Donald Trump bruger føderale midler som et personligt pengekiste til at fremme sine egne politiske dagsordener, ofte på bekostning af dem, han anser for politiske modstandere.

Trump opfatter føderale midler som en personlig pengekiste, han kan disponere over efter forgodtbefindende. Han er villig til at bruge offentlige midler på programmer, han selv støtter, som f.eks. støtte til landmænd eller redningsplaner for allierede populistiske ledere. Omvendt er han uvillig til at yde økonomisk støtte til dem, han er imod, herunder ofre for naturkatastrofer i Puerto Rico, demokratiske stater der søger katastrofehjælp, eller universiteter der modstår hans ideologiske krav.

"Jeg ville sige, at det afhænger af, hvem vi taler om," sagde præsidenten til journalister, da han blev spurgt om et notat, der foreslog, at medarbejdere, der var sendt hjem på ubestemt tid, ikke behøvede at få løn. Han advarede om "nogle mennesker, der virkelig ikke fortjener at blive taget hånd om."

Trump har brugt truslen om eller den faktiske afbrydelse af statsstøtte som et våben til at presse entiteter til at tilpasse sig hans politik. Dette ses tydeligt i hans håndtering af regeringens nedlukning, hvor han har truet med fyringer og tilbageholdelse af efterløn til statsansatte for at lægge pres på Demokraterne. Han har også truet med at tilbageholde betydelige føderale midler til infrastruktur- og klimaprojekter i stater med demokratiske guvernører eller hvor de ledende politikere er demokrater.

Den amerikanske forfatning fastslår, at det er Kongressen, ikke præsidenten, der har beføjelse til at bestemme over offentlige midler ("power of the purse"). Trump har dog gentagne gange forsøgt at omgå eller ignorere denne principielle magtdeling, hvilket har ført til juridiske konflikter. Hans metoder minder om tidligere præsidenter som Richard Nixon, der også forsøgte at tilbageholde føderale midler, hvilket førte til lovgivning for at forhindre sådan praksis.

Trump og føderale midler Præsidentens magt over budgettet Regeringsnedlukning USA Kongressens magt over budgettet