Gå til hovedindhold

Når Berlingske går centralmagtens ærinde i feminismens navn

Syddansk Universitet har fundet en ordning på kvote 2 optag, som fungerer godt og fint lokalt i forhold til medicin-studiet.

Det bryder den centrale instans EVA sig åbenbart ikke meget om. I hvert fald udtaler Jakob Rathlev sig i stærkt fordømmende vendinger om ordningen i en artikel på Berlingske.

Og fordi journalisterne på Berlingske er så forhippede på en bestemt vinkel kommer de - måske uforvarende - til at gå centralmagtens ærinde.

Så giver Berlingske EVA's Jakob Rathlev plads til at udfolde sit synspunkt i både rubrik og underrubrik, mens SDU, som det hele egentligt handler om, må se sig forvist til en sekundær placering længere nede i brødteksten.

Det her er simpelthen et lærebogseksempel på, hvordan de medier, som burde være kritiske over centralmagten, i stedet kommer til at virke som mikrofonholder for samme.

Hvis ikke journalisterne havde været så forhippede på vinklen om, at SDU testen skulle være kønsdiskriminerende - hvilket den ikke er, den tester på viden, den spørger ikke om deltagerne har en penis eller vagina og svarer ikke bestået / ikke-bestået på den baggrund - så havde de sandsynligvis aldrig givet EVA den helt afgørende plads i overskrift såvel som underoverskrift.

Problemet her kunne være, at journalisterne tror, de skal være kritiske over for mænd. De glemmer i hvert fald helt det overordnede magtperspektiv. De er ikke kritiske over for statsmagten.

Denne tendens er naturligvis meget udpræget i det danske mediebillede og havde jeg tiden til det kunne jeg dagligt finde mange eksempler på det.

Journalisternes egen agenda her blev så i sidste ende underordnet centralmagtens agenda, som naturligvis er at være overdommer i spørgsmål, som rettelig vedrører og burde afgøres ude på de enkelte universiteter.

Hvorfor er det overhovedet relevant, hvad EVA mener om det her, kunne man spørge.

Lad det være sagt rent ud:

I medierne er der meget af den her form for agenda-båret journalstik.

Selvfølgelig hører journalisterne på Berlingske-artiklen også lige modparten, så man er dækket ind i forhold til dels faglig selvforståelse og dels pressenævnet.

Men det er temmelig tydeligt, hvor journalisternes interesse ligger henne i den her artikel.

Og derfor kommer SDU-kilden ikke ordentligt til orde på lige fod med eller bare på noget der nærmer sig på lige fod med EVA, som løber med rubrik og underrubrik. Mange læser slet ikke resten af artiklen.

I den forstand kan man sige at de kilder, som taler imod artiklens vinkling ikke er med som ligeværdige kilder, men som en slags alibikilder for alle eventualiteters skyld.

Begrebet alibikilder vil jeg vende tilbage til en anden gang.

Man kan bestemt ikke kalde den her slags journalistik for fake news på ingen måde. Det her er langt mere raffineret.

Men er det alligevel ikke klart, at der er en ubalance i tingene?

Er det ikke klart at artiklen understøtter et synspunkt frem for et andet?

Er det ikke helt tydeligt at EVA - her tegnet af Jakob Rathlev - får den mest prominente placering i teksten?

Det er vigtigt som læser at være bevidst om de virkemidler, som journalister og medier kan tage i brug - og som kan misbruges.

Så kan man bedre forholde sig kritisk til de mange nyheder, som dagligt foregiver at afdække verden som den er, men som reelt oftere tegner et noget tendentiøst billede af tingene.

Tak fordi du læser med på Mediemøllen og Folkets Avis.

Og kom igen. Kom endelig igen.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.