Den herskende klasse elsker at bytte om på rollerne men vil aldrig opgive sin egen plads øverst i hierarkiet

Når mænd klæder sig ud som prinsesser er det at "fejre mangfoldigheden".

Men hvis kvinder selv skulle have lyst til at foretage sig noget lignende, så lægger de under for patriarkalsk undertrykkelse.

Når mænd passer børn i hjemmet, så fejres de af eliten som foregangsmænd, men hvis kvinder vil passe børn i hjemmet, fremstilles de som ofre for usynlige strukturer.

Hver gang mænd bliver mere kvindagtige og feminiserede, så bliver det hyldet og fremstillet som fantastisk godt af medierne og magten og hele eliten.

Og når kvinder overtager flere af flere af mandens domæner, mens mændene mister fodfæste, så kaldes dette for ligestilling selvom der reelt er tale om vagtskifte.

Eliten elsker at bytte om på rollerne.

Elitens nye rollefordeling fremstilles som frigørende, selvom den reelt er en stor top down manipulation, mens den traditionelle fremstilles som undertrykkende, selvom den faktisk er spontan og naturlig.

Man skal heller ikke se ret meget Ramasjang på DR før det bliver klart at eliten ikke har noget principielt imod hierarkier eller kønsroller.

Den ønsker bare at der skal byttes om på dem.

Efter en time på Ramasjang er jeg klar til at skifte køn

Men hvorfor er det egentligt godt at bytte om på kønsrollerne?

Det er noget med forandring og fremskridt.

Eliten er "progressiv". Altså går den ind for fremskridt.

Som den selv ser det.

Og så er alt det som bare er, jo noget som skal laves om.

Derfor er der aldrig noget principielt i det eliten vil have os til.

For hvis det er farligt for små piger at se kvinder i prinsessekjoler, fordi det ifølge eliten understøtter bestemte stereotyper, hvorfor er det så ikke farligt at erstatte disse stereotyper med nogle nye hvor børn bare i stedet ser mænd i prinsessekjoler?

Eliten opfatter det som sin opgave at gelejde de almindelige dødelige borgere i en bestemt retning.

Det handler dybest set ikke om mangfoldighed.

Mangfoldigheden er blot et første skridt i en længere proces.

Når eliten vil erstatte en organiske og naturlig folkelig kultur med sine egne omskiftelige idealer, så må det første skridt være at gøre op med at der er noget som er givet.

Derfor bliver det et offentligt anliggende at invitere mænd ind som kan optræde foran børn i kjoler.

Det handler ikke om sex, som nogen åbenbart forestiller sig.

Det handler ganske enkelt om at bilde børn ind at alt er muligt og intet er givet. Man vil bilde børn ind at verden er fri fantasi og noget vi selv skaber.

Så kan pøblen få lov at lege prinsesse, mens eliten i stigende grad strammer grebet om magten og egenrådigt styrer udviklingen og får ressourcerne under kontrol ude i virkeligheden.

For nok er alt til forhandling og intet er givet.

Men givet er det dog alligevel at eliten ikke har tænkt sig at opgive sin egen position eller bytte roller med pøblen.

Derfor tjener DR's chef 100 gange mere end mig.

Vil hun bytte, mon?