Hvert 5. år er der valg til Europaparlamentet. Der er 751 medlemmer. Det er det næststørste parlament i verden (Indiens er større). Europa har omtrent 500 mio indbyggere. USA ca. 300 mio.
Hvert 5. år kan enhver voksen borger i EU stemme på lige nøjagtig den politiker, som han eller hun tror, vil varetage hans eller hendes interesser bedst i Europaparlamentet i Bruxelles. Enhver kan selv stille op, hvis udvalget ikke er godt nok. Valget bliver overvåget af internationale valgobservatører. Så vidt jeg ved, har der ikke været kritik af det endnu.
Der kommer altså et nyt Europaparlament hvert 5. år. Det parlament er direkte valgt af folket. Det er folkevalgt.
Så vidt så godt.
Det europæiske Råd, som består af de folkevalgte statsministre fra alle EU-lande, foreslår en formand for Europa-kommissionen - "Europas præsident". Det folkevalgte Europaparlament stemmer om formanden.
Formanden samler derefter et hold af kommisærer. Hvert lands folkevalgte regering foreslår én. Disse kommisærer bliver udspurgt ganske indgående af det folkevalgte Europaparlament, før de til sidst (for det meste) bliver valgt af samme, folkevalgte parlament.
Det folkevalgte Europaparlament kan til enhver tid trække stikket ud for Europakommissionen ("regeringen"), hvis der er flertal for det.
Måske kan du allerede nu se, hvor jeg forsøger at bevæge mig hen?
Et par ting har nemlig irriteret mig grænseløst i løbet af kampagnen for 'Brexit' - og den efterfølgende kampagne for et tilsvarende dansk exit.
'Folkevalgt'
Én af dem er, at det tilsyneladende er ganske omkostningsfrit at påstå, at "eurokraterne" bestemmer egenrådigt. At en eller anden "hemmelig, udsøgt elite" har al magt i Europa. At "demokratiet er sat ud af kraft". Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst tilsyneladende ganske seriøse artikler - og noter fra normalt ganske fornuftige personer - om, at "Europas elite ikke er folkevalgt".
Som det fremgår ovenfor, så er EUs ledelse faktisk ganske folkevalgt. Eller i det mindste valgt af folkevalgte - på samme måde som f.eks. den danske statsminister er folkevalgt. Han eller hun er nemlig også valgt af de folkevalgte - efter at de er blevet valgt af folket.
Anti-demokratisk
En anden, irriterende mangel på fakta har været, at selve Europaparlamentet er blevet kritiseret for at være anti-demokratisk. Den meget fremtrædende, i en vis grad karismatiske og i hvert fald gennemtrængende hr. Nigel Farage har hylet og skreget om, hvor dårligt det hele er - mens han i 17 år har siddet i selve det parlament, som han har gjort sit bedste for at lægge i graven - beskyttet af parlamentarisk immunitet, med alle service-funktioner og embedsmænd stillet til rådighed - af Europaparlamentet.
Jeg har lovet at levere en kasse øl til den første, der kan nævne et land med et parlament, som tillader, at modstandere af selve det parlament overhovedet kan være medlemmmer. I Danmark skal nye medlemmer af folketinget skrive under på Grundloven, før de overhovedet kan gå igang. Jeg gætter på, at der er love de fleste steder, der forhindrer, at medlemmer af parlamentet kan arbejde for en opløsning af samme. I yderste konsekvens taler vi vel om fængselsstraf for "landsskadelig virksomhed".
Jeg har stadig den kasse øl stående, hvis nogen skulle have et bud?
Migranter
EU er blevet beskyldt for ikke at kunne håndtere migrantkrisen, som startede sådan cirka sidste år.
De fleste glemmer bekvemt, at det var Tysklands kansler, der helt på egen hånd inviterede Afrikas og Mellemøstens befolkning ind i varmen. De fleste glemmer også bekvemt, at havde EU ikke eksisteret, så ville alle andre lande i Europa ikke kunne gøre noget som helst - andet end altså at forsøge at ringe til Berlin og brokke sig over det. Jeg gætter på, at det opkald ville gå direkte på telefonsvareren.
Nu er der i det mindste et sted, hvor man kan mødes - hvor Tyskland ikke rigtig kan tillade sig at henvise til, at det er "indre anliggender". Fordi det er det ikke. Og noget er der blevet gjort - på europæisk plan. Om det er det rigtige kan sikkert diskuteres meget længe.
EUs ledelse er også blevet kritiseret for mangel på handling.
