USA hjalp Israel med at udsulte palæstinensere
Den amerikanske regerings to førende autoriteter inden for humanitær bistand konkluderede i foråret, at Israel med vilje blokerede for fødevare- og medicinleverancer til Gaza. U.S. Agency for International Development (USAID) sendte udenrigsminister Antony Blinken et omfattende notat, der beskrev Israels forhindringer, herunder drab på hjælpearbejdere, ødelæggelse af landbrugsstrukturer og bombning af hospitaler. Denne konklusion, som blev gentaget af udenrigsministeriets flygtningekontor, involverede amerikansk lov, som foreskriver ophør af våbenleverancer til nationer, der hindrer amerikansk støttet humanitær hjælp.
På trods af disse vurderinger støttede Blinken og præsident Joe Bidens administration ikke resultaterne. Den 10. maj meddelte Blinken Kongressen, at USA ikke på nuværende tidspunkt vurderede, at den israelske regering hindrede USA's humanitære bistand. Denne holdning kom kun få dage efter, at et detaljeret USAID-memo beskrev tilfælde af israelsk indblanding, herunder at forhindre fødevareforsyninger i at krydse grænsen, hvor livsvigtige fødevarer forblev oplagret i en israelsk havn.
I begyndelsen af marts blev omkring 930 lastbiler med mad, medicin og andre forsyninger tilbageholdt ved den egyptiske grænse, blokeret af israelske bureaukratiske forsinkelser og restriktioner. Den humanitære situation i Gaza var forfærdelig, og FN erklærede hungersnød, og førende bistandseksperter rapporterede, at næsten halvdelen af den palæstinensiske befolkning led af alvorlig sult. Sundhedsforholdene blev forværret, hvilket Gazas første bekræftede poliotilfælde i 25 år vidner om.
USAID's memo foreslog at sætte yderligere våbensalg til Israel på pause på grund af den humanitære krise, der kunne tilskrives Israels blokader. En dyb kløft i Biden-administrationen blev afsløret, idet USA's ambassadør i Israel, Jack Lew, gik ind for fortsat militær bistand og stolede på, at Israels krigskabinet ville lette de humanitære forsendelser.
Udenrigsministeriet anerkendte bekymringen over Israels handlinger, men fremhævede alligevel den øgede humanitære adgang, som Israel havde faciliteret. Eksperter som Scott Paul fra Oxfam kritiserede dog den utilstrækkelige bistand og påpegede de alvorlige tegn på humanitær tilbagegang, som f.eks. at polio er dukket op igen.
USAID-notatet understregede, at Israels "vilkårlige nægtelse, begrænsning og hindring af amerikansk humanitær bistand" var en væsentlig årsag til katastrofen i Gaza. Jack Lews telegram til Blinken udstillede interne konflikter, da han hævdede, at Israel ikke ville hindre amerikansk hjælp, men beskrev den udbredte israelske offentlige mening mod at hjælpe palæstinenserne.
ProPublica fik fat i e-mails, der afslørede Lews interne diskussioner på ambassaden, og som afslørede utilfredsheden blandt embedsmænd med Lews forsvar af Israel midt i beviserne for hindring af bistanden. Før Blinkens udtalelse til Kongressen fremhævede en Reuters-rapport USAID's bekymringer over dødstallet i Gaza og satte spørgsmålstegn ved Israels forsikringer, som nogle i udenrigsministeriet anså for upålidelige.
USAID's og flygtningebureauets afgørelser, kombineret med uenighed fra interne eksperter, afslører en betydelig splittelse inden for Biden-administrationen. Der opstod betydelig modstand under udarbejdelsen af Blinkens kongresrapport, hvor embedsmænd som Stacy Gilbert trådte tilbage på grund af det endelige sprog og fordømte det som uærligt.
Strømmen af amerikanske våben til Israel er fortsat høj med over 50.000 tons militær bistand siden oktober. Foreign Assistance Act's sektion 620I, som kunne stoppe militær bistand, hvis Israel blokerede for humanitær bistand, kom i søgelyset, men blev ikke anvendt.
Regeringen indførte National Security Memorandum (NSM-20) for at sikre, at udenrigsministeriet undersøgte Israels krav om bistandsfacilitering. Blinken tog Lews parti og tillod fortsat militær støtte. Denne beslutning, som blev kritiseret af embedsmænd som senator Chris Van Hollen for at overse faktuelle humanitære bekymringer, viste en prioritering af militær bistand over overholdelse af humanitær bistand.
I sidste ende tydede beviserne på vedvarende israelske blokader af nødhjælpslastbiler, hvor de israelske begrundelser ofte blev kritiseret for at være bureaukratiske forhindringer eller sikkerhedsproblemer. USAID dokumenterede israelske luftangreb på nødhjælpsfaciliteter, selv dem, der var forhåndsgodkendt via en proces kaldet "deconfliction". Disse hændelser blev anerkendt som fejltagelser af Israel.
Interne e-mails fra udenrigsministeriet afslørede overvejelser om, hvorvidt Israel blokerede for hjælpen, og Bureau of Population, Refugees and Migration holdt til sidst, men kun midlertidigt, aftalen tilbage. Finansieringen af amerikanske våben til Israel fortsatte uafbrudt på trods af interne advarsler og omfattende beviser på hindringer fra USAID og andre eksperter.
Kilder
ProPublica-artikel: Blinken afviste embedsmænd, der konkluderede, at Israel bevidst blokerede for humanitær hjælp til Gaza.