Skip to main content

Mindst 12 døde efter terror-angreb i Barcelona

Det catalanske medie La Vanguardia melder mindst 12 døde efter terror-angreb i hjertet af Barcelona.

Terrorangrebet har ramt Las Ramblas, som er et populært område såvel for turister som byens egne indbyggere. Angrebet er sat ind tæt på Plaça de Catalunya.

Ifølge beretninger fra stedet kørte en varevogn direkte ind i menneskemængden på området.

Efterfølgende skal mindst to mænd fra en anden varevogn have skaffet sig adgang til et spisested.

Politiet har søgt terroristerne i en Burger King lige ved Las Ramblas.

Store dele af det centrale Barcelona er nu lukket ned af politiet, herunder er hovedtrafikårer ind og ud af byen lukket.

Politiet er begyndt at evakuere indkøbscentre og andre bygninger hvor skræmte borgere og turister har søgt tilflugt under og efter terrorangrebet.

 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid. Efter 2. sep 2026 kan der være benyttet assisterende sprogteknologi ved udarbejdelsen af Lennarts tekster.