Musks flyvende Tesla har en slægtning fra den kolde krig
U.S. Air Force, 1960’erne. Fotograf ikke oplyst. Originalt motiv uden beskæring. Public domain. Wikimedia Commons. Locally resized and compressed as WebP.
Et amerikansk forsøgsfly kunne styre med små dyser, når luften blev for tynd til rorene. Over 60 år senere bruger Tesla samme fysiske princip i sin nye Roadster. Men der er en vigtig forskel på motorerne.
Hvad gør en pilot, når han er fløjet så højt op, at flyets ror næsten ikke længere virker?
I begyndelsen af 1960’erne havde det amerikanske flyvevåben et meget konkret svar: Man tager tre Starfighter-jagerfly og giver dem både en ekstra raketmotor og små dyser til at styre med. Flyene fik betegnelsen Lockheed NF-104A. Det første blev leveret i oktober 1963.1
Den mærkelige maskine skulle give piloter erfaring med nogle af rumflyvningens problemer. Og den forklarer noget af det, der nu får Teslas nye Roadster til at ligne science fiction.
En jager på vej væk fra luften
NF-104A havde stadig en almindelig jetmotor. Oven over dens udstødning sad en ekstra raketmotor, som kunne hjælpe flyet op i de store højder.2
Piloten byggede fart op og trak derefter næsen stejlt opad. Flyet vekslede fart til højde, lidt som en cyklist, der tager tilløb til en bakke. Raketten gav et ekstra skub.
Den 6. december 1963 nåede major Bob Smith 120.800 fod, cirka 36,8 kilometer. Det beretter den tidligere militærpilot Hank Hoffman i en erindring udgivet af US Air Force Academy.3
Højden lå stadig langt under den almindeligt anvendte rumgrænse på 100 kilometer. Men luften var tynd nok til, at piloten havde brug for en anden måde at kontrollere flyets stilling på. NASA beskriver netop styredysernes betydning under NF-104A’s høje stigninger.2
Yeager faldt med flyet
U.S. Air Force, 4. december 1963. Fotograf ikke oplyst. Public domain. Wikimedia Commons. Locally resized and compressed as WebP.
Fire dage efter Smiths høje flyvning var det Chuck Yeager, der sad i cockpittet. Den 10. december 1963 kom hans NF-104A i et ukontrolleret spin højt over Californien.3
Flyet faldt. Yeager blev siddende og forsøgte at få kontrollen tilbage.
Han fulgte det ned gennem titusinder af fod. Først i omkring 8.500 fods højde, cirka 2,6 kilometer over havet, skød han sig ud med katapultsædet. Flyet styrtede ned.3
Yeager overlevede, men med forbrændinger i ansigtet. Chuck Yeager Foundation fortæller, at han måtte have over 100 sting. Senere kom han tilbage på flyvende tjeneste.4
Dyserne havde givet piloterne en måde at styre på, hvor rorene mistede deres virkning. Nu havde en af dem måttet forlade maskinen under faldet. Selv med raketmotor og styredyser var vejen op i den tynde luft en forsøgsflyvning, hvor kontrollen kunne gå tabt.
Flyet skubbede til sig selv
Et ror virker ved at påvirke den luft, der strømmer omkring det. Når den aerodynamiske virkning bliver for svag, hjælper det ikke meget at bevæge rorpinden.
Et reaktionskontrolsystem virker anderledes. Det sender gas ud gennem en dyse. Gassen går den ene vej, og fartøjet får en kraft den modsatte vej. Placerer man dyserne rigtigt, kan kraften dreje fartøjet.
NASA/Dryden Flight Research Center, 1961, foto ET-95. Public domain. Wikimedia Commons. Locally resized and compressed as WebP.
Raketten behøver altså ikke noget at skubbe imod udenfor. Det er den udstødte masse, der giver reaktionen. Derfor kan princippet også bruges i rummets vakuum.
NF-104A’s små styredyser fik deres gas fra nedbrydning af brintoverilte. Den store hjælpemotor brugte både brintoverilte og jetbrændstof. NASA beskriver de to systemer hver for sig.1
Fra træningsfly til Roadster
Her ligger forbindelsen til anden generation af Tesla Roadster.
Tesla beskriver nu en variant kaldet Thrust med koldgasdyser bagtil. En anden, Rocket, skal have dyser rundt om bilen til fremdrift, løft og rotation. Producenten anfører, at Rocket ikke er godkendt til offentlig vej.5
Koldgas betyder, at gas under tryk slippes ud uden forbrænding. Det adskiller sig fra NF-104A’s kemisk drevne system. Den fælles idé er at kontrollere bevægelse ved at sende masse ud af køretøjet.
På et fly i tynd luft supplerer det rorene. På en bil kan bagudrettede dyser tilføre fremdrift uden at sende kraften gennem dækkenes kontakt med vejen. Dyser placeret andre steder kan ændre bilens stilling.
Tesla beskriver desuden et særskilt sugesystem under bilen. Det skal øge vejgrebet ved at trække bilen ned mod underlaget. Suget og gasdyserne løser forskellige opgaver.5
Gammel fysik, ny indpakning
Ved præsentationen den 15. oktober viste Tesla ifølge Reuters bilen dreje i luften ved hjælp af dyser. Selskabet pegede på produktionsstart i 2028. En demonstration og en planlagt produktionsdato dokumenterer endnu ikke en færdig kundebils egenskaber.6
Der er heller ikke belæg i de gennemgåede kilder for, at Tesla har kopieret netop NF-104A.
Slægtskabet er mere interessant end det: En teknik, som hjalp militærpiloter med at øve rumflyvning, dukker nu op i markedsføringen af en sportsvogn. NF-104A minder os om, hvor længe fysikken bag det futuristiske allerede har været kendt.
Daniel S. Jones, Ronald J. Ray og Paul Phillips, NASA: Rehabilitation of the Rocket Vehicle Integration Test Stand at Edwards Air Force Base, 2005, s. 8, afsnittet »NF-104A Testing and Servicing«. ↩ ↩
Christian Gelzer (red.), NASA: Armstrong Flight Research Center’s Contributions to the Space Shuttle Program, kapitlet om reaktionskontrol, s. 40–41 og note 170. ↩ ↩
Hank Hoffman, US Air Force Academy: The Last Zoom Mission, s. 1. 120.800 fod omregnet med 0,3048 meter pr. fod. ↩ ↩ ↩
Chuck Yeager Foundation: The Right Stuff & Chuck Yeager’s NF-104 incident. Om forbrændinger, over 100 sting og tilbagevenden til flyvende tjeneste. Dato, spin og katapultudskydning fremgår også af Hoffmans beretning. ↩
Tesla: Roadster, afsnittene »Gravity Defying«, »Thrust« og »Rocket«, kontrolleret 21. oktober 2026. Producentens egen beskrivelse, ikke en uafhængig præstationstest. ↩ ↩
Abhirup Roy og Mrinmay Dey, Reuters via Euronext: Tesla’s new Roadster turns in air with SpaceX thrusters, won’t land until 2028, opdateret 16. oktober 2026. ↩
Den statsstøttede danske "private" presse, Danmarks Radio og de amerikanske internet-giganter sidder tungt på medielandskabet.
Og så er der FOLKETS.DK som i sammenligning er lille, men også har nogle fordele.
FOLKETS.DK er en danskejet platform for brands og medier. Der er allerede en lang række mindre medier som er hjemmehørende på platformen.
Det mest kendte medier er nok Folkets Avis, som også var det første medie på FOLKETS.DK - men siden er der kommet flere til.