi er også kunden. Så set med et lederskab fra erhvervslivet i den politiske arena, så er der meget, der er sparret, og meget der giver sig selv. For hvis personalet i produktionen er glade, så er der garanti for, at varen er i orden og kunden tilfreds. Det betyder at lederen er sikker på at forblive i lederskabet, da alle ønsker tingene skal forblive, som de er, og arbejder til fælles bedste.

En sund organisation har en levende og tillidsfuld arbejdskultur, hvor det er glæde, medansvar og frihed, som både sætter rammerne og kursen. Den bedste leder vil være ham Den bedste leder vil være ham eller hende, der får det bedste ud af personalet, hvilket betyder at der er meget lidt stress og sygdom. Alle i organisationen er med og ønsker at bidrage til at være en del af kulturen, og alle har en klar opfattelse af, at de er med til at gøre en forskel.

De bidrager personligt til organisationen, og de vil have en stor grad af tillid til ledelse og gensidigt vil de sige, at ledelsen har tillid til dem og deres arbejde. Derfor vil der være stor fleksibilitet til arbejdstiden, således at det kan støtte op omkring familielivet. Endvidere kan man tale om, at i en sund organisation er der plads til forskellighed og forskellige baggrunde, altså en rummelighed til personalet, så der kan både være indvandrere, handikappede, nogle i fleksjob, og selvfølgelig er der seniorordning, hvor der tagets højde for, at vi også bliver gamle. 

Så kan man drive en ordentlig organisation; så har man både indsigt og erfaring på et praktisk plan. Og der skulle være en større sandsynlighed for, at man kan drive et land ud fra samme principper. Man kan ihvertfald ikke være noget andet, end den erfaring som er en integreret del af lederskabet. Det ender op i, at der er en stor grad af tillid, til den leder der er, frem for den leder der ønsker at være.

Man taler om, at kvinder skal vælges ligeligt i erhvervslivet, ledelse og bestyrelser. Tænk om man kunne tale om, at 20% af den samlede politiske styrke bestod af ledere fra erhvervslivet og at hele den politiske styrke fik bonus ud fra "kundetilfredshed", altså borgerenes syn på varen og leveringen. 

Først kommer tillid, dernæst respekt og endeligt relationer og samspil. Starter vi derimod med mistillid, så ryger motivationen og formålet, for at ende i modstand og sabotage.