Casestory: Marie Bjerre, profil på en magt-djøfer

Jeg vil her forsøge at give en kort karakteristisk af nutidens typiske magtmenneske. Min karakteristik bygger på mange års interesse i og behandling af danske magtforhold.

Mit overordnede indtryk efter mange års studier er at vi lever i en tid hvor magten i ualmindelig høj grad er blevet samlet omkring en helt specifik faggruppe.

Ser vi på personer med politisk magt her i landet, så tilhører de fagligt set næsten altid det homogene fællesskab som vi i daglig omtaler kalder djøf’erne.

Inden vi går videre så lad os få defineret hvad en djøf’er er for en størrelse.

DJØF’er

person med akademisk uddannelse og beskæftigelse inden for juridiske, økonomiske, administrative eller merkantile områder, ofte medlem af Danmarks Jurist- og Økonomforbund

djøf’er — Den Danske Ordbog

En djøf’er er altså en person med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund som færdes i et bestemt fagligt fællesskab.

Tager du en tur ind i Folketinget, så vil du være omgivet af djøf’ere.

Undersøger du partiledernes cv, vil du erfare at de nærmest uden undtagelse er djøf’ere.

Ser du nærmere på ministre fra de seneste mange årtier, vil du opdage at de stort set allesammen har rod i samme snævre fællesskab.

De er så godt som altid djøf’ere.

Og det er dagens hovedperson Marie Bjerre også.

Jeg vil gerne understrege at der ikke er noget galt i at være djøf’er.

Min pointe er ikke at hænge hverken noget enkeltindivid ud eller at nedgøre nogen specifik faggruppe.

I stedet vil jeg med udgangspunkt i Marie Bjerre forsøge at give et eksempel på den måde som djøf’ere går til verden på.

Går til verden på?

Jo, min undersøgelse, af det her område med djøf’ernes politiske magt over mange årtier, har ledt mig frem til en række erkendelser om djøf’ernes måde at anskue verden på.

Djøf’erne har øjne for nogle bestemte problemstillinger.

Og djøf’erne er relativt fantasiløse når det gælder om at tænke i løsningsmodeller.

Det bør ikke overraske nogen at djøf’erne er forudsigelig og ensartede i deres fokus.

Det bør heller ikke overraske nogen at djøf’erne bærer rundt på ens værktøjskasser.

Som sagt er djøf’erne en yders ensartet gruppe der alle er skolet i samme række af akademiske discipliner.

Djøf’erne er langt mere skolede end gennemsnittet af den danske befolkning. Og lad os dermed vende tilbage til vores pragteksemplar af en djøf’er Marie Bjerre:

LL.M. (Master of Laws), University of California, Berkeley School of Law, 2015-2016.
Cand.jur, Københavns Universitet, 2005-2011.
Matematisk student, Viborg Katedralskole, 2002-2005.
Folkeskole, Rødkærsbro Skole, 1992-2002.

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre CV - Regeringen.dk

Her ser vi at Maria Bjerre starter sin boglige uddannelse i 1992 og bliver færdig med den i 2016. Det ligner et lille kvart århundrede på skolebænken.

Og i øvrigt en helt klassisk uddannelse for en djøf’er.

Når man gennem mange år er i et uddannelsessystem, så samler man også mange metoder og teorier op undervejs. Man lærer jo af det. Man er hele tiden omgivet af mennesker som opfatter verden akademisk.

Den omstændighed bringer os frem til den første erkendelse om djøf’ere.

En abstrakt forståelse af virkeligheden

På de forskellige højere læreranstalter kan man godt lide at udlede teorier om virkeligheden. Teorier er generaliseringer af den type vi andre bliver klandret for at benytte os af til daglig.

Man kan ikke lave en teori om virkeligheden uden at forenkle virkeligheden. Og at forenkle er at se bort fra nogle områder og betone andre.

Virkeligheden er en rodet affære, men gennem et abstrakt syn på virkeligheden kan akademikere få bedre hold på den.

Djøf’ere er typisk også effektive folk som ser tingene lidt i helikopterperspektiv. Så er evnen til at se abstrakt på tingene nyttig, for man fortaber i ikke lige så nemt i detaljerne.

Men tendensen til at se abstrakt og teoretisk på virkeligheden indeholder et faremoment. Den måde vi teoretiserer, altså forsøger at forklare og forenkle verden på, ændrer sig hele tiden.

Det leder os frem til en anden udpræget tendens blandt djøf’ere.

Underlagt seneste akademiske modeluner

Som allerede nævnt tilbringer den typiske djøf’er langt hovedparten af sine formative år i et bogligt præget og teoretisk anlagt uddannelsessystem.

I disse systemer vil man gerne begribe verden som jo egentligt ligger udenfor og lidt på afstand af det beskyttede miljø som uddannelsessystemet altid har været og endda i stigende grad er blevet.

Man forsøger derfor at begribe noget som man ikke er i kontakt med. Det leder ikke overraskende frem til en erkendelsesproces som mest minder om en fuld mands gang på et smalt fortov.

Bureaukratiske og administrative løsningsmodeller

Men djøf’erne forbliver ikke i deres uddannelsessystemer for evigt.

På et tidspunkt kommer de ud i virkeligheden og her finder de i langt, langt højere grad end alle andre faggrupper ind i sammenhænge hvor de skal bestemme over andre menneskers liv.

Her søger de så at anvende den tilgang de har suget til sig i uddannelsessystemet på alverdens områder som på et givet tidspunkt bliver opfattet som samfundsproblemer.

Konsekvensen af dette bliver samlet set at djøf’erne først misforstår virkeligheden fordi de tolker den gennem nogle begrænsede og ofte decideret forfejlede teorier og abstraktioner som blev indlejret i dem under deres uddannelsesforløb.

Efter at de fejldiagnosticerer samfundsproblemerne så forsøger de at “løse dem” med de eneste værktøjer de har lært at tage i brug. Nemlig de administrative og bureaukratiske.