Gå til hovedindhold

Mænds chancer med damer: Størrelsen 12 gange vigtigere end uddannelsen

Af Lennart

Størrelsen på din indtægt har stor betrydning for dine chancer for at få succes på partnermarkedet.

I hvert fald hvis du er mand. Og du er ude efter noget langtidsholdbart.

Har du penge, så kan du få.
En kone. Har du ingen, så må du gå.
Alene.

Hen over de seneste 100 år er størrelsen på en mands pengepung blevet stadigt mere afgørende for hans chancer for nogensinde at blive gift.

Det viser forskning baseret på i alt 3,5 millioner mænd og 3,6 millioner kvinder.

Vil en mand i dag gøre sig forhåbninger om at blive gift med en kvinde og stifte familie, så gør han derfor klogt i at satse ret hårdt på et skaffe sig et velbetalt job.

For en mands vedkommende handler det nemlig ikke bare om penge og prestige, men langt væsentligere og mere fundamentalt om muligheden for overhovedet at få bragt sine gener videre til næste generation.

For kvinder er det modsatte sandt: Jo højere en kvindes indkomst desto lavere er hendes odds for nogensinde at blive gift.

Lidt uddrag fra forskernes resultater:

For mænd:

Hovedparten af variansen forklares af den samlede indkomst (6,19 %), efterfulgt af boligejerskab (1,0 %) og uddannelse (0,54 %).

For kvinder

Baseret på hele datasættet er den samlede indkomst og uddannelse signifikant negativt forbundet med nogensinde gift, mens boligejerskab viser en signifikant positiv sammenhæng med nogensinde gift. Samlet set er variansen der forklares af hver af de tre forklaringsfaktorer, meget lavere end for mænd, især for den samlede indkomst (0,04 % sammenlignet med 6,19 % for mænd).

Mænd vs kvinder

Forholdet mellem indkomst og det at blive gift er omvendt for kvinder sammenlignet med mænd hvilket også er tydeligt når man analyserer fødselsårgange separat. Med undtagelse af fødselsårgange der starter i 1964, er sammenhængen mellem den samlede indkomst og nogensinde gift blandt kvinder altid negativ gennem hele tidsserien. Det indikerer at kvinder med højere indkomst har en lavere sandsynlighed for nogensinde at blive gift.

Kilde:

Martin Fieder & Susanne Huber (2023) Increasing pressure on US men for income in order to find a spouse, Biodemography and Social Biology, DOI: 10.1080/19485565.2023.2220950

Sektion
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.