Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

315

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Kan jeg få for 110.000 kroner sexisme, tak

Antal

Brugerindlæg af Lennart Kiil

Vi lever i en løjerlig tid.

Mænd får på puklen. Beskyldes for at holde kvinderne ude. Holde dem væk fra magten.

Men sandheden er, at mænd gør og har gjort meget for at få kvinder på banen.

Den mand, som forsøger at holde kvinder ude, vil hurtigt blive sat på plads - både af den offentlige moral og af et meget omfangsrigt og fintmasket net af lovgivning rettet imod diskrimination.

Forestil jer for eksempel ramaskriget, hvis en række store og toneangivende virksomheder lavede et lederkursus, som formente kvinder adgang: Kun for mænd. Kvinder forbudt.

Folketingets partier ville være i oprør. De fordømmende ord ville falde som hagl på størrelse med tennisbolde: Mandschauvinisme, stenaldermentalitet, middelalderligt, sexisme af værste skuffe!

Politikerne ville straks sætte en undersøgelse i gang. Hvordan får vi stoppet det her?

Men i virkeligheden er det ikke mænd, der laver den slags kurser. Det er ikke mænd, der holder kvinder ude.

En dansk kvinde laver nu i samarbejde med virksomhederne Mærsk, ­Tryg, PwC og McKinsey et særligt lederkursus kun for kvinder. Mænd ingen adgang.

Også særinteressen Dansk Erhverv bakker op. Og AVT Business School, som jeg aldrig har hørt om før.

Nu er både virksomheder og særinteresser normalt meget forsigtige med at bakke op om noget, som kunne anses for bare det mindste politisk ukorrekt eller kontroversielt.

Sådanne organisationer og virksomheder gør normalt et stort nummer ud af at være imod diskrimination.

Altså lige med undtagelse af når diskriminationen rammer mænd.

For man ved godt, at man slipper afsted med den form for diskrimination. I modsætningen til diskrimination imod kvinder, hvor man lægger sig ud med en hær af offentligt understøttede feminister og kampberedte politisk korrekte politikere.

Nej, at diskriminere imod mænd er der ikke noget kontroversielt i.

Indledningsvist skrev jeg, at vi lever i en løjerlig tid. Vi lever i en tid, hvor hykleriet trives.

Måske lever vi i en tid, hvor virksomheder vil betale 110.000 kroner for et otte-dages kursus kun til deres kvindelige managers.

Se, der er penge i sexisme og diskrimination, så længe det er mænd, man diskriminerer.

Diskriminerer man derimod kvinder, er der bøder og fordømmelse at hente.

En sidste kommentar til dette lederkursus for kvinder:

Bag kurset står også Danish Diversity Council (DDC). Man vil bruge Danmark og samtidig lyde smart og engelsk. At man sætter 'Danish' ind, giver et officielt præg og ordlyden af et bredt funderet projekt.

DDC er dog stiftet af samme kvinde, som står bag kurset generelt.

For ærligt talt, så håber jeg ikke, vi er kommet dertil, hvor diskrimination imod mænd skal forbindes med noget dansk. Det er meget udansk at holde det ene køn ude.

Men hvem ved.

Velkommen til direktørfeminismens tidsalder! Læs mere på business.dk

Del
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS.DK og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Udgivet: 

09/09/2016 - 09:29

Seneste ændring: 

21/03/2019 - 11:11

Del eller citer med linket her

MediaCreeper