En tidligere artikel på Folkets.dk af Lazaro (Humanice) oplyser, at en dommer i London er nået frem til at Craig Wright ikke er skaberen af Bitcoin.
Men hvem er Satoshi Nakamoto så?
Jeg vurderer, at Dr Craig Steven Wright (CSW) er Satoshi Nakamoto selvom dommen i London går/gik ham imod. Vi kender endnu ikke dommerens præmisser, der ligger bag den kommende kendelse, så jeg vil undlade at kommentere på dommerens præcise vurdering. Jeg kender derimod mine egne begrundelser for hvorfor det er meget sandsynligt at CSW er Satoshi Nakamoto. Mine argumenter er til dels bitcointekniske argumenter og til dels historiske paralleller.
Bitcointekniske argumenter for at Dr Craig Steven Wright er Satoshi Nakamoto
CSW holder ligesom Satoshi Nakamoto fast i, at protokollen skal være "set in stone", dvs. at de grundlæggende regler i netværket skal holdes uforandret over tid. På samme måde som protokollerne TCP og IP i internettets TCP/IP protokolsuite er meget stabile regler. Fornyelse og videreudvikling finder sted ovenpå det ret stabile fundament. CSW er hovedarkitekten bag Bitcoin Satoshi Vision (BSV). BSV er den blockchain der holder sig til Satoshi Nakamotos vision for hvordan Bitcoin skal fungere som grafikken her viser. Hvilken person i denne verden har mon størst passion for at holde fast i Satoshi Nakamotos vision for bitcoin? Opfinderen selv?
Satoshi Nakamoto fortalte, at hans opfindelse kunne skalere til omfattende brug ved hjælp af større blokke. BSV's næste generation miner/node software kaldet Teranode viser i øjeblikket at den skalering til omfattende brug er teknisk mulig. Teranode demonstrerer i tests i disse uger omkring 1 million transaktioner per sekund. 1 million transaktioner per sekund er mere end Mastercard og VISA håndterer tilsammen. CSW er hovedarkitekten bag Teranode.
BSV-teknologien opnår faktisk de resultater som Satoshi Nakamoto spåede for bitcoin. En simpel BSV-transaktion koster typisk $ 0,000007 USD at gennemføre. Til sammenligning koster en BTC-transaktion i dag over 5 USD (Se selv friske tal på https://coin.dance/), eller 675 tusinde gange så meget som BSV. De høje transaktionsomkostninger i BTC-netværket skyldes, at den centrale udviklergruppe bag BTC har valgt at have en såkaldt blocksize limit på 1 MB i BTC. Der holder systemets transaktionskapacitet nede på omkring 5-7 transaktioner per sekund. Dermed er BTC ikke længere en trussel mod eksisterende betalingsnetværk som f.eks. Mastercard og VISA. BSV's lave transaktionsomkostninger passer med det formål der står på første side af Satoshi Nakamotos whitepaper fra 2008: Bitcoin er et peer-to-peer electronic cash system velegnet til "small casual transactions". En sådan anvendelse forudsætter både at man har lave transaktionsomkostninger og at Alice kan betale direkte til Bob uden at der er finansielle institutioner mellem Alice og Bob. Med Satoshi Nakamotos opfindelse er det muligt at lave en direkte overførsel fra Alice til Bob uden en mellemmand imellem de to parter. Det er det CSW kæmper for at få udbredt ligesom Satoshi Nakamoto gjorde.
I sektion 8 af Satoshi Nakamotos whitepaper står at bitcoinsystemet kan overgå til "Simplified Payment Verification" (SPV). Det er et system hvor Alice kan betale direkte til Bob. Bob kan i stort omfang selv verificere at en betaling fra Alice er valid. Bob skal blot i sin wallet have en meget lille mængde data som samlet kun fylder lidt over 50 MB i dag og vokser med beskedne 4,2 MB per år. Til sammenligning fylder den komplette BSV blockchain virkelig meget (11 terabyte i dag), men det behøver brugerne altså ikke bekymre sig om. Kun CSW har været i stand til at forklare i detaljer hvordan SPV kan virke. Se eventuelt https://wiki.bitcoinsv.io/index.php/Simplified_Payment_Verification for flere detaljer om SPV. SPV bliver en del af realiteten i BSV-miljøet i forbindelse med indfasningen af den førnævnte Teranode software og SPV wallet. Hvorfor er det mon kun CSW der har kunnet forklare Satoshi Nakamotos Simplified Payment Verification i detaljer?
CSW og den virksomhed nChain han har været med til at etablere har hundredvis af patenter, der kan benyttes til bygning af ny smart funktionalitet ovenpå bitcoinopfindelsen. Er det mon tilfældigt, at lige netop CSW er i stand til at opfinde alt det?
CSW har som den første offentligt i 2015 forklaret, at Satoshis opfindelse er Turing complete. Det betyder, at opfindelsen kan fungere som en generel computer, der kan foretage alle mulige typer af beregninger. I dag ved vi at CSW havde ret. Der er nemlig såkaldte smart contracts i produktion i BSV-miljøet. Tjek eventuelt mere om smart contracts på BSV på https://scrypt.io/.
Udover ovennævnte bitcointekniske argumenter der tyder på at CSW er Satoshi Nakamoto, er der også en række historiske eksempler på at mennesker med udfordrende ideer ligesom CSW's har en tendens til at få problemer med retssystemet. Dem ser vi på nedenfor.
Mennesker, der har ideer som skubber magten væk fra samtidens magthaverne, har en tendens til at få problemer i retssystemet
Nedenfor er nogle historisk vigtige personer, der har udfordret samtidens magthavere med nye ideer, og CSW ser ud til at være endnu en i rækken.
