Fra kulbål til et fyr på rulleskøjter: Hvor godt kender du Danmarks fyrtårne?

Rubjerg Knude kender du måske som fyret, der blev flyttet. Men ved du, hvorfor Danmark byggede et fyr efter en norsk opfordring? Hvor man viste vej uden det sædvanlige farvede glas? Og hvilket kendt københavnsk tårn der blev brugt til at afprøve en sølygte?

Langs Danmarks kyster står fyrtårnene som pejlemærker og udflugtsmål. Bag dem ligger en historie om skibe, der skulle sikkert frem, og mennesker, der skulle holde lyset i gang. Her tager vi turen fra Skagen til Bornholm med afstikkere til Fyn og Sjælland. Det er et udvalg af historier, ikke en fortegnelse over alle landets fyr.

Skagen: Det Hvide Fyr var først rødt

I 1560 beordrede Frederik II fyr ved Skagen, Anholt og Kullen, som dengang var dansk. Søfolk havde klaget over grundstødninger i Kattegat og Øresund.¹

Et lys på land skulle hjælpe dem, der ledte efter kysten i mørket.

Skagens første murede fyrtårn kom i 1747. Vi kender det som Det Hvide Fyr, men oprindelig var det rødt. Lyset kom i begyndelsen fra en fyrpande med brænde eller stenkul.¹

Så forsøgte man sig med en stor sølygte med 56 tranlamper. Den blev afprøvet på Rundetaarn i København i 1750, før den blev sendt til Skagen. Ifølge Rundetaarns gennemgang kom den aldrig i brug dér. En senere beskrivelse pegede på risikoen for, at is og sne ville dække vinduerne.¹

En god idé i København skulle også kunne fungere i vintervejret på Danmarks nordspids.

Det Grå Fyr kom til i 1858. Med sine 46 meter var det landets højeste fyrtårn, indtil Dueodde på Bornholm senere overgik det med én meter.¹

Rubjerg Knude: Her måtte tårnet vige

Ved Rubjerg Knude blev selve placeringen problemet. Da det 23 meter høje tårn blev bygget i 1899, stod det omkring 200 meter fra kysten. Havet åd sig ind på klinten.²

Den 22. oktober 2019 flyttede man fyret 70 meter ind i landet. Naturstyrelsen beskrev det som at sætte tårnet på rulleskøjter. Hjørring Kommune stod for arbejdet.²

Ifølge Naturstyrelsens meddelelse vurderede kommunen, at fyret ellers skulle tages ned inden for et til to år. Flytningen bevarede det kendte vartegn ved at give det en ny plads.²

Et fyrtårn ser ud som noget, der står urokkeligt. På denne kyst var det landskabet, der bestemte, hvor længe det kunne blive stående.

Image

link

Wikimedia Commons

licens

Foto: Christoph Grimlowski, Germany. CC BY 2.5. Uændret foto. CC BY 2.5. Wikimedia Commons.

Lodbjerg: Svensk granit i Thy

Længere sydpå står Lodbjerg Fyr. Det blev opført i 1883 af granitblokke fra Bohus i Sverige. Naturstyrelsen overtog det fredede anlæg fra Farvandsvæsenet i 2010.³

Den danske kysts vartegn kunne altså bygges med sten fra den anden side af vandet. Ved Lodbjerg er det selve materialet, der fortæller om forbindelsen til nabolandet.

Lyngvig: Et forlis fik Norge til at bede om mere lys

I 1903 strandede den norske damper Avona ved den jyske vestkyst. Alle 24 ombord omkom. Ifølge Ringkøbing Fjord Museer opfordrede den norske stat derefter Danmark til at bygge endnu et fyr mellem Blåvandshuk og Bovbjerg.⁴

Lyngvig Fyr stod færdigt i 1906. Byggeriet krævede først en havn ved Nr. Lyngvig, så materialerne kunne transporteres over fra Ringkøbing.⁴

Tårnet er 38 meter højt. Museet opgiver lysets højde over havet til 53 meter, fordi fyret står på en klittop. Det er derfor to forskellige tal, man kan møde om det samme fyr.⁴

Inde i tårnet blev den roterende linse oprindelig trukket af et urværk med et lod, som bevægede sig ned gennem trappeskakten. Hver fjerde time måtte mekanismen trækkes op med et håndspil.⁴

Der boede tre ansatte med deres familier ved anlægget: fyrmesteren, fyrassistenten og fyrpasseren. Bag det lys, man så fra søen, lå både et maskineri og et lille lokalsamfund.⁴

Image

link

Wikimedia Commons

licens

Foto: Kim Kummerow, 2009. CC0. Uændret foto. CC0. Wikimedia Commons.

Helnæs: Blink sparede på lyset

Ved Lillebælt står Helnæs Fyr, også kendt som Lindehoved Fyr. Det blev taget i brug i 1901 og er 28 meter højt.⁵

Det særlige var det oprindelige lyssystem. I stedet for røde og grønne lys brugte man henholdsvis ét og to blink. Naturstyrelsen forklarer, at man derved undgik det lystab, der opstår, når lyset skal gennem farvet glas.⁵

Signalerne skulle fortælle den søfarende noget om retningen. På Helnæs fandt man en måde at give beskeden på uden at betale med en del af lysets styrke.

Nakkehoved: Ét navn, to fyr

Ved Gilleleje ligger to fyr få hundrede meter fra hinanden. Både Nakkehoved Vestre og Østre Fyr blev bygget i 1772 efter tegninger af arkitekten G.D. Anthon. Begge begyndte som kulfyr.⁶

Siden udviklede de sig forskelligt. På Vestre Fyr kan man stadig se den store linse fra 1898. Østre Fyr er restaureret, så det viser et lukket kulfyr fra omkring år 1800.⁶

Stedet rummer dermed to kapitler i samme teknologihistorie: et anlæg, hvor man kan se den gamle måde at fyre på, og et fyr, hvis lys fortsat hjælper skibsfarten.⁶

Bornholm: Højden har flere betydninger

Dueodde overtog højderekorden fra Skagen med et 47 meter højt tårn.¹

Men efter turen forbi Lyngvig ved vi også, hvorfor en rekord ikke fortæller hele historien. Tårnets højde og lysets højde over vandet er forskellige mål. En klit eller en klippe kan gøre sit eget arbejde, før den første sten er lagt.

De gamle arbejdspladser har fået nye gæster

Ved Skagens Grå Fyr er det restaurerede anlæg blevet indrettet til fugleformidling og til ornitologer og forskere. På Nakkehoved ligger et fyrhistorisk museum i den gamle fyrmesterbolig.⁷⁶

Nogle fyr lyser fortsat for skibene. Andre historier handler om at bevare bygningerne og give dem en ny opgave. De skal læses hver for sig, ligesom deres forskellige lys skulle kunne kendes fra havet.

I historien om Danmarks faste forbindelser gjorde mennesker vand til vej. Her skulle mennesker kunne finde vej på vandet.

Næste gang du fotograferer et fyr, kan du prøve at vende blikket mod boligen ved siden af. Nogen har skullet op af sengen for at holde det postkortmotiv i gang.