Primære faneblade

Antal

Seneste ændring: 
13/02/2019 - 14:29

Er grillspyd med humus den næste nationalret?

Debatindlæg af Younes Deaibes

Er grillspyd med humus den næste nationalret?
Like F

Danskhed er ikke noget, der bare kan slås op i en bog, som en opskrift på en madret for eksempel kan i en kogebog.

Jeg er selv født og opvokset i Danmark, mens mine forældre er kommet hertil som flygtninge fra Libanon, men jeg føler mig stadig dansk. Selvom jeg ikke ser dansk ud.

Jeg snakker dansk, skriver dansk, drømmer på dansk og oftest står aftensmaden også på dansk hakkebøf, med kartofler og sauce, men er jeg egentlig dansk?

’’Alle vil udvikling, ingen vil forandring’’ siger Søren Kirkegaard som var en kendt dansk forfatter og filosof. Vi er hele tiden bange for at noget udefra skal overtage den danske kultur. Men hvordan kan vi være bange for noget udefra, når mange ting fra vores kultur kommer udefra?

Det kan godt være at vores nationalret ikke er grillspyd med humus, men vores nationalret, stegt flæsk med persillesovs, er stadig en fransk ret, som vi har gjort dansk. Om regeringen mener det eller ej, så er det, vi kalder vores nationalret, alligevel ikke så nationalt alligevel.

Rune Kristensen, som er blogger og politiker i det konservative folkeparti, har skrevet et debatindlæg i Jyllands-Posten, som handler om at dansk kultur er udansk, og det kan jeg godt følge ham i.

Jeg siger ikke, at hele den danske kultur er Copy-pastet fra en anden kultur, som når vi holder ctrl knappen inde på vores tastatur med den ene hånd, og c tasten inde med den anden for at kopiere et godt amerikansk citat og dele det med vores følgere på Facebook.

Jeg siger blot, at danskheden er blevet krydret lidt. Som når vi i det danske køkken er begyndt og bruge indiske krydderier, når vi laver vores mad. Retten forbliver den samme, den kommer bare til at smage bedre – eller gør den?

Det er jo ikke alle, der kan lide krydderier i deres mad. Jeg tror, at emnet danskhed har samme problem. Vi definerer danskheden på forskellige måder, da vi er forskellige og opfatter tingene forskelligt.

Er det et problem, at danskheden bliver krydret lidt? Hvordan vil boller i karry, smage uden karryen? Ville den være ligeså god? Det kan godt være at den ældre generation har opfundet den dybe tallerken, den nuværende generation har blot kommet suppe i den.

Hvis vi skal kigge lidt på den danske ungdomskultur, så er den heller ikke så dansk, som vi egentlig tror, den er. Den er blevet ændret de sidste mange år. Kulturændringer vil komme uventet ligesom fartkontroller. Det ''negative'' resultat af kulturændringen vil ligesom ved fartkontrollen blive gemt, hvorefter man vil kunne mærke det på humørsvingende teenagere.

Vi hører ofte fra højtråbende, naive stemmer, at vores ungdomsgeneration er forkert på den, men kunne man ikke vende pandekagen om og se det fra en anden vinkel? Måske ændrer kulturen sig, og de ældre generationer er ikke klar til at følge med.

Hvor unge før lyttede til dansk musik og prøvede og være som dem, hører de unge nu amerikansk musik og prøver at være som amerikanerne:

"Engelsk er et sejere sprog end dansk’" – sådan lyder overskriften på et interview som er trykt i dagsbladet Informationen. Hvor tre drenge fortæller at engelsk sprog fylder meget i vores sprog, selvom vi ikke er bevidste om det.

Ord som nice, fuck og cool, er noget vi unge bruger rigtigt meget i vores hverdag, uden vi er bevidste om det. Er det noget, vi i samfundet skal se som trussel? Eller skal vi i Danmark til at være som tyskerne og franskmændene og helliggøre vores sprog. Er der noget at frygte, når nu mange danske ord alligevel kommer fra andre lande?

Skal vi være bange for den udvikling?

Nope, det syntes jeg altså ikke vi skal være.

