Gå til hovedindhold

DF har ikke fattet en kæft af hvad danskhed er for en størrelse

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Mange prøver nu at give et facit på, hvornår man er dansk.

Ikke mindst politikere på højrefløjen. Særligt Dansk Folkeparti med Martin Henriksen som en af de ivrige.

Og tidligere gjorde mange sig store anstrengelser for at give en kort og klar definition på danskhed som sådan.

Ingen af delene lader sig gøre. Og det er i øvrigt ikke en politisk opgave.

Det at være dansk. Spørgsmålet om danskhed.

Vi taler her om komplekse størrelser. Sammensatte fænomener som er umulige at sætte på en simpel formel.

Naturligvis kan man vælge at bruge sin tid på at gøre forsøget.

Man kan også folde disse spørgsmål ud i længere redegørelser på bogform eller lignende. Det ville nok højne niveauet frem for hvad man i dag kan se i TV-debatter eller læse om på Facebook.

På det politiske plan er øvelsen dog inderligt ligegyldig. Den er overflødig.

Og i øvrigt grænser ideen om at politikere skulle kunne definere danskhed til det totalitære.

Danskhed og det at være dansk er bredere end politik og noget som opstår i civilsamfundet og udvikler sig over århundreder.

Når politikere tror de kan definere det at være dansk og danskhed som sådan, så er det blot udtryk for den sædvanlige mangel på ydmyghed og selverkendelse fra den kant. Det er storhedsvanvid.

På det politiske plan skal man ikke definere ting som hører hjemme i det bredere samfundsmæssige domæne.

Men hvad er så politik - hvor langt kan politikerne gå? Jo, de kan jo være med til at opstille de helt overordnede og generelle regler for samfundet. Og nedfælde disse i lovgivningen.

I stedet for at definere danskhed kan politikere give sig selv en mere overkommelig og konkret opgave og spørge:

Hvilken type adfærd er ønskelig? Og hvilke typer af adfærd er uønsket i Danmark?

Hvad forventer vi af mennesker, som kommer udefra med et ønske om at opholde sig inden for landets grænser?

Hvad ved vi om disse mennesker evner til at opføre sig, som vi ønsker og forventer det af dem?

Hvor stor en andel af en given gruppe opfører sig ordentligt?

Vi har erfaringer med mange grupper, og politikerne kan træffe beslutninger på baggrund af disse erfaringer.

På det politiske plan er erfaringerne historiske og statistiske.

Vi kan aldrig forudsige, hvordan en enkeltperson vi opføre sig i landet efter personen er lukket ind.

Men vi kan sige noget om mønstret på gruppeniveau.

Vi kan sige noget om hvilke grupper, hvor langt hovedparten integrerer sig forholdsvis problemfrit og bidrager på arbejdsmarkedet.

Vi kan sige noget om hvilke grupper, hvor en stor andel af individerne har vanskeligt ved at integrere sig og ikke bidrager positivt.

Eftersom vi ikke har en spåkugle for den enkeltes fremtidige adfærd, må vi i det politiske system træffe beslutninger på gruppeniveau.

Det er realiteten.

Så nej, danskhed kan ikke defineres politisk.

Hvad politik derimod kan, er at definere nogle overordnede rammer og ydre grænser under hvilke, danskheden kan trives og udfolde sig organisk og over tid ude i  folket.

Så:

Det er på høje tid at komme videre fra debatten om danskhed og det at være dansk.

Det er ingen fremtid i disse debatter.

I stedet skal vi have indrettet udlændingepolitik og andre aspekter af lovgivningen på en måde så rammerne om den fredelige sameksistens er på plads.

Men hey - det er meget lettere at "debattere danskhed" og danske politikere er bare ikke særligt skarpe. Sådan generelt set ;)

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.