Hvis nu - og det her er helt hypotetisk - man begyndte at om- og tiltale Europas præsident (han hedder Juncker for tiden - valgt af det folkevalgte Europaparlament i 2014) med den respekt, han som folkevalgt præsident egentlig fortjener i stedet for som "magtsyg alkoholiker", som man ser det mange steder, så kunne det da være, at han ville begynde at opføre sig mere præsidentielt og blive en smule mere beslutsom - også på de ydre linier. Et folks respekt for deres egen, folkevalgte præsident handler vel dybest set om selvrespekt - eller mangel på samme.
Skulle det vise sig, at han ikke er så god til det, så kan man trøste sig med, at han maksimalt vil kunne blive siddende i 5 år, før han bliver skiftet ud med en anden og lige så demokratisk valgt præsident, som forhåbentlig er bedre. Og skulle det gå helt galt, så kan Europaparlamentet fyre ham uden varsel.
Skræmmekampagner
Der er blevet gået til den med skræmmekampagner og beskyldninger om skræmmekampagner fra alle sider i forbindelse med Brexit. Af en eller anden grund tror de fleste - også mange politikere underligt nok, at unionen handler om, at aktiemarkederne skal have det godt (og "beskæftigelsen"), så der var rigeligt at skrive om både her og der, da alle aktiemarkeder gik i minus dagen efter Brexit. Bremain-tilhængere kunne godte sig over, at det gik skidt. Brexit-tilhængere godtede sig over, at det gik værre i Tyskland og Frankrig end i London. Børsmæglerne godtede sig bare, fordi de tjener penge uanset om det går op eller ned.
Inden afstemningen kunne man også læse om, hvem der ville "performe" bedst - UK eller EU. Afhængigt af hvilken side man spurgte, fik man naturligvis forskellige svar.
Når folk spørger, hvor jeg bor, så plejer jeg at sige "i nærheden af Schuman". Det er en plads (og en metro-station) i Bruxelles, som er opkaldt efter Robert Schuman. Franskmand født i Luxemborg i 1886. Under 2. Verdenskrig røg han i uvejr, fordi han var en del af den franske regering under Tysklands besættelse. Senere røg han i andre problemer, fordi han også var en del af modstandsbevægelsen.
Berlaymont - den store bygning med de svungne linier, som altid er på TV, når det handler om EU - er hovedkvarter for Europakommissionen. Den ligger lige ved siden af Schuman.
Efter krigen var Robert Schuman varm fortaler for europæisk enhed - og for at man skulle forsones med Tyskland. Han var formand for Europabevægelsen i en lang periode. Han var den første formand for Europaparlamentet, og han kaldes med rette "Europas far".
Tror nogen virkelig, at Schuman - og hans døtre og sønner - som i dag befolker kontorerne i Berlaymont og omegn, bekymrer sig om, hvordan aktiemarkederne så ud dagen efter Brexit? Og om hvem der vil "performe" bedst i løbet af de næste 2-3 år?
Europa handler om rigtig mange andre ting. Det første skridt var et kul- og stålfællesskab, men det handlede allermest om europæisk fællesskab, enhed, solidaritet, menneskerettigheder - og fred. Og det handler det stadig om.
Den længste periode med fred i Europa har været siden 2. verdenskrig - med den europæiske Union. Om freden skyldes selve EU eller noget andet er der ingen, der ved. Jeg tror, det skyldes unionen, og jeg har ikke lyst til at lave nogen eksperimenter, hvis jeg skal være helt ærlig.
Jeg har været - og er naturligvis stadig - meget opmærksom på, at det hele kan ende meget galt, hvis EU skulle gå i opløsning. Folk har forsøgt at gøre grin med det. Det ændrer ikke den kendsgerning, at den længste periode med fred i Europa har været med unionen. Måske handler det om, at man lykkeligt glemmer, hvad der skete for "lang tid siden".
På det seneste har jeg forsøgt at forestille mig, hvordan verden mon har set ud i 1928. Økonomierne buldrede frem. Penge var der masser af rundt omkring. "Den store Krig" var stoppet 10 år forinden, og der var varig fred. På det tidspunkt hed det ikke "1. Verdenskrig", fordi ingen kunne i deres vildeste fantasi forestille sig, at nogen ville være så vanvittig at begynde på den slags én gang til. Men det startede altså 11 år senere. I midten af Europa.
-Jeg bor i øvrigt tættere på Maelbeek, som ligger 200 meter fra Berlaymont, og som først er genåbnet for nylig. Der bliver stadig lagt blomster. Af flere, indlysende grunde foretrækker jeg at sige Schuman.
Politiker-leden
For nylig kunne man se og høre adskillige, forargede kommentarer til "jordbær-projektet" i Århus kommune. Politkere havde brugt alt for mange skattekroner på at lave et kommunalt jordbær-bed med "gratis" jordbær. Kiloprisen løber op i et par tusind skattekroner, så vidt jeg husker.