Sproget er jo en af de store ting, man skal kunne for at føle sig som en del af nationen. Måske er sproget definitionen af danskhed. Det er det som skiller os ud i forhold til andre. Betyder det så, at danskheden er ved at blive udryddet nu, hvor vi blander ord fra andre lande i vores sprog, betyder det så at folk i Risskov er mere danske end folk i Gellerup, for de snakker ikke dansk i Gellerup, eller gør de? – De snakker perkerdansk.

Pia Quist, som er ansat af nordisk forskningsinstitut i Københavns universitet som forsker i sprog, har skrevet en kronik i Information. ’’ Perkerdansk og rinkebysvensk” – sådan lyder overskriften.

Pia fortæller at vi ikke skal være bange for at de i Nørrebro fx, bruger ord som Wallah og Eow i deres samtaler, det svarer til at unge danskere bruger det engelske sprog i det danske. Det danske sprog vil ikke forsvinde, bare rolig. Bagdad bliver ikke den nye hovedstad i Danmark og grillspyd med humus bliver ikke vores nationalret, bare fordi der bliver snakket perkerdansk her i landet.

Jeg har også lagt mærke til at for danskerne generelt, er historien om vikingerne og dannebrog to vigtige bestanddele. Dette styrker vores fælles nationalfølelse og forstærker vores naive tro på, at småt er godt, men for os unge betyder det ingenting. Jeg ved da godt, hvad der er sket i den danske historie, men er jeg ligeglad? Det kan jeg lige love dig for at jeg er. Eller er jeg egentlig det?

Så måden danskheden og kulturen bliver defineret på, handler nok i bund og grund om fra hvilken tid, man kommer.

Sproget, nationalret og dansk kultur, er nogle af de ting vi har haft oppe og vende og vi har stadig ikke fundet en endelig definition af danskhed, og det tror jeg heller ikke, vi kommer til.

Vi opfatter danskheden på forskellige måder. Danskernes parti, kalder sig det danske parti og har ifølge dem selv taget patent på danskheden, læser man deres partiprogram igennem kan man læse at alle folk med ikke vestlige herkomst ikke er danske og skal rejse hjem. Er det danskhed?

Betyder det så at jeg ikke er dansker? Jeg er født og opvokset i Danmark, jeg føler mig 100% dansk, men et politisk parti som kalder sig danskernes parti, deres definition af en dansker er en person med vestlig herkomst, alle andre skal rejse hjem. Hvor skal jeg så rejse hen?Hjem til Århus, men er Århus ikke en del er Danmark, er Danmark så ikke mit hjem?

Så hvad er dansk kultur? Hvem er danskerne? Hvad er danskhed? For at være ærlig må jeg indrømme, at jeg simpelthen ikke ved det. Jeg oplever forskellige definitioner af danskheden for hver arena, jeg befinder mig i.

Befinder jeg mig i en arena bestående af danske politikere til folkemødet på Bornholm, er det som de ser som danskhed – solidaritet, fællesskab, grundlovssikrede rettigheder, tolerance, åbenhed og et samfund, hvor alle har lige rettigheder og lige muligheder.

I Trillegården befinder jeg mig i en arena med danskere af anden etnisk herkomst, her er danskheden en følelse af at være dansk, tolerant og fri. Det er de samme ting, de opfatter som dansk, til folkemødet på Bornholm, eller til ramadanforsamling i Trillegården, bare på to forskellige måder.

At deres søskende har tørklæde på ser de også som dansk, da for dem er frihed at man som dansk muslim også gerne må have tørklæde på, hvis de selv vil det, og at vi som danskere så skal tolerere det.

Hvad er konklusionen?

Der er ingen.

Danskheden er bred og som sagt ikke en endelig opskrift på en ret, men noget der gerne låner træk fra de andre kulturer – som en kok der tager krydderier fra flere hylder og koger det sammen til en samlet ret.

Bak op og få fordele Se muligheder Bak op og få fordele Tilmeld

Ønsker du et Danmark hvor etablerede medier og partier sætter dagsorden uden hensyn til borgerne?

Nej? – Nå, men det koster penge - og meget andet - at drive et medie som går imod magthaverne. Er du villig til at betale en del af prisen?

Første mål er at balancere de direkte økonomiske udgifter ved at drive et medie som i modsætning til den etablerede presse ikke modtager offentlige penge

Se muligheder Tilmeld nu

Nu 300 abonnenter ud af 1000 nødvendige