Skip to main content

Guide – Sådan finder du det bedste kviklån

Har sommerferien slået hul i din økonomi, mangler du penge til en ny computer inden studiestart, eller har du et haveprojekt, du gerne vil gøre færdig? Der er altid masser af projekter, der kan bruges penge på, og sommetider kan økonomien blive lidt for presset. Måske overvejer du at tage et kviklån? Her får du en kort guide til at finde det bedste af slagsen.

Tag udgangspunkt i din økonomiske situation

Der kan være rigtig mange penge at spare ved at undersøge markedet grundigt, inden du beslutter dig for, hvilket finansieringsselskab du vil benytte. Der findes mange selskaber, som udbyder kviklån, og selvom flere af dem har iøjnefaldende tv-reklamer, eller dukker op i dit nyhedsfeed på Facebook, er det ikke nødvendigvis dem, du bør vælge. Det bedste kviklån er nemlig et, der passer til lige netop din situation. Start derfor med at danne dig et overblik over din økonomi.

Hvor meget og hvor længe?

Der findes to meget vigtigt spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du springer ud på lånemarkedet; hvor mange penge skal du bruge, og hvor længe skal du bruge dem? Sidstnævnte handler i bund og grund om, hvad har du råd til at afdrage med hver måned. Det har nemlig betydning for, hvor lang løbetid, der skal være på dit lån. Løbetiden er den periode der går, inden du har tilbagebetalt hele lånet.

Skab dig et overblik

Det er ligeledes vigtigt, at du har et godt overblik over din økonomi. Er din økonomi meget ustabil, eller har du i forvejen flere forskellige kvik- og forbrugslån, du betaler af på, er det ikke den rette løsning at låne flere penge. Præcis hvor sund din økonomi er, finder du bedst ud af, ved at lægge et budget.

I budgettet ser du på dine samlede indtægter og udgifter på månedlig basis. Har din situation ikke ændret sig afgørende fornylig, vil det være oplagt at se på de indtægter og udgifter, du har haft det seneste år. Ud fra denne viden burde det være muligt at lægge et realistisk og retvisende budget.

Find det bedste kviklån

Det bedste kviklån er dét, der passer bedst til lige netop din situation. Derfor skal du på baggrund af dit budget vurdere (1) hvor mange penge du skal bruge, og (2) hvad du kan afdrage hver måned. Disse to nøgletal kan du med fordel anvende i én af de mange låneberegnere på internettet. Det er oplagt at udnytte internettets mange muligheder til at sammenligne forskellige finansieringsselskaber.

Sammenlign forskellige kviklån med udgangspunkt i din situation hos en af de mange sammenligningstjenester. Hold særligt øje med kreditomkostningerne, som fortæller hvad det pågældende lån koster. Disse kan også ofte være omtalt som ÅOP (årlige omkostninger i procent). Hvis dit ideelle lån har en løbetid på under et år, vil udregningen af ÅOP naturligvis ikke fortælle hvor dyrt lånet reelt bliver, men du kan sagtens anvende ÅOP til at sammenligne de forskellige lån.

Få styr på budgettet

Har du brug for at låne penge, er din økonomi sikkert ikke helt, som du kunne ønske. Alligevel er det vigtigt, at du bruger tid på at lægge et budget. Du kan nemlig bruge budgettet, når du skal vurdere hvor mange penge, du har råd til at afdrage på dit lån hver måned. Springer du over hvor gærdet er lavest, og låner penge uden grundigt forarbejde, er der stor risiko for, at du kommer til at sidde med et lån, du ikke har råd til at afbetale til tiden. Det kan i sidste ende blive en meget dyr fornøjelse.

Det er ikke altid nemt at have overblik over sin økonomi, men der findes forskellige værktøjer, som kan hjælpe dig. De fleste banker har f.eks. en budget-funktion tilknyttet netbank. Det kan også være en god idé at oprette en særlig budget-konto ved siden af din almindelige lønkonto. Er du mere til pen og papir end teknologi, kan det være, at en klassisk notesbog er den bedste løsning til at holde styr på økonomien.