En meget vigtig del af Brexit-kampagnen var, at man ville kunne bruge et antal mio pund på sundhedsvæsenet i stedet for at sende dem til Bruxelles. Allerede nu fremgår det, at det formodentlig ikke kommer til at ske, fordi de penge vil nu i stedet blive brugt i London. Naturligvis.
Det lader til, at briterne forventer, at de om kort tid vil have væsentligt færre idioter i London, end der lige nu er i Bruxelles. Jeg tror, det er lidt naivt. Politikere og embedsmænd har af en eller anden grund en evne til altid at ramme ved siden af.
Jeg gætter på, at der ret nemt ville kunne skabes et ønske om en afstemning her og der om, hvorvidt man skulle "forlade Århus", når nu politikerne er så tåbelige, at de laver jordbærbed for skattekroner. Problemet er bare, at det kan man ikke rigtig, vel?
Jeg tror, modstanden imod den europæiske union og ønsket om "at komme ud" først og fremmest handler om, at folk er trætte af politikere generelt. Og EU er det eneste, man med bare en vis rimelighed kan forlange at forlade, fordi kommuner, regioner og nationer har eksisteret så længe, at de fleste vil opfatte det som aldeles latterligt, skulle nogen ønske at "forlade det".
Tyrkiet
Det er også en populær festsang, som bliver gentaget hele tiden - "...og de forhandler EU-medlemsskab med Tyrkiet!".
Tyrkiet er en ret stor nabo til Europa. Det er også en relativt vigtig NATO-partner. Den demokratisk valgte EU-top kan ikke tillade sig bare at ignorere Tyrkiet.
Det, som de fleste glemmer, og som EU-toppen ikke kan sige åbent, er, at Tyrkiet ikke vil blive medlem af unionen, før f.eks. menneskerettigheder - herunder beskyttelse af minoriteter og frie valg - er en ufravigelig standard i landet. Fordi det er selveste grundlaget for den Europæiske Union! Mit gæt er, at der vil gå adskillige årtier, før Tyrkiet så meget som kommer i nærheden af at leve op til de europæiske værdier.
Måske er de europæiske værdier blevet en luksus, som ingen nulevende europæer har været nødt til at kæmpe for. Måske er det derfor, det bliver taget for givet. Mange lande udenfor Europa har ikke den samme respekt for demokrati og menneskerettigheder, som den europæiske union har.
Demokratiets fallit
Dagen efter Brexit kunne man læse adskillige noter her og der om, at det skulle være "en sejr for demokratiet", at briterne havde stemt sig selv til at forlade klubben. Tilsvarende har man kunnet se både her og der, at danske politikere af både den ene og den anden slags har talt for, at danskerne også skal have chancen for at give deres mening til kende ved en afstemning (visse hollændere, franskmænd, italienere og formodentlig andre mener også, de fortjener at stemme om det).
Som det fremgår ovenfor, så er det en billig myte, at EU skulle være udemokratisk - at EU består af teknokrater, som en eller anden ukendt "elite" skulle have valgt. EU er formodentlig den mest demokratiske politiske organisation i verden - selv modstandere af projektet får en ligeværdig plads i parlamentet!
På mig virker det derfor som et komplet, demokratisk nederlag - en falliterklæring, at folket skal påduttes en ekstra afstemning for at kunne signalere til dem, som de selv har stemt på, at et eller andet skulle være galt.
Sagt på en anden og måske betydeligt mere 'min' måde (bandeord udeladt): Hvis man er så vanvittigt utilfreds med, hvad de folkevalgte gør, så skulle man måske vælge nogle andre?!
Jeg forstår fuldstændig den nervøsitet, som fremtrædende politikere fra de store partier i Danmark har ved at skulle acceptere en afstemning om Danmarks forbliven i EU. Hvis det samme useriøse, uvederhæftige, populistiske cirkus med hurtige, lækre bemærkninger og et afslappet forhold til virkeligheden, som man så det i Storbritanien, gentager sig i Danmark, så kan alt ske. Man kan måske trøste sig med, at det netop er "fremtrædende politikere fra de store partier", forstået på den måde, at det - like it or not - er dem, som flest almindelige mennesker stemte på til sidste folketingsvalg.
Jeg forstår også EUs ledelses ønske om, at briterne eksekverer deres udmeldelse så hurtigt som muligt. Er der nogen - altså udover indædte modstandere af EU - som har noget ud af, at pinen bliver trukket i langdrag?
Måske handler alt det her allermest om, at det der "demokrati" faktisk er skide irriterende, hvis ikke man har stemmer nok til at gøre lige, hvad man har lyst til?
Og .. hvis et mindretal ikke vil respektere de folkevalgtes beslutninger, hvem er det så i virkeligheden, der opfører sig u-demokratisk? Hvem er det i virkeligheden, der ikke respekterer folkestyret?