Sokrates var en græsk filosof. Han stillede spørgsmål og udstillede på den måde ofte andres ulogiske forklaringer. Sokrates blev angiveligt dømt til døden af en folkedomstol og tvunget til at drikke gift. Han blev anklaget for at indføre nye guddomme og for at fordærve ungdommen, men processens virkelige baggrund var formodentlig politisk. Satoshi Nakamotos revolutionerende bitcoinopfindelse kan selvfølgelig også få mærkbare politiske og økonomiske konsekvenser, og har derfor modstandere, der portrætterer opfindelsen som fordærvende.
Jesus blev korsfæstet. Historien om døden på korset er ifølge tidligere lektor på Aarhus Universitet, dr.theol Helge Kjær Nielsen, beretningen om manden, der blev fældet, fordi han sagde ja til at være Messias og jødernes konge. Det provokerede de skriftkloge jøder med ypperstepræsten Kajfas i spidsen, som mente, at Jesus bedrev gudsbespottelse og i det hele taget var en provokerende og selvbestaltet opkomling, der skulle ned med nakken. De herskende (BTC og fiat) "skriftkloge" og "ypperstepræster" finder også CSW provokerende og ønsker ham ned med nakken.
Johannes Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten og brød dermed den katolske kirkes de facto monopol på at oplyse folk om hvordan verden hang sammen. Ingen af Gutenbergs trykte værker bærer hans navn, men boghistorikere har ud fra typografiske kendetegn – blandt andet hans typemateriale – identificeret enkelte sikre Gutenbergtryk. Måske var årsagen til, at Gutenbergs værker ikke bar hans navn, at han ønskede at beskytte sig selv mod samtidens magthaveres eventuelle vrede. Det er svært for magthavere at forfølge nogen når de ikke ved hvem "synderen" er. Opfinderen af Bitcoin startede også pseudonymt, og CSW kom først i offentlighedens søgelys som en mulig Satoshi Nakamoto kandidat da to amerikanske blade (Wired og Gizmodo) imod CSWs vilje i december 2015 offentliggjorde artikler med budskabet at CSW nok var Satoshi Nakamoto.
Martin Luther gjorde i 1520’erne oprør mod den katolske kirke og dens magt. Paven og den katolske kirke var blevet en pengemaskine. Kirken solgte for eksempel afladsbreve. Man kunne købe et afladsbrev – en slags fortrydelsesbrev – hvis man havde syndet mod Gud, men stadig gerne ville i himlen, når man døde. Luther var hovedkraften bag reformationen. Kejser Karl 5. af det Tysk-romerske rige fra 1519 fik erklæret Luther for fredløs. BTC og fiat systemerne har i årevis også fungeret som pengemaskiner for de involverede og CSWs skalerbare BSV er en trussel mod de pengemaskiner, så de mennesker har en stor forståelig modvilje mod CSW og BSV.
Galileo Galilei gjorde mange astronomiske opdagelser der stred mod alle tilvante forestillinger og vakte megen modsigelse. I den store debat om verdensbilledet stod Galilei på kopernikanernes side. De betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring Solen i midten af Universet. Galilei blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin kopernikanske overbevisning. Han idømtes desuden livsvarigt fængsel, en straf, der omgående forvandledes til husarrest. CSWs BSV strider også mod folks tilvante forestillinger om, hvad der er både muligt og ønskeligt. Derfor er det naturligt at magthavere retter deres vrede mod ham og BSV.
Nelson Mandela kæmpede mod apartheidstyret i Sydafrika. I 1965 blev han idømt livsvarigt fængsel, men kom dog ud igen den 11. februar 1990, efter at have siddet inde i over 27 år.
Craig Steven Wright er i mine øjne endnu en på listen over mennesker, der rykker ved samfundets magtbalancer og derfor havner i meget modvind, inklusive i retssystemet. Derudover er CSW og hans BSV blockchain i modvind i de magthaverstøttede medier og uddannelsessystemer. Hvor meget har du i de magthaverstøttede medier og uddannelsesinstitutioner hørt om opfinderens vision med bitcoin eller de imponerende lave transaktionsomkostninger, den høje skalerbarhed og de effektive smart contracts som BSV har? Styrer disse magthaverstøttede institutioner ikke bare befolkningens præferencer ved hjælp af vildledende propaganda?
Alt i alt tyder rigtig mange argumenter af den slags, der er nær umulige at fake, på, at CSW er Satoshi Nakamoto. Det gælder både ovennævnte bitcointekniske argumenter og de historiske erfaringer med masser af modstand fra magthavernes institutioner, når nogen har en ny ide, der forrykker magtbalancen væk fra samtidens magthavere.
Jeg forventer, at CSW anker førsteinstans kendelsen, når dommeren har offentliggjort præmisserne bag kendelsen. I næste instans har CSW nok en bedre chance for at vinde. Det skyldes flere ting. For det første var "CSW's" tekniske eksperter i retssagen reelt blev udpeget af nChains tidligere CEO, Christen Ager-Hanssen, der viste sig at arbejde for at undergrave BSV. Se eventuelt mere på https://twitter.com/startupdefence. For det andet har førsteinstans dommeren, Mr Justice Mellor, allerede tidligere vist sig at udstede kendelser mod CSW der ikke holdt i en højere retsinstans. Det vedrører en indledende kendelse i samme sagskompleks. Læs eventuelt mere om den omstødte kendelse i dette retsdokument.