Gå til hovedindhold

Mand fyret for at grine ad vittighed

Af Lennart

Man skal ikke grine ad jokes på arbejdet.

Især ikke hvis ordet 'tissekone' indgår i vittigheden.

Det må 53-årige Chris Granozio fra New York nu sande.

På arbejdet var han i enrum med en anden person som fortalte en joke hvori ordet 'pussy' indgik.

Det fik Chris Granozio til at le.

Men der var ikke meget at grine ad.

For uden for rummet havde en kvindelig medarbejder optaget forløbet på sin mobiltelefon, og med beviset i hånden begav hun sig til personaleafdelingen hos NY Mets, mandens daværende arbejdsplads.

Personaleafdelingen mente at det var upassende at grine ad vittigheden og fyrede så Chris Granozio mere eller mindre på stedet.

Chris Granozio fik at vide, at han ved at le ad vittigheden havde overtrådt en form for personalepolitk, men han kunne ikke finde noget sted hvor det er angivet at man ikke må grine ad en vittighed.

Granozio siger han er stor fortaler for #metoo, men at han mener at fyringen af ham for at le ad en vittighed er at tage #metoo for langt.

Du kan læse mere om en anden næsten lige så bizar sag her: Pinlig joke faldt til jorden med et brag.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.