Gå til hovedindhold

Disse spillere topper listerne i Superligaen

Der er blevet banket mål ind på stribe i de første runder af Superligaen, efter at den bedste danske fodboldrække vendte tilbage efter vinterpausen. 

Kampen med flest mål fandt allerede sted i den første runde efter pausen, da FC Nordsjællands knuste AC Horsens. Læs mere på Mesterbold her.

Den aktuelle stilling i Superligaen har ikke ændret sig voldsomt meget efter vinterpausen, hvor FC Midtjylland stadig topper, og hvor Silkeborg fortsat ligger helt i bunden.

Det eneste overraskende der har været indtil videre, er, at FCK har smidt point i deres to første kampe, hvor de har mødt nummer 13 og nummer 14 i Superligaen.

Men nok om stillingen i Superligaen. I denne artikel vil vi tage et kig på, hvem der topper de andre lister. Der føres nemlig statistik på andet end point i Superligaen.

Topscorer

Skal en spiller udenfor Superligaen pludselig blive topscorer? Sådan kan det ende, da Kamil Wilczek i øjeblikket topper listen over flest mål i denne sæson med 17 af slagsen.

Ronnie Schwartz er det næstbedste bud, da han har scoret 13 mål. Godt nok er de fleste mål scoret for Silkeborg, men det er nok ligeglade med i Herning.

Bashkim Kadrii og Pieros Sotiriuo er ligeledes blevet solgt fra deres respektive klubber, og dermed er det faktisk Patrick Mortensen fra AGF, der er tredje udfordrer til titlen.

Assists

Tager vi et kig på assistlisten, så er der begrænset, hvor mange af disse spillere, der er blevet solgt.

I toppen finder vi Simon Hedlund og Viktor Fischer med henholdsvis 8 assists, mens Lucas Andersen og Mustapha Bundu ligger på en delt andenplads med 7 af slagsen.

På en delt tredjeplads finder vi hele fire spillere, da Evander, Mikkel Rygaard, Rezan Corlu og Mads Emil Madsen deler med 6 assists. 

Med 5 assists finder vi Kasper Kusk, Edgar Babayan, Bashkim Kadrii, Marvin Egho og Rilwan Hassan, og så behøver vi vist heller ikke gå dybere i den liste.

Gule kort

Der er klubber i Superligaen der trækker flere kort end andre, og den klub der trækker klart flest, er SønderjyskE. De har i alt trukket 51 kort, hvor 50 af dem er gule mens et enkelt er rødt.

Hobro trækker også mange gule kort, da de har hevet 49 ind af slagsen. De har til gengæld ikke fået nogle røde kort.

Her får du det fulde overblik:

Sønderjyske: 51 kort
Hobro: 49 kort
Esbjerg 48 kort
Randers FC 44 kort
Brøndby 43 kort
AC Horsens 42 kort
OB: 42 kort
FC Nordsjælland: 41 kort
Lyngby: 41 kort
AGF: 40 kort
AaB: 40 kort
FC Midtjylland: 37 kort
FC København: 33 kort
Silkeborg: 32 kort

Individuelt er der også nogle store bøller på de enkelte hold. Esbjergs Jacob Lungi Sørensen er den spiller, der har trukket flest kort i denne sæson med 9 gule kort.

Oliver Lund fra OB har hentet syv gule kort og et enkelt rødt, mens tredjepladsen indtages af Edgar Babayan med 8 gule kort.

Kun en spiller har fået mere end et rødt kort, og det er Esbjergs Rudolph Austin med 2 af slagsen.